Klage over udbud af byinventar: Valg af EU-direktiv og tildelingskriterier

Sagen omhandler et udbud fra Århus Kommune vedrørende opstilling og drift af reklamefinansieret byinventar, herunder læskærme, informationsanlæg og plakatsøjler. Udbuddet blev gennemført som en 15-årig koncessionsaftale, hvor den valgte leverandør skulle finansiere anlægs- og driftsudgifterne gennem salg af reklameplads på inventaret.

Klageren, More Group Danmark A/S, anfægtede tildelingen af kontrakten til AFA JCDecaux A/S. Klagen var baseret på to hovedpunkter: uenighed om den juridiske ramme for udbuddet og påstande om fejl i tildelingsprocessen.

Uenighed om udbuddets juridiske ramme

Århus Kommune gennemførte udbuddet i henhold til Rådets direktiv 93/37/EØF (Bygge- og anlægsdirektivet), idet de betragtede opgaven som en koncession på et bygge- og anlægsarbejde. Klageren mente derimod, at kontrakten primært vedrørte et varekøb (selve byinventaret) og derfor skulle have været udbudt efter Rådets direktiv 93/36/EØF (Indkøbsdirektivet). Klageren bestred desuden, at der var tale om en koncessionskontrakt.

Klagepunkter vedrørende tildelingen

Klageren hævdede, at Århus Kommune havde tilsidesat ligebehandlingsprincippet og anvendt tildelingskriterierne forkert. Tildelingen skulle ske til det økonomisk mest fordelagtige tilbud baseret på en samlet vurdering af:

• Design, teknisk kvalitet og funktion
• Koncept for drift og vedligeholdelse
• Økonomi (pris/antal stoppestedsstandere)

Klageren mente, at kommunens vurdering var usaglig, især i omregningen af tillægsydelser (som f.eks. rengøring og offentlige toiletter) til en fiktiv værdi udtrykt i antal stoppestedsstandere. Ifølge klageren førte denne metode til en forkert konklusion om, at AFA JCDecaux A/S' tilbud var det mest fordelagtige. Klageren anmodede ved klagens indgivelse om opsættende virkning i henhold til Lov om Klagenævnet for Udbud § 10, stk. 1, hvilket blev afslået.

Klagenævnet for Udbud fandt ikke grundlag for at give klageren, More Group Danmark A/S, medhold i påstandene.

Kontraktens karakter og korrekt direktiv

Klagenævnet fastslog, at der var tale om en koncessionsaftale. Begrundelsen var, at Århus Kommune havde overladt ydelsen og den økonomiske risiko til en privat part, som skulle levere en service til offentligheden finansieret gennem udnyttelse af en eneret til reklamesalg. Nævnet fandt dog, at Århus Kommune havde anvendt et forkert EU-direktiv. Opgaven burde ikke have været udbudt efter Rådets direktiv 93/37/EØF (Bygge- og anlægsdirektivet), da selve anlægsarbejdet var af underordnet betydning i forhold til kontraktens samlede værdi. I stedet fandt nævnet, at principperne i (Tjenesteydelsesdirektivet) skulle have været anvendt, da værdien af tjenesteydelserne (drift, vedligeholdelse, rengøring) oversteg værdien af varerne (byinventaret).