Skønsmæssig ansættelse af A-skat og AM-bidrag grundet fiktive fakturaer

Sagens baggrund

Selskabet, [virksomhed1] IVS, stiftet i februar 2016, er registreret med branchekoden "Opførelse af bygninger". Selskabet har i de relevante indkomstår haft en betydelig omsætning og har indberettet løn for én ansat udover direktøren i 2017, og udelukkende for direktøren i 2018 og 2019. Skattestyrelsen indledte en kontrol baseret på en anonym anmeldelse og oplysninger fra politiet om brug af sort arbejdskraft.

Kontrollen fokuserede på selskabets køb fra fire underleverandører: [virksomhed4], [virksomhed5], [virksomhed6] ApS og [virksomhed7] ApS. Skattestyrelsen nægtede fradrag for købsmoms på 426.900 kr. for perioden 1. januar 2018 til 30. september 2019, da fakturaerne fra disse underleverandører blev anset for fiktive. Dette førte til en samlet forhøjelse af selskabets AM-bidrag og A-skat med 1.000.805 kr. for perioden 2017-2019.

De nægtede momsbeløb og underliggende fakturabeløb ekskl. moms var som følger:

Fælles for de fire underleverandører var, at de enten var ophørt eller under konkursbehandling. Skattestyrelsen havde forgæves forsøgt at indkalde deres regnskabsmateriale, og der manglede underbilag, kontrakter, aftaler, lønsedler og identifikationsoplysninger for de ansatte, der angiveligt skulle have udført arbejdet. Fakturaerne var generelt uspecificerede med hensyn til timer, antal personer og tidspunkt for arbejdsudførelse.

Skattestyrelsens argumentation

Skattestyrelsen anså de fakturerede ydelser for byggeopgaver, der involverede mandskabstimer. På baggrund af manglende kontakt med underleverandørerne, fravær af underbilag og manglende lønsedler/identifikationsoplysninger for ansatte, konkluderede Skattestyrelsen, at fakturaerne var fiktive. Skattestyrelsen lagde vægt på den anonyme anmeldelse og politiets oplysninger om, at selskabet anvendte sort arbejdskraft. Det blev derfor antaget, at de fiktive fakturaer dækkede over sort løn til selskabets egne ansatte. Dette medførte en skønsmæssig ansættelse af manglende AM-bidrag og A-skat, beregnet som 8% AM-bidrag og 55% A-skat af de samlede fakturabeløb ekskl. moms, da der ikke forelå skattekort. Skattestyrelsen nægtede skattemæssigt fradrag for udgifterne til underleverandørerne i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, men godkendte i stedet fradrag for tilsvarende lønudgifter, hvilket ikke ændrede selskabets skattepligtige indkomst.

Selskabets påstand og anbringender

Selskabet påstod nedsættelse af den skønsmæssigt ansatte A-skat og AM-bidrag til det angivne. Selskabet anførte, at underleverandørerne var antaget til at udføre reelle entrepriseopgaver, og at fakturaerne dækkede over udført arbejde. Selskabet bestred, at fakturaerne var fiktive, og fremhævede, at det ikke havde indflydelse på underleverandørernes interne regnskabsføring, honorering af medarbejdere eller indberetning og afregning af A-skat og AM-bidrag.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skulle tage stilling til, hvorvidt Skattestyrelsen med rette havde foretaget skønsmæssig ansættelse af selskabets manglende indeholdelse af AM-bidrag og A-skat for perioden fra den 1. januar 2017 til og med den 30. september 2019.

Retsgrundlag

Landsskatteretten henviste til følgende bestemmelser:

• Kildeskatteloven § 43, stk. 1 om definition af A-indkomst.
• Kildeskatteloven § 46, stk. 1 om indeholdelsespligt for den, for hvis regning udbetalingen foretages.
• Kildeskatteloven § 48, stk. 8 om indeholdelse af 55% af A-indkomsten, hvis der ikke er modtaget skattekort, bikort eller frikort.
• Arbejdsmarkedsbidragsloven § 1 om arbejdsmarkedsbidrag på 8% af grundlaget.
• Arbejdsmarkedsbidragsloven § 2, stk. 1, nr. 1 om grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag for lønmodtagere.
• Kildeskatteloven § 69, stk. 1 og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 7 om hæftelse for manglende indeholdelse, medmindre forsømmelighed ikke kan godtgøres.

