Advokat nægtet fradrag for studieudgifter i USA og en række udokumenterede driftsomkostninger

Sagen omhandler en advokat, hvis skattepligtige indkomst for årene 2006-2008 blev forhøjet af SKAT. Forhøjelsen skyldtes dels udeholdte indtægter, dels at SKAT nægtede fradrag for en lang række udgifter i advokatvirksomheden. De nægtede fradrag omfattede blandt andet store beløb til kursusudgifter, rejser, lokaleudgifter, fremmed arbejde og småanskaffelser.

Klageren argumenterede for, at udgifterne var fradragsberettigede driftsomkostninger, herunder at betydelige udgifter til en advokatuddannelse i USA var nødvendige for at udvikle virksomhedens transatlantiske rådgivning. Klageren mente desuden, at SKATs afgørelse var i strid med EU-retten, herunder den frie etableringsret.

SKAT og Landsskatteretten fandt, at klageren i vidt omfang ikke havde løftet bevisbyrden for, at udgifterne var afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Mange udgifter var mangelfuldt dokumenteret, og en stor del blev anset for at være private udgifter. Specifikt blev udgifterne til uddannelsen i USA anset for en ikke-fradragsberettiget videreuddannelse, da den gav klageren ny kompetence, i modsætning til fradragsberettiget efteruddannelse, der vedligeholder eksisterende viden. Landsskatteretten godkendte dog fradrag for enkelte mindre, dokumenterede udgifter til efteruddannelse og faglitteratur.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt indledningsvist, at hverken Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK), WTO-aftalerne eller EU-retten gav grundlag for at tilsidesætte SKATs afgørelse. Sagen blev derfor behandlet materielt efter danske skatteregler.

Indtægter og driftsomkostninger

Landsskatteretten stadfæstede SKATs forhøjelse for udeholdte indtægter i 2006 og 2007. Retten henviste til, at alle indtægter er skattepligtige jf. Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra a, og at klageren ikke havde godtgjort, at de omhandlede fakturaer var proforma.

For så vidt angår de mange nægtede fradrag, lagde Landsskatteretten vægt på, at bevisbyrden for, at en udgift er en fradragsberettiget driftsomkostning efter Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, påhviler den skattepligtige. Retten understregede, at bevisbyrden skærpes, når udgifter kan have privat karakter. Mange af klagerens udgifter var ikke tilstrækkeligt dokumenteret med eksterne bilag, som krævet efter praksis og principperne i Bogføringsloven § 5, idet bankoverførsler alene ikke var tilstrækkelig dokumentation.

Vurdering af specifikke udgiftstyper

• Kursusudgifter: Landsskatteretten skelnede skarpt mellem fradragsberettiget efteruddannelse (ajourføring af viden) og ikke-fradragsberettiget videreuddannelse (opnåelse af ny kompetence). Udgifterne til studiet på [...University] i USA blev anset for en kompetencegivende videreuddannelse, der opkvalificerede klageren, og var derfor en ikke-fradragsberettiget privatudgift. Derimod blev der godkendt fradrag for en række mindre, fagspecifikke kurser i Danmark, som blev anset for efteruddannelse.