Landsskatteretten stadfæster nægtelse af fradrag for kursus og konsulentbistand

Sagen omhandler en personligt ejet enkeltmandsvirksomhed, [virksomhed1], der driver korrekturlæsning. SKAT havde nægtet klageren fradrag for kursusudgifter på 7.385 kr. og udgifter til konsulentbistand på 19.840 kr. for indkomståret 2011.

Klageren argumenterede for, at korrekturlæserkurset var et ajourføringskursus, da indehaveren havde 14 års erfaring som korrekturlæser, og derfor ikke en videreuddannelse. SKAT fastholdt, at kurset var en egentlig uddannelse og dermed en privat udgift.

Vedrørende konsulentbistanden fra [virksomhed2] oplyste klageren, at ydelsen omfattede oplæring i brug af kassekladde, prissætning af ydelser og generel forståelse for kontrol af daglige ind- og udbetalinger. Klageren mente, at disse udgifter var relevante for virksomhedens udvikling og drift. SKAT anså udgifterne for at være af generel og almen karakter, og dermed private.

Det blev også nævnt, at Landsskatteretten tidligere havde stadfæstet SKATs afgørelse vedrørende momsfradrag for de samme ydelser i en separat sag (j.nr. 13-0201771).

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten bemærkede, at i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, kan udgifter, der er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, fradrages. Dette kræver en direkte og umiddelbar forbindelse mellem udgiften og indkomsterhvervelsen, samt at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift. Bevisbyrden for fradragsberettigede udgifter påhviler skatteyderen.

Kursusudgifter

Landsskatteretten fandt, at udgifterne til korrekturlæserkurset ikke kunne anses som en driftsomkostning. Kurset blev betragtet som et grundkursus, der relaterede sig til selve indkomstgrundlaget og ikke til virksomhedens drift. Dette er i overensstemmelse med praksis, herunder Østre Landsrets dom af 30. november 2005 (SKM 2006.13), som fastslår, at Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a ikke omfatter udgifter, der relaterer sig til indkomstgrundlaget.

Konsulentbistand

Vedrørende udgifterne til konsulentbistand fra [virksomhed2] blev det vurderet, at der var tale om generel oplæring i bogføring og lignende. Disse udgifter blev heller ikke anset for at relatere sig direkte til virksomhedens drift og gav derfor ikke adgang til fradrag efter Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Landsskatteretten stadfæstede derfor SKATs afgørelse om at nægte fradrag for både kursusudgifter og udgifter til konsulentbistand.