Landsskatterettens vurdering

Landsskatteretten henviste til sin afgørelse i en tidligere momssag (sagsnr. [sag1] og [sag2]), hvor det blev stadfæstet, at selskabet ikke havde løftet bevisbyrden for, at der var sket levering af ydelser fra de fire underleverandører. Som en konsekvens heraf tiltrådte Landsskatteretten Skattestyrelsens konklusion om, at arbejdet måtte anses for at være udført af selskabets egne ansatte, da selskabet var blevet honoreret for det fakturerede arbejde af sine kunder. Retten fandt således, at selskabet havde haft ansat lønnet personale udover det oplyste.

Da selskabet allerede havde ansat personale og dermed var bekendt med indeholdelsespligten for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, fandt Landsskatteretten, at der ikke forelå en uklarhed om selskabets pligter. Selskabet havde derfor handlet forsømmeligt og hæftede for de manglende indeholdte beløb i henhold til Kildeskatteloven § 69, stk. 1 og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 7.

Da der ikke forelå oplysninger om modtagelse af skattekort, bikort eller frikort, skulle der være indeholdt 55% A-skat og 8% AM-bidrag af den udbetalte A-indkomst. Landsskatteretten fandt det derfor korrekt, at Skattestyrelsen havde forhøjet selskabets A-skat med 864.197 kr. og AM-bidrag med 136.608 kr. for den pågældende periode.

Landsskatteretten henviste desuden til Østre Landsrets dom af 7. november 2016 (SKM2017.117.ØLR) og Københavns Byrets dom af 31. maj 2021 (SKM2021.394.BR).

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse.

Skattestyrelsens argumentation

Skattestyrelsen begrundede sin afgørelse med, at virksomheden ikke havde løftet bevisbyrden for, at der var sket levering af ydelser fra underleverandørerne. Der blev lagt vægt på en række usædvanlige forhold ved underleverandørerne, herunder at de var registreret under andre branchekoder, at de ikke havde indberettet lønudgifter eller haft ansatte, at [virksomhed3] ikke havde indregistreret biler, og at indtægterne var videreoverført til udlandet. Skattestyrelsen mente, at disse forhold skabte en formodning for, at der ikke var udført noget arbejde, og at der derfor påhvilede virksomheden en skærpet bevisbyrde, jf. SKM2009.325.ØLR. Da virksomheden ikke havde fremlagt tilstrækkelig dokumentation, herunder korrespondance eller detaljerede timesedler, ansås arbejdet for udført af en ukendt gruppe personer, og virksomheden hæftede for den manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Skattestyrelsen fastholdt sin ret til at foretage en skønsmæssig ansættelse, jf. Opkrævningsloven § 5, stk. 2, og beregnede A-skat med 55 % og arbejdsmarkedsbidrag med 8 % af den opgjorte løn. I et senere høringssvar til Skatteankestyrelsen tiltrådte Skattestyrelsen en forhøjelse af beregningsgrundlaget til fakturaernes bruttobeløb, hvilket ville øge den samlede forhøjelse til 377.059 kr.

Virksomhedens argumentation

Virksomhedens repræsentant anførte, at der ikke var grundlag for at omkvalificere udgifterne til lønninger, da underleverandørerne var selvstændige erhvervsvirksomheder. Der blev henvist til kriterierne i Cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 for at skelne mellem lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende. Virksomheden fremhævede, at der forelå skriftlige samarbejdsaftaler med underleverandørerne, hvilket Skattestyrelsen fejlagtigt havde påstået manglede. Det blev også fremført, at virksomheden havde opfyldt sine forpligtelser som arbejdsgiver for egne ansatte.

Vedrørende hæftelsesspørgsmålet gjorde virksomheden gældende, at der ikke var udvist forsømmelighed, da vurderingen af, om der var tale om et tjenesteforhold, ikke var entydig. Der blev henvist til retspraksis, herunder U.1977.844, SKM2002.470.ØLR, og SKM2021.706.BR, som støttede, at hæftelse kun indtræder, hvis indeholdelsespligten med rimelig tydelighed falder ind under Kildeskatteloven § 43. Virksomheden argumenterede, at selv hvis der mod forventning blev statueret et lønmodtagerforhold, var der ikke udvist forsømmelighed, da situationen ikke var entydig.