Indeholdelsespligt og hæftelse for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag – Ansættelsesforhold

Der opstod uenighed mellem selskabet og [person4], hvilket førte til en stævning fra [person4]s mandatar, [virksomhed3], mod selskabet. Sagen vedrørte ansættelsesretlige spørgsmål om løn og godtgørelser efter ophør af ansættelsesforholdet. [person4] meldte sig syg den 9. august 2007 og anså sig for opsagt efter et møde med selskabets direktør. Selskabet sendte senere breve i september 2008, hvor de bad [person4] genoptage sin stilling eller opsige den skriftligt, og opsagde hende derefter for manglende fremmøde.

Den 15. oktober 2009 indsendte selskabet en efterangivelse vedrørende A-skat og arbejdsmarkedsbidrag på hhv. -22.280 kr. og -8.098 kr. for [person4], idet de hævdede, at [person4] aldrig havde været ansat. Sagen blev forligt udenretligt mod betaling af et kompensationsbeløb på 25.000 kr. til [person4] og 25.000 kr. til sagsomkostninger.

SKATs afgørelse byggede på, at [person4] havde været ansat i selskabet, baseret på fremlagt ansættelseskontrakt (kun underskrevet af [person4]), lønsedler, og en erklæring fra selskabets direktør til [person4]s læge om [person4]s helbredsmæssige påvirkning i stillingen. Selskabet havde fratrukket lønudgiften i regnskabet. SKAT anså selskabet for indeholdelsespligtig efter Kildeskatteloven § 46 og Arbejdsmarkedsfondsloven § 11 og hæftende for de ikke afregnede beløb i medfør af Opkrævningsloven § 2.

Selskabet bestred ansættelsesforholdet og hævdede, at der ikke var udbetalt løn til [person4], og at forligsbeløbet ikke var løn, men kompensation og sagsomkostninger.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om, at selskabet var pligtig til at indeholde og hæfte for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for en person, der blev anset som ansat.

Retten lagde til grund, at [person4] meldte sig syg den 9. august 2007. Det var ubestridt, at selskabets direktør i august 2008 havde en telefonsamtale med [person4], og at selskabets direktør i et brev af 1. september 2008 tilkendegav, at såfremt [person4] ikke genoptog sin stilling efter barselsperioden, ville direktøren anse [person4] for at have opsagt sin stilling. Da selskabet ikke modtog en skriftlig opsigelse, og da [person4] heller ikke mødte på arbejde, opsagde selskabets direktør [person4] ved brev af 30. september 2008.

Landsskatteretten var enig med SKAT i, at [person4] havde været ansat i selskabet i perioden 15. februar 2007 - 8. august 2007. Dette blev understøttet af:

• Selskabet havde fratrukket løn til [person4] i regnskabet.
• Selskabet havde angivet 22.877 kr. i indeholdt A-skat og 8.098 kr. i indeholdt arbejdsmarkedsbidrag.
• Det var ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at angivelserne skyldtes en misforståelse.

Da selskabet ikke havde indbetalt de indeholdte A-skatter og arbejdsmarkedsbidrag, hæftede selskabet umiddelbart over for det offentlige for betaling af de indeholdte, ikke afregnede beløb. Dette var i overensstemmelse med Kildeskatteloven § 69, stk. 2 og Arbejdsmarkedsfondsloven § 15, stk. 1. SKATs afgørelse om indeholdelsespligt og hæftelse blev derfor stadfæstet.

Selskabet anførte i sin klage, at [person2]s arbejdsgiver var skiftet flere gange, og at [virksomhed1] ApS kun havde tilbudt [person2] en ansættelse, som hun afslog. Selskabet hævdede, at der ikke var tale om en virksomhedsoverdragelse, og at [person2] aldrig mødte på arbejde for [virksomhed1] ApS. De fastholdt, at de ikke havde udbetalt løn til [person2], og at eventuelle lønsedler fra dem var kladder eller fejl. Selskabet fremlagde bankkontoudtog, der angiveligt viste, at der ikke var udbetalt løn fra deres konto. De oplyste, at lønnen var udbetalt af [virksomhed4] via en tredjemand, [virksomhed3] ApS, og at [virksomhed1] ApS's indberetning var en fejl, der blev annulleret.