Landsskatteretten: Nægtet fradrag for diverse udgifter – manglende dokumentation og privat karakter

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse for indkomståret 2006 og forhøjede de ikke godkendte fradrag for indkomståret 2007. Afgørelsen bygger på princippet i Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, som kræver, at udgifter skal være afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, og at der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem udgiften og indkomsterhvervelsen. Bevisbyrden for dette påhviler selskabet.

Køb af stole, videokamera, kamera og køkkengrej

Landsskatteretten fandt, at selskabet ikke havde dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at køb af stole, videokamera og kamera var til erhvervsmæssig anvendelse. Dette skyldtes manglende dokumentation på fakturaer og manglende sandsynliggørelse af, at aktiverne var anvendt i forbindelse med selskabets aktivitet, herunder at selskabets oplyste aktivitet med ejendomsinvestering ikke fremgik af årsrapporter eller CVR-registeret. De fremsendte fotos blev ikke anset som tilstrækkelig dokumentation. Derfor kunne der ikke godkendes fradrag for disse udgifter.

Vedrørende køb af køkkengrej fra [virksomhed1] blev det heller ikke sandsynliggjort, hvad der var købt, eller hvordan det var anvendt erhvervsmæssigt. Udgifterne blev derfor anset for ikke-erhvervsmæssige, og selskabet kunne ikke afskrive på købesummen, jf. Afskrivningsloven § 5, stk. 3.

Repræsentationsudgifter

De fremlagte repræsentationsudgifter opfyldte ikke formkravene for behørig dokumentation, som specificeret i bekendtgørelse nr. 1068 af 17. december 1999 og LV, afsnit E.B.3.7.9. Det kræves, at bilag for repræsentationsudgifter er dateret, angiver udsteder og modtager, samt formålet med udgiften. For restaurationsbilag skal det desuden noteres, hvem der har deltaget i sammenkomsten og årsagen hertil. Da deltagere og anledning ikke var anført på bilagene, kunne der ikke godkendes fradrag for repræsentationsudgifter på 3.652 kr. svarende til 25 %, jf. Ligningsloven § 8, stk. 4. Tilsvarende gjaldt for udgifter til vingaver.

Telefonudgifter

Udgifterne til betaling af mobilregninger for hovedanpartshaverens døtre blev anset for at være af privat karakter, hvilket repræsentanten havde medgivet. Disse udgifter var selskabet uvedkommende, og der kunne derfor ikke godkendes fradrag for dem. Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse i sin helhed.

Følgende repræsentationsudgifter blev anfægtet af SKAT:

Sponsorater til fodboldklubber

Selskabet havde sponsoraftaler med to fodboldklubber. SKAT godkendte ikke fradrag for 47.245 kr. af sponsorudgifterne, idet disse ikke blev anset for omfattet af Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a og blev betragtet som maskeret udlodning til anpartshaverne, jf. Ligningsloven § 16a.

De ikke-godkendte beløb vedrørte primært billetter, buffet og diverse sponsorgoder:

Selskabet argumenterede for, at VIP-kort og billetter var brugt til kunde- og personalepleje, med et skønnet 80 % anvendt af personalet og 20 % af kunder. De hævdede, at deltagelse i arrangementerne havde skabt nye kontakter og leveringsaftaler. Der var dog ikke ført regnskab over brugen af billetterne.

Resterende sponsorudgifter m.v.

Selskabet havde fratrukket yderligere reklameudgifter på 28.716 kr., hvoraf SKAT ikke godkendte 23.916 kr. som fradragsberettigede og anså dem for maskeret udlodning. Selskabet påstod fradrag for 13.744 kr. af disse, herunder udgifter til et koncertarrangement, en stand på en messe, støttepakker og køb af to øl. Selskabet fremlagde kopi af fakturaer for nogle af disse udgifter og forklarede formålet, f.eks. slik med logo til kunder og øl til direktøren og en sælger i forbindelse med et sponsorarrangement. SKAT fastholdt, at bilagsmaterialet var mangelfuldt, og at udgifterne ikke var erhvervsmæssigt begrundede, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a og Ligningsloven § 8, stk. 1.