Forbrugerbeskyttelse i valutalån: Urimelige vilkår om kursrisiko, gennemsigtighed og forældelsesfrister (BNP Paribas Personal Finance)

Sagen omhandler præjudicielle spørgsmål fra den franske Tribunal de grande instance de Paris vedrørende fortolkningen af Rådets direktiv 93/13/EØF om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler. Tvisterne udspringer af en række realkreditlåneaftaler, kendt som "Helvet Immo", indgået mellem BNP Paribas Personal Finance SA og en række forbrugere.

Lånene var optaget i schweiziske franc (CHF) som regnskabsvaluta, men skulle betales i euro (EUR). Denne mekanisme medførte, at låntagerne bar hele kursrisikoen. Som følge af den ugunstige udvikling i valutakursen oplevede forbrugerne betydelige tilbagebetalingsvanskeligheder.

Centrale spørgsmål for Domstolen

De franske domstole søgte Domstolens vejledning om flere kritiske EU-retlige aspekter af disse lån, herunder:

• Foreneligheden af den nationale femårige forældelsesfrist, der startede ved låneaftalens indgåelse, med EU-rettens effektivitetsprincip.
• Vurderingen af, om vilkår om kursrisiko udgjorde "aftalens hovedgenstand" (Art. 4, stk. 2 i direktivet).
• Hvad der kræves for at opfylde kravet om klarhed og gennemsigtighed, når en bank markedsfører valutaeksponerede lån.
• Hvem der bærer bevisbyrden for, at kontraktvilkårene er klare og forståelige for forbrugeren.

Domstolen konkluderede, at EU-rettens effektivitetsprincip er til hinder for nationale regler, der begrænser forbrugerens mulighed for effektivt at gøre deres rettigheder gældende i henhold til direktiv 93/13/EØF.

Forældelsesfristers forenelighed med effektivitetsprincippet

Domstolen fastslog, at en national forældelsesfrist på fem år for tilbagebetalingskrav, som begynder at løbe allerede ved accept af lånetilbuddet, er i strid med effektivitetsprincippet.

Forbrugeren skal til enhver tid kunne gøre gældende, at et kontraktvilkår er urimeligt, ikke blot som en indsigelse, men også med henblik på, at retten fastslår, at et kontraktvilkår er urimeligt, således at en påstand... ikke kan underlægges nogen forældelsesfrist.

En frist for tilbagebetalingskrav må først begynde at løbe, når forbrugeren har kendskab til sine rettigheder i henhold til direktivet, hvilket sjældent er tilfældet ved aftalens indgåelse.

Vilkår om kursrisiko som aftalens hovedgenstand

Vilkår i låneaftalen, der fastsætter den udenlandske valuta som regnskabsvaluta, og som indebærer, at låntageren bærer kursrisikoen, er omfattet af aftalens hovedgenstand (Art. 4, stk. 2), i det omfang de fastsætter et væsentligt element, der kendetegner aftalen.