Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
Privatperson
Generaladvokat
EU’s institutioner og organer, Europa-Kommissionen
Denne sag vedrører en appel fra Groupe Canal + SA (appellant) mod Den Europæiske Unions Ret (Retten) og Kommissionens afgørelse af 26. juli 2016, hvorved tilsagn fra filmproducenten Paramount Pictures International Ltd (Paramount) blev gjort bindende i henhold til artikel 9 i forordning (EF) nr. 1/2003.
Kommissionen havde indledt en undersøgelse af licensaftaler for audiovisuelt indhold, specifikt de klausuler, der begrænsede muligheden for grænseoverskridende passivt salg af TV-distributionstjenester i EØS. Kommissionen anså disse klausuler for at skabe en absolut territorial eksklusivitet, der havde til formål at opdele de nationale markeder i strid med artikel 101 TEUF.
Paramount tilbød tilsagn om ikke at håndhæve de omstridte geoblokeringsklausuler over for sine medkontrahenter (TV-virksomhederne) i hele EØS i fem år. Kommissionen gjorde disse tilsagn bindende ved den omtvistede afgørelse, uden dog at foretage en endelig konstatering af en overtrædelse af artikel 101 TEUF.
Groupe Canal +, som var part i en eksklusiv licensaftale med Paramount i Frankrig, anfægtede afgørelsen, idet den hævdede, at Kommissionen begik en retlig fejl og tilsidesatte proportionalitetsprincippet, da afgørelsen direkte undergravede selskabets eksisterende kontraktmæssige rettigheder til eksklusivitet og den økonomiske model, der finansierer europæisk filmproduktion.
Retten frifandt oprindeligt Kommissionen, men Groupe Canal + appellerede dommen. Det centrale spørgsmål i appellen var, hvorvidt Kommissionen var berettiget til at gøre tilsagn bindende, som automatisk medførte, at Paramount misligholdt sine forpligtelser over for en tredjepart, og om den nationale retsinstans’ mulighed for prøvelse var tilstrækkelig til at sikre tredjeparters rettigheder.
Domstolen ophæver Den Europæiske Unions Rets dom og annullerer Europa-Kommissionens tilsagnsafgørelse af 26. juli 2016 (sag AT.40023).
Domstolen fastslår, at Retten begik en retlig fejl ved sin vurdering af proportionaliteten af Kommissionens indgreb i tredjeparters kontraktmæssige rettigheder. Selvom en artikel 9-afgørelse kun er bindende for de virksomheder, der afgiver tilsagnet (her Paramount), medførte Paramounts tilsagn automatisk, at selskabet bragte den kontraktmæssige ret til absolut territorial eksklusivitet, som Groupe Canal + var indehaver af, i fare. Sådanne forpligtelser kan udgøre et grundlæggende element i kontraktens økonomiske balance.
Domstolen understreger, at muligheden for, at Paramounts medkontrahenter kan anlægge sag ved en national ret, ikke i tilstrækkeligt omfang kan afhjælpe disse virkninger.
En afgørelse truffet af en national retsinstans, der pålægger en virksomhed, som har vedtaget tilsagn, der er gjort bindende i henhold til en afgørelse vedtaget i henhold til artikel 9, stk. 1, i forordning nr. 1/2003, at overtræde disse tilsagn, er imidlertid åbenbart i strid med denne afgørelse. (Præmis 110)
Da de nationale domstole er forhindret i at træffe afgørelser, der strider mod Kommissionens bindende afgørelse (jf. artikel 16, stk. 1, i forordning nr. 1/2003), kan de ikke effektivt tvinge Paramount til at overholde den oprindelige kontrakt. Dermed fratog Kommissionen tredjeparters kontraktmæssige rettigheder deres indhold, hvilket udgjorde en tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet.
Domstolen fandt sagen moden til endelig påkendelse og annullerede Kommissionens tilsagnsafgørelse på baggrund af tilsidesættelsen af proportionalitetsprincippet.
Generaladvokat Biondi fastslår, at sanktioner mod russiske enheder har status som fundamentale retsprincipper i EU.
Den Europæiske Revisionsret
Sagen omhandler en appel fra Usha Martin Ltd vedrørende en afgørelse fra Retten, der stadfæstede Kommissionens beslutning om at trække et tilsagn tilbage i en antidumpingsag vedrørende import af stålwire og -kabler fra Indien.
Usha Martin Ltd anførte, at Retten havde begået en retlig fejl ved at fastslå, at enhver misligholdelse af et tilsagn er tilstrækkelig til at berettige tilbagetrækning, og at proportionalitetsprincippet ikke finder anvendelse. Selskabet hævdede også, at Retten havde gengivet de faktiske omstændigheder urigtigt.
Rådet og Kommissionen argumenterede for, at tilbagetrækningen af tilsagnet var berettiget, da Usha Martin Ltd havde misligholdt sine forpligtelser ved ikke at indberette visse salg og ved at udstede urigtige fakturaer. De anførte, at tilsagnsordningen bygger på et tillidsforhold, og at enhver misligholdelse kan føre til tilbagetrækning.
FN-kommission samler eksperter i New York for at drøfte de juridiske rammer for digitale aktiver og handelsplatforme.
En ny rapport fra Den Europæiske Revisionsret peger på store mangler i håndhævelsen af regler mod geo-blocking og foreslår udvidelser til streamingtjenester.
Domstolen forkastede appellen og fastslog, at Retten med rette havde fundet, at Usha Martin Ltd havde misligholdt sine forpligtelser. Domstolen understregede, at overholdelse af informationsforpligtelser er afgørende for tilsagnsordningens funktion, og at tilsidesættelse heraf kan begrunde tilbagetrækning af tilsagnet.
Groupe Gascogne SA appellerede en dom fra Retten, der stadfæstede Kommissionens beslutning om at pålægge selskabet solid...
Læs mereEuropa-Kommissionen appellerede en dom fra Retten, der annullerede Kommissionens beslutning om, at Verhuizingen Coppens ...
Læs mere