Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Sagen vedrører en hovedaktionær, der blev anset for skattepligtig af maskeret udbytte, lønindkomst og fri bil. Klageren var hovedaktionær i selskaberne [virksomhed1] A/S og [virksomhed2] ApS, som begge gik konkurs i 2007. Klagen omhandlede tre hovedområder:
Klageren havde i sine personlige selvangivelser for 2004-2007 fratrukket renter af pantebreve. En gennemgang viste, at en del af disse renter var betalt af selskaberne. Skatteankenævnet anså disse betalinger for skattepligtige som maskeret udbytte, da der ikke forelå dokumentation for, at de var bogført på selskabernes mellemregningskonti med klageren. Klageren påstod, at betalingerne var bogført på en mellemregningskonto og reducerede hans tilgodehavender hos selskaberne.
| Indkomstår | Beløb (kr.) |
|---|---|
| 2004 | 47.081 |
| 2005 | 43.248 |
| 2006 | 94.158 |
| 2007 | 79.935 |
Skatteankenævnet anså klageren for skattepligtig af bankindsætninger fra selskaberne og andre uidentificerede indsætninger som løn. Klageren var som hovedaktionær og direktør omfattet af oplysningspligten i og . Klageren henviste til, at regnskabsmaterialet lå hos kurator efter selskabernes konkurs, men bevisbyrden for transaktionerne lå hos klageren. Klageren havde fremlagt råbalancer, der viste et tilgodehavende på en mellemregningskonto, men disse kunne ikke afstemmes med årsregnskaberne, og klageren havde ikke anmeldt et krav i konkursboerne. Klageren argumenterede, at han havde finansieret selskabernes likviditetsmangel ved at indskyde private midler, og at de påklagede krediteringer dækkede over tilbagebetalinger af indskudte beløb og refusion af udlæg.
| Indkomstår | Beløb (kr.) |
|---|---|
| 2005 | 75.557 |
| 2006 | 227.109 |
| 2007 | 419.774 |
Selskabet havde leaset en Chrysler Pacifica på gule plader, hvor der var betalt privatbenyttelsesafgift. SKAT ansatte værdien af fri bil til 30.000 kr. i 2007. Klageren argumenterede, at bilen primært blev brugt af selskabets personale til forretningsformål, og at klageren selv ejede en privat bil. Der var ikke ført kørselsregnskab.
Landsskatteretten stadfæstede skatteankenævnets afgørelse på alle punkter.
Landsskatteretten fandt, at alt, hvad der udloddes til hovedaktionæren, henregnes til dennes skattepligtige indkomst, jf. Ligningsloven § 16a, stk. 1. Da det var ubestridt, at selskaberne havde betalt klagerens private renteudgifter, og da der ikke var fremlagt dokumentation for en eksisterende mellemregning eller for, at selskabernes mellemregning med klageren var blevet reduceret med de foretagne betalinger, blev beløbene anset for skattepligtige som maskeret udbytte.
Landsskatteretten henviste til Statsskatteloven § 4, hvorefter alle erhvervelser af økonomisk værdi medregnes til den skattepligtige indkomst. Ved indsættelser af beløb på klagerens konti fra de helejede selskaber, påhvilede bevisbyrden klageren for, at der var tale om tilbagebetaling af lån, eller at hævninger var erhvervsmæssige udgifter afholdt i selskabernes interesse.
Retten lagde vægt på følgende:
De fremlagte bilag gav ikke anledning til at ændre skatteankenævnets afgørelse.
Landsskatteretten henviste til Ligningsloven § 16, stk. 1 og Ligningsloven § 16, stk. 4, hvorefter værdien af privat benyttelse af andres biler medregnes til den skattepligtige indkomst, når benyttelsen sker som led i et ansættelsesforhold. Da bilen var registreret som anvendt privat/erhvervsmæssigt, og der var betalt privatbenyttelsesafgift, blev bilen anset for at have været til rådighed for klageren. Da dette ikke var afkræftet ved fremsendelse af et kørselsregnskab, var det med rette, at klageren var skattepligtig af værdien af fri bil. Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse.
Forårsrapporten fra Det Økonomiske Råds formandskab indeholder vurderinger af dansk økonomi frem mod 2030, herunder analyser af velfærd og selskabsskat.



Sagen drejede sig om beskatning af en hovedaktionær for indkomstårene 2007 og 2008. Klageren blev anset for skattepligtig af maskeret udlodning af diverse private udgifter, som selskabet havde afholdt for ham og hans ægtefælle, samt af værdien af fri bil. Udgifterne omfattede blandt andet mindre anskaffelser, kursusudgifter, personaleomkostninger, kantineordning, rejseudgifter, brændstof, vedligeholdelse, varme, el, vand, faglitteratur og indretning af lejede lokaler.
Klageren påstod principalt, at afgørelserne var ugyldige på grund af manglende begrundelse og adgang til bilag, jf. Forvaltningsloven § 24, stk. 1 og Forvaltningsloven § 24, stk. 2. Subsidiært bestred han de enkelte punkter og argumenterede for, at udgifterne var erhvervsmæssige for selskabet i henhold til [Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a], eller at beskatningen skulle ske hos andre familiemedlemmer. Han anfægtede også beskatningen af fri bil, idet han hævdede, at selskabets varebil ikke var anvendt privat.
Oversigt over aktuelle satser, beløbsgrænser og skatteprocenter i kildeskatteloven for 2025 og 2026.
Oversigt over de gældende skattesatser og beløbsgrænser i selskabsskatteloven for 2025 og 2026.
Landsskatteretten fandt, at afgørelserne var gyldige, da klageren var bekendt med indholdet, og tilbud om bilagsgennemgang var givet. Retten fastholdt, at udgifter afholdt af selskabet, der reelt var private for hovedaktionæren eller dennes nærtstående, skulle beskattes som maskeret udlodning i henhold til [Ligningsloven § 16 A, stk. 1]. Bevisbyrden for erhvervsmæssighed påhvilede klageren og skærpedes grundet interessefællesskabet. For fri bil blev beskatningen stadfæstet i henhold til [Ligningsloven § 16, stk. 4], da klageren ikke havde godtgjort, at bilen ikke var anvendt privat.

Sagen omhandler en klagers skatteansættelse for indkomstårene 2011, 2012 og 2013, hvor SKAT havde forhøjet klagerens akt...
Læs mere
Sagen omhandler en hovedanpartshavers skattepligt af afsat løn i [virksomhed1] ApS' regnskab for 2005/2006 samt maskeret...
Læs mere