Privat bygherre anset som arbejdsgiver og pålagt at hæfte for A-skat og AM-bidrag

Sagen omhandlede en privat bygherre, der opførte et enfamiliehus. SKAT modtog en anmeldelse om, at der blev anvendt sort arbejde på byggeriet. Da klageren ikke kunne fremlægge fuld dokumentation for alle byggeomkostninger, og da en række betalinger var sket kontant til unavngivne personer, skønnede SKAT, at klageren havde modtaget en skattepligtig gave på 300.000 kr., svarende til forskellen mellem de dokumenterede omkostninger og ejendommens anslåede markedsværdi.

Klageren argumenterede for, at han ikke havde modtaget en gave, da han havde betalt for alle ydelser. Han forklarede de udokumenterede hævninger med køb af brugte materialer, værktøj og kontant betaling af regninger, da han ikke ejede et dankort. Han påpegede desuden, at han selv havde udført en betydelig del af arbejdet.

Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelse. Retten var enig med klageren i, at der ikke var grundlag for gavebeskatning, da han havde betalt for ydelserne. I stedet fandt retten, at klageren havde ageret som arbejdsgiver for de personer, han havde betalt kontant for udført arbejde. Da klageren ikke havde indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af disse lønudbetalinger, blev han anset for indeholdelsespligtig og hæftede for det manglende beløb. Landsskatteretten fastsatte skønsmæssigt lønudbetalingerne i 2009 til 200.000 kr.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at klageren ikke skulle beskattes af en gave på 300.000 kr. Retten lagde vægt på, at klageren havde foretaget betalinger for de modtagne ydelser og materialer, hvorfor der ikke var tale om en gave. Forhøjelsen af den personlige indkomst blev derfor nedsat til 0 kr.

I stedet fandt Landsskatteretten, med henvisning til sin beføjelse til at foretage afledte ændringer i henhold til Skatteforvaltningsloven § 45, stk. 1, at klageren skulle anses som arbejdsgiver for de personer, der havde udført arbejde på hans ejendom mod kontant betaling, uden at der forelå regninger fra selvstændige erhvervsdrivende.

Landsskatterettens begrundelse var som følger:

• Arbejdsgiverstatus: Da der var udbetalt vederlag for personligt arbejde i et tjenesteforhold, jf. Kildeskatteloven § 43, stk. 1, og det ikke var godtgjort, at betalingerne var sket til selvstændige erhvervsdrivende, blev klageren anset for at være arbejdsgiver.
• Indeholdelsespligt: Som arbejdsgiver var klageren forpligtet til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af de udbetalte lønninger, jf. Kildeskatteloven § 46, stk. 1 og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 11.
• Skønsmæssig fastsættelse: Da de præcise lønudbetalinger ikke kunne dokumenteres, ansatte Landsskatteretten skønsmæssigt lønudgifterne i 2009 til 200.000 kr. Dette skete med hjemmel i Opkrævningsloven § 5, stk. 2.
• Hæftelse: Klageren blev anset for at hæfte for den manglende betaling af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, da han ikke kunne godtgøre, at han ikke havde handlet forsømmeligt, jf. Kildeskatteloven § 69, stk. 1 og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 15, stk. 2.

Den endelige beløbsmæssige opgørelse af det skyldige beløb blev overladt til SKAT.