Fradrag for produktionsrabat betalt via fond ved trepartsaftale

Rabattens udbetaling fra A Fond til B er betinget af, at Spørger først har betalt et identisk beløb til A Fond, og at ydelserne er leveret, godkendt og betalt fuldt ud af B. Spørger oplyser, at rabatkonstruktionen er aftalt efter forhandling af en nettopris og derfor ikke medfører et reduceret indtægtsgrundlag for selskabet.

Det juridiske spørgsmål

Spørger ønsker bekræftet, at rabatbetalingerne til A Fond er fradragsberettiget som driftsomkostninger i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, da de er en direkte omkostning tilknyttet indtægtsgrundlaget, som er nødvendig for at erhverve indkomsten.

Skatterådet tiltrådte Skattestyrelsens indstilling og besvarede spørgsmålet bekræftende med et "Ja".

Rabatbetalingerne i henhold til treparts-aftalen til A Fond vil være fradragsberettigede som driftsomkostninger efter Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Afgørelsen blev baseret på en konkret vurdering af driftsomkostningsbegrebet. Skattestyrelsen anførte, at Spørger først ville være skattepligtig af hele det modtagne beløb fra kunden, da Spørger har råderet over det fulde beløb – inklusive det beløb, der betales videre til A Fond.

Da rabatbetalingen er en forudsætning for at kunne modtage den samlede betaling fra kunden B, anses udgiften for at have en direkte og umiddelbar forbindelse til erhvervelsen af indkomsten. Udgiften har således en aktuel driftsmæssig begrundelse og kan derfor fratrækkes i den skattepligtige indkomst i medfør af Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Det blev dog bemærket som et forbehold, at der ikke i forbindelse med afgivelsen af det bindende svar var taget stilling til selskabsskattelovens regler om hybride mismatches (§ 8 D, stk. 3, jf. § 8 C, stk. 1, nr. 16), som potentielt kunne begrænse fradraget, hvis betalingen indgik som led i et struktureret arrangement, der frembragte et hybridt mismatch.

Indtægter fra selskaber

SKAT havde opgjort klagerens indtægter fra selskaberne, herunder brændstofudgifter betalt af selskaberne, som skattepligtig indkomst. Klageren bestred dele af opgørelsen og hævdede, at beløbene var udlæg eller mellemregninger.

Fradrag for udgifter

Klageren havde fratrukket en række udgifter, som han anså for erhvervsmæssige, herunder fortæring, overnatninger, personaleudgifter, kontorudgifter, gaver og møder. SKAT og Skatteankenævnet havde skønsmæssigt begrænset fradragsretten, da de anså en væsentlig del af udgifterne for private.

Kontor i hjemmet

Klageren havde selvangivet fradrag for kontor i hjemmet, men SKAT og Skatteankenævnet afviste dette, da klageren ikke havde dokumenteret, at værelset udelukkende blev anvendt erhvervsmæssigt, og han havde afvist besigtigelse.

Psykolog- og fysioterapiudgifter

Klageren anmodede om fradrag for udgifter til psykolog og fysioterapi. Skatteankenævnet afviste fradrag, da der ikke forelå lægehenvisning, og klagerens ægtefælle, som en del af udgifterne vedrørte, ikke var ansat i selskaberne i de relevante indkomstår.

Biludgifter

Klageren havde to biler, der blev anvendt både privat og erhvervsmæssigt. Da der ikke var ført kørebog, havde SKAT skønnet den private andel af kørslen til 14.000 km. årligt, hvilket klageren bestred.

Fradrag vedrørende I/S Virksomhed6

Klageren ønskede fradrag for 138.330 kr. i indkomståret 2010, som vedrørte en retssag om et I/S. Beløbet var midlertidigt overført til klageren, men senere tilbageført til en deponeringskonto.