Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler Esbjerg Kommunes afgørelse om at ændre vilkår 5 i en tilslutningstilladelse til [Virksomhed1] ApS, der driver et anlæg til rensning af olieholdigt spildevand. Spildevandet afledes via Renseanlæg Øst til Grådyb Tidevandsområde i Vadehavet, som er et Natura 2000-område, der allerede er i en tilstand af ikke-god kemisk tilstand.
Virksomhedens oprindelige tilladelse fra marts 2022 indeholdt grænseværdier for PFAS-stoffer (herunder 100 ng/l for PFAS(22) og 2 ng/l for PFAS(4)). Prøver udtaget i 2022 viste dog markante overskridelser af disse grænseværdier, f.eks. PFAS(22) på 1.000 ng/l. Virksomheden ansøgte herefter om en ændring, der erstattede grænseværdierne med et krav om ren overvågning.
Esbjerg Kommune imødekom ansøgningen med hjemmel i Miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 3. Kommunen begrundede ændringen med den begrænsede viden om PFAS-rensning og ønsket om at give virksomheden tid til kildesporing og afklaring af renseteknologier. Kommunen vurderede desuden, at tilledningen var marginal (0,1-1 % af den samlede tilledning til renseanlægget) og ikke ville påvirke Natura 2000-området væsentligt.
Miljøkvalitetskravet (MQK) for PFOS i det modtagende Grådyb Tidevandsområde er fastsat til 0,13 ng/l. Kommunen bekræftede senere i sagsforløbet, at dette MQK allerede var overskredet i recipienten.
Danmarks Naturfredningsforening påklagede afgørelsen, idet de anførte, at vilkårsændringen strider mod god forvaltningsskik og princippet om forsigtighed, særligt i et følsomt naturområde. De påpegede, at de målte værdier langt overskred MQK, og at kommunen havde fraveget egne retningslinjer, som ellers kræver rensning til drikkevandskriteriet, hvis muligt.
Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede Esbjerg Kommunes afgørelse af 8. maj 2023 og hjemviste sagen til fornyet behandling, da tilslutningstilladelsen led af en væsentlig retlig mangel, idet den ikke sikrede overholdelse af miljøkvalitetskravene.
Nævnet fokuserede sin prøvelse på, om vilkårsændringen sikrede, at miljøkvalitetskravene for det berørte vandområde blev opfyldt.
I henhold til Bekendtgørelse om spildevandsplanen og spildevandstilladelser m.v. § 15, stk. 2 skal der ved fastsættelse af vilkår sikres, at afledningen ikke er til hinder for, at et spildevandsanlæg kan opfylde sin udledningstilladelse, herunder at miljøkvalitetskravene for vandområdet sikres opfyldt. Desuden forudsætter krav om forrensning, når det er nødvendigt for at sikre miljøkvalitetskravene.
Nævnet konstaterede, at:
Nævnet fandt, at fjernelsen af grænseværdierne og erstatning med overvågning ikke opfyldte kravene i spildevandsbekendtgørelsen.
Henset til at miljøkvalitetskravet for PFOS ifølge Esbjerg Kommune i forvejen er overskredet i det modtagende vandområde samt tilslutningsvejledningens anbefalinger om fortynding, kan kommunens bemærkning om, at virksomhedens tilledning til renseanlægget udgør en marginal mængde, samt at der sker en væsentlig fortynding af bl.a. PFOS ved tilbageholdelse i spildevandsslammet, ikke føre til et andet resultat.
Tilslutningstilladelsen led dermed af en væsentlig retlig mangel, og en ny tilladelse skal sikre, at miljøkvalitetskravene i det modtagende vandområde overholdes.
Miljø- og LigestillingsministerietEt nyt kvalitetskriterie giver kommunerne mulighed for at sætte en grænseværdi for 24 PFAS-stoffer i vandmiljø og spildevand. ”Dermed går Danmark forrest i indsatsen mod PFAS i vores vandmiljø,” siger miljøminister Magnus Heunicke.
Sagen omhandler en klage over Rødovre Kommunes afslag på en ansøgning om ændring af kravværdien for kobber i en tilslutningstilladelse for en bilvaskehal. Virksomheden, V1, A3/A1, 2610 Rødovre, ønskede at ændre den gældende kravværdi fra 200 µg/l til 500 µg/l.
I 2006 meddelte Rødovre Kommune et påbud om vilkår for tilslutning af spildevand fra vaskehallen til det offentlige kloaksystem, med hjemmel i Miljøbeskyttelsesloven § 30. Påbuddet fastsatte en kravværdi for kobber på 100 µg/l, med en overgangsperiode på 200 µg/l indtil udgangen af 2007. Denne afgørelse blev påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet, som i 2011 stadfæstede kommunens afgørelse, men ændrede kravværdien for kobber til 200 µg/l, da det oprindelige vilkår blev anset for at være utydeligt. Nævnet bemærkede, at 100 µg/l ifølge Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2006 burde kunne overholdes.
EU-Rådet har formelt vedtaget et direktiv, der opdaterer listen over forurenende stoffer i overfladevand og grundvand, herunder PFAS, pesticider og medicinrester.
Vismændene kritiserer ineffektive varmepumpetilskud og dokumenterer alvorlige helbredskonsekvenser ved PFAS-forurening i ny miljøøkonomisk rapport.
Rødovre Kommune afslog den 25. april 2018 ansøgningen om ændring af kravværdien for kobber. Kommunen begrundede afslaget med, at tilslutningstilladelsen var stadfæstet af Natur- og Miljøklagenævnet i 2011, og at kommunen derfor ikke havde kompetence til at omgøre nævnets afgørelse. Kommunen vurderede desuden, at anlægget var identisk med det, der fik tilladelse i 2006, og at der derfor ikke var grundlag for en revurdering. Spildevandsprøver siden 2012 havde vist kobberindhold mellem 7,4 og 740 µg/l, med flere overskridelser af den gældende kravværdi på 200 µg/l.
Klageren anførte, at afslaget var i strid med lighedsgrundsætningen og manglede miljømæssig begrundelse. Klageren henviste til, at Rødovre Kommune i en tilslutningstilladelse for et andet lignende vaskehalsanlæg havde fastsat en kravværdi på 500 µg/l. Det blev også anført, at udledningen af kobber var tilfældighedspræget og ikke kunne påvirkes af klageren. Endvidere mente klageren, at spildevandsprøverne burde indgå i en materiel vurdering af kravværdien, og at det ikke var en betingelse for ændring af kravværdien, at der skulle være udført ændringer på anlægget.
Rødovre Kommune fastholdt sin afgørelse, men oplyste, at kommunen i nyere tilslutningstilladelser for bilvaskehaller med recirkuleringssystemer har fastsat kravværdien for kobber til 500 µg/l, baseret på Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2006. Kommunen var enig med klageren i, at lighedsgrundsætningen talte for en kravværdi på 500 µg/l, og at det var svært at overholde 200 µg/l med den eksisterende teknologi, som kommunen vurderede var bedste tilgængelige teknologi (BAT). Kommunen var dog usikker på sin bemyndigelse til at ændre en afgørelse, der var stadfæstet af Natur- og Miljøklagenævnet, men var indstillet på at imødekomme ansøgningen, hvis Miljø- og Fødevareklagenævnet afgjorde, at kommunen havde bemyndigelse til det.
Dette høringsmateriale omhandler forslag til ændringer i to centrale bekendtgørelser: spildevandsbekendtgørelsen og beke...
Læs mereSagen omhandler en tilladelse til klapning af oprensningsmateriale fra en flådestation. Klapning refererer til udledning...
Læs mere