Britiske moderselskabers udbytteudlodning af fordring var skattefri

Skatterådet bekræftede, at Spørger (M1) ikke er begrænset skattepligtig af den påtænkte udbytteudlodning (fordringen) efter Selskabsskatteloven § 2, stk. 1, litra c.

• Ret til fritagelse/nedsættelse: Selvom Moder-Datterdirektivet ikke længere finder anvendelse efter Storbritanniens udtræden af EU, har Danmark en dobbeltbeskatningsoverenskomst (DBO) med Storbritannien. Da Spørger indirekte ejer 100% af aktierne i H1 (via H2), opfyldes betingelsen om datterselskabsaktier, jf. Aktieavancebeskatningsloven § 4 A, hvilket ifølge DBO'ens Artikel 10, stk. 2, litra b medfører, at kildeskatten skal frafaldes, forudsat at Spørger er den retmæssige ejer (beneficial owner).
• Retmæssig ejer: Skatterådet lagde vægt på, at Spørger anses for retmæssig ejer af udlodningen, idet fordringen ophører ved konfusion ved udlodningen, og hverken fordringen eller de aktiver, den repræsenterer (aktierne i Det Britiske Datterselskab), vil blive ført videre fra Spørger til de overliggende selskaber eller investorer i strukturen. Dette er i overensstemmelse med tidligere praksis såsom SKM2022.95.SR og SKM2021.177.SR.
• Videreudlodning: Værnsreglen i Selskabsskatteloven § 2, stk. 1, litra c, 10. pkt. om videreudlodning af udbytte fra udenlandske selskaber finder ikke anvendelse, da der ikke er tale om, at H1 (det danske selskab) har modtaget udbytte fra et udenlandsk selskab, som det videreudlodder.

Spørgsmål 2: Generel omgåelsesklausul (LL § 3)

Skatterådet bekræftede, at den påtænkte udbytteudlodning ikke er omfattet af den generelle omgåelsesklausul i Ligningsloven § 3.

• Det blev vurderet, at der ikke foreligger misbrug, da opnåelsen af en skattefordel ikke var hovedformålet med transaktionen.
• Begrundelsen var, at den forudgående overdragelse af Det Britiske Datterselskab til Spørger var forretningsmæssigt begrundet i krav fra eksterne långivere. Herudover ville Spørger, allerede inden overdragelsen, have opnået fritagelse for kildeskat på udbytter efter DBO'en mellem Danmark og Storbritannien (da Spørger ejede over 25% af H2), og ingen værdier fra udlodningen vil strømme videre til overliggende selskaber eller investorer. Arrangementet anses derfor for reelt og ikke tilrettelagt med misbrug som hovedformål.

SKATs argumentation

SKAT argumenterede for, at det luxembourgske selskab ikke var den "retmæssige ejer" (beneficial owner) af udbyttet, men blot en "gennemstrømningsenhed" (conduit company) for de ultimative ejere i Panama. SKAT henviste til OECD's Modelkonvention og dens kommentarer, der understreger, at "retmæssig ejer"-begrebet skal forhindre skatteunddragelse. SKAT mente, at det luxembourgske selskab ikke havde selvstændig råderet over udbyttet, og at konstruktionen manglede kommercielt formål, idet den primært tilsigtede at undgå dansk kildeskat. SKAT anførte desuden, at Moder-/datterselskabsdirektivet (90/435/EØF) ikke forhindrede beskatning, da direktivets artikel 1, stk. 2, tillader nationale bestemmelser mod svig og misbrug. Endelig mente SKAT, at det danske selskab havde udvist forsømmelighed, jf. Kildeskatteloven § 69, da det burde have været bekendt med problematikken omkring gennemstrømningsselskaber baseret på tidligere udtalelser fra Skatteministeren.

Selskabets argumentation

Selskabet bestred SKATs afgørelse og anførte, at begrebet "retmæssig ejer" ikke er defineret i dansk skattelovgivning og derfor ikke kunne anvendes som hjemmel til at nægte skattefrihed. Selskabet hævdede, at det luxembourgske selskab var den "rette indkomstmodtager" af udbyttet, og at disse begreber ikke kunne adskilles. Hvis betalingen ikke var udbytte, skulle den kvalificeres som et tilskud, som heller ikke ville være kildeskattepligtigt. Selskabet afviste også, at der var udvist forsømmelighed, da der ikke var en klar og entydig forpligtelse til at indeholde skat på udbytte til EU-moderselskaber i 2007, og SKATs passivitet indikerede, at der ikke var en sådan pligt på daværende tidspunkt.