Nægtelse af fradrag for udgifter afholdt i anpartshavers private interesse

Sagen omhandler et selskabs fradrag for udgifter til annoncering og reklame, som SKAT har nægtet med den begrundelse, at de er afholdt i anpartshaverens private interesse. Selskabet, der ejes af en skovfoged, har primært beskæftiget sig med fremstilling og servicering af maskiner til pyntegrønt og juletræer. I regnskabsårene 2008 og 2009 afholdt selskabet betydelige udgifter til en organisation, [virksomhed1], som anpartshaveren var initiativtager til, og som arbejder for at ændre menneskers klimaskadelige adfærd.

SKATs argumentation

SKAT nægtede fradrag for henholdsvis 2.876.424 kr. i indkomståret 2008 og 1.481.629 kr. i indkomståret 2009. Begrundelsen var, at udgifterne ikke havde en aktuel driftsmæssig begrundelse for selskabet, men derimod var afholdt i anpartshaverens personlige interesse for klimadebat og CO2-reduktion, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1. SKAT anså derfor udgifterne for private og ikke fradragsberettigede.

Klagerens argumentation

Klageren påstod, at udgifterne skulle anerkendes som driftsomkostninger, idet selskabets aktiviteter også omfattede naturbevaring og naturformidling, samt foredrag. Det blev anført, at markedsføringen foregik blandt kunderne i juletræsbranchen og havde direkte virkning på afsætningen. Desuden henviste annoncerne til selskabets CVR-nummer og hjemmeside, og deltagelse i værdidebat blev anset som en del af selskabets generelle markedsføring.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse og nægtede selskabet fradrag for de afholdte udgifter. Retten lagde vægt på, at udgifterne ikke kunne anses for driftsomkostninger i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, da de ikke var anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst. Der blev ikke fundet den fornødne nære og direkte tilknytning til selskabets drift.

Retten bemærkede, at private udgifter ikke kan fradrages, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 2. Selvom udgifter til reklame kan fratrækkes efter Ligningsloven § 8, stk. 1, og sponsorbidrag kan fratrækkes, hvis reklameværdien står i rimeligt forhold til bidraget, fandt Landsskatteretten, at reklameværdien af de omstridte sponsorbidrag ikke stod i rimeligt forhold til det ydede beløb.

Det oplyste om sammenhængen mellem udgifterne og selskabets værdigrundlag i relation til naturbevaring kunne ikke føre til et andet resultat. Udgifterne blev derfor anset for afholdt i hovedanpartshaverens private interesse.