Manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag - Konsulent ansat eller selvstændig?

Sagen omhandler Landsskatterettens afgørelse vedrørende klassificeringen af en interim manager, [person1], som enten lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende i forhold til selskabet [virksomhed1] for indkomstårene 2010 og 2011. Afgørelsen havde konsekvenser for selskabets momsfradrag, skattepligtige indkomst samt hæftelse for manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Faktiske omstændigheder

[virksomhed1] er et selskab, der formidler midlertidige ledere og specialister (interim managers) til kunder. [person1] havde tidligere været ansat som lønmodtager hos [virksomhed1] indtil november 2009. Herefter fortsatte samarbejdet under en Interim Management Agreement, hvor [person1] fakturerede [virksomhed1] som selvstændig med tillæg af moms. Aftalen specificerede et honorar per arbejdsdag, mulighed for bonus, og at kunden dækkede rejse- og opholdsudgifter. Det fremgik også, at [person1] selv var ansvarlig for skattemæssige forhold, og at [virksomhed1] administrerede pensionsindbetalinger for [person1].

SKATs afgørelse

SKAT anså [person1] for lønmodtager i henhold til Kildeskatteloven § 43, stk. 1 og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 2, baseret på kriterier fra cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994. SKAT lagde vægt på, at:

• [virksomhed1] var hvervgiver, og [person1] primært arbejdede for dem.
• Kunden havde instruktionsbeføjelser.
• Der var tale om fuldtidsstillinger med fastsat arbejdstid og opsigelsesvarsel.
• Vederlaget var periodisk og baseret på dage, med mulighed for bonus.
• [virksomhed1] dækkede udgifter, herunder kørselsgodtgørelse, som SKAT anså for skattepligtig A-indkomst efter de første 60 ture, jf. Ligningsloven § 9b, stk. 3.
• [virksomhed1] administrerede pensionsindbetalinger.
• Der var ingen væsentlige forskelle mellem de tidligere ansættelseskontrakter og de nye aftaler som selvstændig.

SKAT fastslog, at [virksomhed1] burde have indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, jf. Kildeskatteloven § 46, stk. 1 og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 7. SKAT gjorde hæftelse gældende over for [virksomhed1] for den manglende indeholdelse, jf. Kildeskatteloven § 69, stk. 1, da [person1] ikke havde betalt skatten, og selskabet havde udvist forsømmelighed ved ikke at følge SKATs anvisninger. SKAT opgjorde den maksimale hæftelse for 2010 til 584.804 kr. og for 2011 til 465.197 kr.

SKAT afviste desuden [virksomhed1]s fradrag for købsmoms, da [person1] som lønmodtager ikke var momspligtig, og der derfor ikke var modtaget momspligtige leverancer, jf. Momsloven § 37, stk. 1 og Momsloven § 37, stk. 2, nr. 1. De ikke-fradragsberettigede momsbeløb blev dog godkendt som fradrag i selskabets skattepligtige indkomst som driftsomkostninger, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Selskabets opfattelse

[virksomhed1] påstod principalt, at [person1] var selvstændig, og at der derfor ikke kunne rettes krav mod selskabet for manglende skat og arbejdsmarkedsbidrag eller yderligere moms. Subsidiært påstod selskabet, at det ikke havde handlet forsømmeligt og derfor ikke hæftede. Mere subsidiært påstod selskabet, at momskravet for januar 2010 på 17.550 kr. var forældet, jf. Skatteforvaltningsloven § 31, stk. 1.

Selskabet argumenterede for, at [person1] var selvstændig, idet:

• Der var en overvægt af momenter, der talte for selvstændig status, herunder en betydelig økonomisk risiko for [person1] (f.eks. manglende betaling ved utilfredsstillende arbejde, erstatningsansvar, ingen løn under sygdom, risiko for manglende opgaver).
• Kundens instruktionsbeføjelse var begrænset til overordnede retningslinjer, mens [person1] selv styrede opgaveløsningen.
• [person1] var frit stillet til at påtage sig andre opgaver og havde faktisk haft andre kunder.
• Afregningsmetoden (per arbejdsdag) betød, at [person1] bar risikoen for antallet af arbejdstimer.
• [person1] var momsregistreret og udstedte fakturaer med moms.
• SKAT havde ved et kontrolbesøg i 2005 gennemgået selskabets aftalegrundlag og afregning uden bemærkninger, hvilket gav selskabet god tro. Selskabet havde fulgt SKATs pålæg om at indeholde A-skat, hvis en konsulent ikke havde et gyldigt CVR-nummer, hvilket var årsagen til indeholdelsen i den første periode med [person1].
• Forsikringsforholdene var enten valgfrie for [person1] via pensionsordningen eller et kommercielt parameter over for kunderne, ikke et tegn på ansættelse.

Selskabet bestred SKATs påstand om forsømmelighed og henviste til, at de havde fulgt SKATs tidligere pålæg og vejledninger, og at vurderingen af selvstændig/lønmodtagerstatus ikke var entydig. SKAT anerkendte under sagens behandling, at momskravet for januar 2010 var forældet.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten foretog en samlet vurdering af sagens oplysninger og fandt, at [person1] skulle anses for lønmodtager i [virksomhed1]. Dette blev begrundet med, at [person1]s arbejde var en integreret del af selskabets virksomhed, at han ikke afholdt udgifter som en selvstændig erhvervsdrivende, at han tidligere havde været ansat i selskabet, at selskabet havde udbetalt kørselsudgifter uden moms, og at selskabet havde indbetalt til hans pensionsordning. Disse forhold blev anset for karakteristiske for lønmodtagere.

Som en konsekvens af, at [person1] blev anset for lønmodtager, fandt Landsskatteretten, at [virksomhed1] ikke havde fradragsret for købsmomsen, da selskabet ikke havde modtaget momspligtige leverancer fra [person1]. Dette var i overensstemmelse med Momsloven § 37, stk. 1 og Momsloven § 37, stk. 2, nr. 1.

Vedrørende spørgsmålet om hæftelse for den manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, fandt Landsskatteretten, at [virksomhed1] burde have indeholdt skat og arbejdsmarkedsbidrag, da der forelå et ansættelsesforhold. Imidlertid lagde retten til grund, at selskabet med føje kunne antages at være af den opfattelse, at [person1] var selvstændig erhvervsdrivende. Derfor kunne selskabet ikke anses for at have handlet forsømmeligt. Som følge heraf hæftede selskabet ikke for den ikke-indeholdte A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i henhold til Kildeskatteloven § 69, stk. 1 og den dagældende Arbejdsmarkedsfondsloven § 15, stk. 2.

Landsskatteretten ændrede dermed SKATs afgørelse på dette punkt, hvilket fritog selskabet for hæftelsen for den manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for 2010 og 2011. SKATs afgørelse om forældelse af momskravet for januar 2010 på 17.550 kr. blev godkendt.