Moderselskabs ansvar for datterselskabs kartelovertrædelser: Fortolkning af legalitetsprincippet og proportionalitetsprincippet

Schindler Holding Ltd m.fl. anlagde sag mod Europa-Kommissionen vedrørende Kommissionens beslutning om at pålægge bøder for overtrædelse af konkurrencereglerne på markedet for installation og vedligeholdelse af elevatorer og rulletrapper. Sagen omhandlede spørgsmålet om et moderselskabs ansvar for sit datterselskabs overtrædelser af kartelreglerne, gyldigheden af Kommissionens retningslinjer af 1998 og lovligheden af Kommissionens retningslinjer af 1998.

Baggrund

• Kommissionen havde pålagt Schindler-koncernen bøder for deltagelse i karteller i Belgien, Tyskland, Luxembourg og Nederlandene.
• Schindler-koncernen anfægtede Kommissionens beslutning og gjorde en række anbringender gældende, herunder tilsidesættelse af grundlæggende rettigheder og retsstatsprincipper.
• Retten frifandt Kommissionen.

Appellanternes argumenter

• Kommissionens procedure tilsidesatte magtadskillelsesprincippet og overholdt ikke retsstatsprincipperne.
• Artikel 23, stk. 2, i forordning nr. 1/2003 er uforenelig med retsstatsprincippet og princippet om ingen straf uden lov.
• Retningslinjerne af 1998 er ulovlige, da de burde have været vedtaget af Rådet i dets egenskab af lovgiver.
• Princippet om forbud mod tilbagevirkende kraft og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning er tilsidesat.
• Kommissionen overholder ikke de elementære principper i forbindelse med pålæggelse af ansvar for overtrædelser.
• Betingelserne for, at Schindler Holding er solidarisk ansvarlig for de overtrædelser, som dets datterselskaber begik, var ikke opfyldt.
• Den øvre bødegrænse, der er fastsat i artikel 23, stk. 2, i forordning nr. 1/2003, er tilsidesat.
• Ejendomsretten er tilsidesat.
• Bødernes udgangsbeløb, der danner grundlag for beregningen af bøden, er for høje.
• Bøderne er ikke nedsat tilstrækkeligt på grund af formildende omstændigheder.
• Samarbejdsmeddelelsen af 2002 er tilsidesat, da bødens størrelse ikke er nedsat tilstrækkeligt for samarbejde.
• Bødernes størrelse er uforholdsmæssig.

Kommissionens argumenter

• Den prøvelse, som Unionens retsinstanser foretager af Kommissionens beslutninger, garanterer, at kravene til en retfærdig rettergang er opfyldt.
• Artikel 290 TEUF er ikke relevant ved bedømmelsen af lovligheden af artikel 23 i forordning nr. 1/2003.
• Retningslinjerne af 1998 udgør ikke det retlige grundlag for pålagte bøder, men blot præciserer Kommissionens anvendelse af artikel 23, stk. 2, i forordning nr. 1/2003.
• Det var i overensstemmelse med Domstolens praksis, at Retten fastslog, at der ikke forelå en tilsidesættelse af princippet om forbud mod tilbagevirkende kraft og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning.
• Appellanterne har påberåbt sig et anbringende, som de ikke påberåbte sig under sagens behandling ved Retten.
• Appellanterne har påberåbt sig et anbringende, som de ikke påberåbte sig under sagens behandling ved Retten.
• Appellanterne har ikke kritiseret den appellerede dom og har påberåbt sig et nyt anbringende om, at EU savner kompetence.
• Appellanterne har ikke bestridt de konstateringer, der fremgår af den appellerede doms præmis 276, vedrørende de omstændigheder, hvorunder appellanterne bragte overtrædelsen til ophør.
• Retten redegjorde korrekt for grunden til, at appellanternes forklaring ikke havde en betydelig merværdi.
• Den formildende omstændighed i henhold til punkt 3, sjette led, i retningslinjerne af 1998 har ikke til formål, at anmodninger om bødenedsættelse, der er slået fejl, eller som er utilstrækkelige, alligevel skal belønnes.

