Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
Relaterede love
Sagen omhandler en ejendomsmæglervirksomhed, der undlod at tilbagebetale et depositum på 85.000 kr. uden ugrundet ophold, efter at køberne havde benyttet deres fortrydelsesret i forbindelse med køb af en projektlejlighed.
Klagerne underskrev en reservation af en lejlighed den 12. april 2014 og indbetalte depositummet to dage senere. Efter at have fortrudt købet den 25. maj 2014 og anmodet om at få deres depositum retur, oplevede de en betydelig forsinkelse.
Trods gentagne rykkere fra klagernes advokat den 10., 17. og 20. juni 2014, blev beløbet først tilbageført den 25. juni 2014, en måned efter anmodningen. Klagerne så sig nødsaget til at indgive en klage til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere den 23. juni 2014.
Ejendomsmæglervirksomheden forklarede forsinkelsen med intern kommunikationssvigt, efter en medarbejder var stoppet. Det blev desuden anført, at kun indehaveren, ejendomsmægler JJ, havde bemyndigelse til at foretage udbetalinger. En administrativ medarbejder, EE, bekræftede at have modtaget rykkerne og videregivet dem til indehaveren.
Disciplinærnævnet fandt, at ejendomsmægler JJ og ejendomsmæglervirksomheden KK havde handlet i strid med god ejendomsmæglerskik ved ikke at returnere klagernes depositum uden ugrundet ophold. Nævnet lagde til grund, at der for tilbagebetaling af et depositum må gælde samme korte frist som ved indbetaling, i dette tilfælde 48 timer.
Klagen mod CC og DD blev afvist, da de ikke var registrerede ejendomsmæglere, jf. Lov om omsætning af fast ejendom § 29 a, stk. 1. Ejendomsmæglerne FF og EE blev frifundet, da de ikke blev anset for at have et ansvar i sagen.
Nævnet fastslog, at ejendomsmægler JJ, som daglig leder, havde ansvaret for at sikre procedurer for håndtering af kunders midler, jf. Lov om omsætning af fast ejendom § 8, stk. 5. Virksomheden KK blev anset for at have et selvstændigt ansvar for at have svigtet sin ledelses- og tilsynspligt, jf. Lov om omsætning af fast ejendom § 29 a, stk. 4.
Som følge af overtrædelsen blev der tildelt bøder:
Nævnet anså det som en skærpende omstændighed, at virksomheden var indrettet således, at kun én person kunne godkende udbetaling af deposita, hvilket skabte en unødig sårbarhed i procedurerne.
Inkassofirmaet Intrum har opkrævet ulovlige gebyrer for at tilbagebetale forbrugernes fejlbetalinger. Forbrugerombudsmanden vurderer, at Intrum herved har overtrådt både markedsføringsloven og inkassoloven. Intrum betaler gebyrerne tilbage til de berørte.

Denne sag omhandler en klager med anden etnisk baggrund end dansk, der efter fraflytning fra et lejet værelse i december 2011 fik problemer med at få sit depositum og forudbetalt leje tilbagebetalt. Ved indflytningen havde klageren indbetalt i alt 22.800 kr.
Efter fraflytningen fulgte en længere korrespondance via SMS og telefon, hvor udlejeren gentagne gange lovede at overføre pengene. Udlejeren anførte dog løbende, at han ikke havde det fulde beløb til rådighed. Der blev i februar 2012 overført 2.800 kr., hvilket efterlod en restgæld på 20.000 kr.
Nævnet har netop publiceret seks nye afgørelser. Her kan du læse mere om afgørelserne og blive klogere på nævnets nyeste praksis.
APCOA Danmark A/S (Europark) skal kunne dokumentere, at rykkerbreve når frem til forbrugerne, ellers må virksomheden ikke opkræve rykkergebyrer. Det slår Vestre Landsret fast i en ny dom, hvor forbrugeren får medhold. Forbrugerombudsmanden havde biinterveneret i sagen til støtte for forbrugeren.
Klageren forsøgte at inddrive beløbet gennem flere instanser:
Sideløbende med konflikten om depositummet var udlejerens ejendom genstand for en tvangsauktion. Klageren opgjorde i den forbindelse sit lejekrav, og det udestående beløb på 20.000 kr. blev endeligt dækket via provenuet fra tvangsauktionen i januar 2013.
Klageren gjorde gældende, at udlejerens modvilje mod at betale skyldtes klagerens etniske baggrund. Han anførte, at han havde fået kendskab til, at udlejeren angiveligt havde handlet på samme måde over for tidligere lejere, der heller ikke var danske. Den manglende betaling medførte betydelige økonomiske vanskeligheder for klageren, der måtte låne penge af venner for at kunne betale husleje i sit nye hjem.
Indklagede afviste påstanden om diskrimination og forklarede, at de manglende betalinger skyldtes langvarige økonomiske problemer, der påvirkede samtlige hans kreditorer. Han påpegede, at disse økonomiske vanskeligheder var den direkte årsag til, at ejendommen endte på tvangsauktion.

Sagen omhandlede en klage indbragt af lejer til Huslejenævnet i Gentofte Kommune. Klagen vedrørte lejeforholdet, og iføl...
Læs mereDette lovforslag har til formål at forenkle og modernisere den danske lejelovgivning ved at sammenskrive den hidtidige l...
Læs mere
Dom om stadfæstelse af Advokatnævnets kendelse vedrørende uberettiget modregning af salærkrav