Renter på uretmæssigt opkrævet energiafgift: Ligebehandlingsprincippet ved nationalt fastsatte, fakultative afgiftslempelser (Direktiv 2003/96/EF)

Sagen omhandler en præjudiciel anmodning fra Bundesfinanzhof (Tyskland) vedrørende fortolkningen af Rådets direktiv 2003/96/EF (Energiafgiftsdirektivet) og retten til morarenter på en uretmæssigt opkrævet elektricitetsafgift.

Sagsøgeren, XY, er en tysk fremstillingsvirksomhed, der i 2010 forbrugte elektricitet til opladning af akkumulatorer. Ifølge tysk lovgivning (StromStG) havde XY ret til en nedsat afgiftssats, som Tyskland havde indført i medfør af den fakultative lempelsesmulighed i direktiv 2003/96/EF, artikel 17, stk. 1, litra a) (til fordel for energiintensive virksomheder).

Hauptzollamt B anvendte oprindeligt den for høje, normale afgiftssats. Efter flere års retssager blev afgiften korrigeret, og det for meget betalte beløb blev tilbagebetalt i august 2013. XY krævede efterfølgende betaling af morarenter af det tilbagebetalte beløb, hvilket blev afvist af de tyske myndigheder med henvisning til, at afgiftslempelsen var fakultativ og ikke en direkte forpligtelse i henhold til EU-retten.

Det centrale spørgsmål

Det centrale spørgsmål var, om EU-retten – herunder princippet om effektiv retsbeskyttelse og ligebehandlingsprincippet – kræver betaling af renter, når den uretmæssige opkrævning skyldes en forkert anvendelse af en national bestemmelse, der er vedtaget på baggrund af en valgfri mulighed (fakultativ lempelse) fastsat i direktiv 2003/96/EF.

Domstolen fastslår, at EU-retten kræver, at der i tilfælde af tilbagebetaling af en uretmæssigt opkrævet elektricitetsafgift skal tillægges renter af dette beløb, uanset at den nedsatte afgiftssats var baseret på en fakultativ mulighed i direktiv 2003/96/EF.

Domstolens ræsonnement

Domstolen bygger sin afgørelse på det etablerede princip om, at borgere har ret til tilbagebetaling af afgifter, der er opkrævet i strid med EU-retten, samt retten til morarenter for at kompensere for tabet som følge af manglende rådighed over pengebeløb (præmis 27).

Det forhold, at den nationale bestemmelse, der er anvendt forkert, implementerer en valgfri mulighed, ændrer ikke ved medlemsstatens forpligtelse til at overholde de generelle EU-retlige principper, herunder ligebehandlingsprincippet, når den udøver sit skøn efter direktivet (præmis 31).

Domstolen bemærkede, at en erhvervsdrivende, der fejlagtigt er blevet opkrævet den for høje sats, men som skulle have været omfattet af den nedsatte sats, befinder sig i en situation, der er sammenlignelig med en erhvervsdrivende, der er underlagt den almindelige afgiftssats, hvis afgiftsbeløb er blevet opkrævet med urette. Begge situationer:

• Omfattes af den samme harmoniserede afgiftsordning indført ved direktiv 2003/96/EF.