Afgørelse

• Domstolen forkastede appellen i sin helhed.
• Schindler Holding Ltd, Schindler Management AG, Schindler SA, Schindler Sàrl, Schindler Liften BV og Schindler Deutschland Holding GmbH blev pålagt at bære deres egne omkostninger og betale Europa-Kommissionens omkostninger.
• Rådet for Den Europæiske Union blev pålagt at bære sine egne omkostninger.

Begrundelse

• Domstolen fandt, at Rettens afgørelse ikke var baseret på urigtige retslige forudsætninger.
• Domstolen afviste argumentet om, at Lissabontraktatens ikrafttræden havde ændret de retsregler, der fandt anvendelse i sagen.
• Domstolen bekræftede, at Kommissionen har en skønsmargin ved fastsættelse af bøder, men at denne er begrænset af objektive kriterier og retningslinjer.
• Domstolen fandt, at princippet om forbud mod tilbagevirkende kraft og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning ikke var tilsidesat.
• Domstolen bekræftede, at et moderselskab kan holdes solidarisk ansvarlig for sine datterselskabers overtrædelser af konkurrencereglerne.
• Domstolen fandt, at bødernes størrelse ikke var uforholdsmæssig.

Centrale EU-retlige principper

• Legalitetsprincippet: Loven skal klart definere overtrædelser og straffe.
• Princippet om forbud mod tilbagevirkende kraft: En sanktion må ikke skærpes med tilbagevirkende kraft.
• Princippet om beskyttelse af den berettigede forventning: Virksomheder kan ikke have en berettiget forventning om, at Kommissionen ikke vil overskride det hidtil anvendte bødeniveau.
• Princippet om uskyldsformodning: Enhver, der er anklaget for en lovovertrædelse, skal betragtes som uskyldig, indtil sin skyld er bevist.
• Princippet om en effektiv domstolsbeskyttelse: Unionens retsinstanser har fuld prøvelsesret med hensyn til klager over Kommissionens beslutninger.
• Begrebet virksomhed: En økonomisk enhed, også når denne juridisk set udgøres af flere fysiske eller juridiske personer.
• Moderselskabets ansvar for datterselskabers handlinger: Et moderselskab kan holdes ansvarlig for sine datterselskabers overtrædelser af konkurrencereglerne, hvis det udøver en bestemmende indflydelse på datterselskabets adfærd.
• Proportionalitetsprincippet: Sanktioner skal være forholdsmæssige i forhold til overtrædelsens grovhed.

Anvendelse i sagen

• Domstolen fandt, at legalitetsprincippet var overholdt, da artikel 23 i forordning nr. 1/2003 giver Kommissionen en skønsmargin, men begrænser udøvelsen heraf ved at indføre objektive kriterier.
• Domstolen fandt, at princippet om forbud mod tilbagevirkende kraft og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning ikke var tilsidesat, da retningslinjerne af 1998 ikke udgør en lovgivning, men blot præciserer Kommissionens anvendelse af artikel 23, stk. 2, i forordning nr. 1/2003.
• Domstolen fandt, at princippet om uskyldsformodning ikke var tilsidesat, da Kommissionen havde fastslået en overtrædelse med hensyn til moderselskabet.
• Domstolen fandt, at princippet om en effektiv domstolsbeskyttelse var overholdt, da Unionens retsinstanser har fuld prøvelsesret med hensyn til klager over Kommissionens beslutninger.
• Domstolen fandt, at begrebet virksomhed var korrekt anvendt, da Schindler Holding og dets datterselskaber udgør én enkelt virksomhed.
• Domstolen fandt, at moderselskabets ansvar for datterselskabers handlinger var korrekt anvendt, da Schindler Holding udøvede en bestemmende indflydelse på sine datterselskabers adfærd.
• Domstolen fandt, at proportionalitetsprincippet var overholdt, da bødernes størrelse ikke var uforholdsmæssig i forhold til overtrædelsens grovhed og Schindler-koncernens størrelse.