Nægtelse af varemærkeregistrering af ordmærket "FRÆK" for beklædning og kosmetik

Sagen omhandler en administrativ klage over Patentdirektoratets afgørelse om at afvise registrering af ordet "FRÆK" som varemærke for produkter inden for personlig pleje og beklædning. Ansøgeren ønskede at opnå eneret til mærket for varer i klasse 3, herunder parfumerivarer, æteriske olier, kosmetik og hårvand, samt klasse 25, der dækker beklædningsgenstande, fodtøj og hovedbeklædning.

Behandlingen af varemærkeansøgningen for "FRÆK"

Ansøgningen blev indgivet i december 1987, men mødte modstand fra Patentdirektoratet (nu Patent- og Varemærkestyrelsen). Myndigheden vurderede, at mærket ikke opfyldte de grundlæggende betingelser for registrering i henhold til Varemærkeloven § 13. Hovedargumentet var, at ordet "FRÆK" i den brede offentlighed og i kommerciel sammenhæng opfattes som et almindeligt adjektiv og en anprisning. For tøj og kosmetik bruges udtrykket ofte til at beskrive en bestemt stil eller appel, hvilket betyder, at det mangler den fornødne adskillelsesevne til at udpege en specifik kommerciel oprindelse.

Sondringen mellem anprisning og særpræg

Ansøgeren argumenterede i sin klage til Ankenævnet for Patenter og Varemærker for, at ordet "FRÆK" er af en så subjektiv og abstrakt karakter, at det ikke direkte beskriver varens beskaffenhed. Ifølge ansøgeren angiver ordet hverken kvalitet, mængde, bestemmelse eller værdi på en objektiv måde, som det ses ved ord som "bomuld" eller "rød". Ansøgeren anførte i klagen:

"Ordet 'fræk' er ikke en nødvendig betegnelse for de pågældende varer, men derimod et fantasifuldt ordvalg, som i den aktuelle kontekst bør kunne beskyttes som et varemærke."

Patentdirektoratet fastholdt dog deres afgørelse og præciserede, at ordet fungerer som en kvalitetsangivelse (anprisning), der beskriver varernes udseende eller den ønskede effekt hos forbrugeren. Direktoratet påpegede, at andre erhvervsdrivende har en legitim interesse i at kunne anvende ordet i deres markedsføring af lignende produkter – såsom "frækt undertøj" eller "fræk makeup" – uden at risikere varemærkeretlig indblanding.

Ankenævnets endelige stadfæstelse af afslaget

Ankenævnet for Patenter og Varemærker foretog en samlet vurdering af sagen og valgte at stadfæste direktoratets afslag. Nævnet lagde vægt på, at ordet "FRÆK" må anses for at være en betegnelse for varernes karakter eller kvalitet i form af en anprisning. Da ordet beskriver en egenskab, som købere ofte leder efter i netop disse varekategorier, mangler mærket det fornødne særpræg til at fungere som et individuelt kendetegn. Da der ikke var ført bevis for, at mærket var indarbejdet i et sådant omfang, at det havde opnået særpræg gennem brug, kunne registrering ikke finde sted.

Ankenævnet for Patenter og Varemærker stadfæstede Patentdirektoratets afslag på registrering af ordmærket "FRÆK" for varer i klasse 3 og 25. Nævnet fandt, at ordet efter almindelig sprogbrug må anses for at være en anprisende betegnelse, der angiver varernes karakter eller kvalitet (stil og fremtræden). Da mærket udelukkende bestod af et ord, som i erhvervslivet kan tjene til at betegne varens art eller egenskaber, manglede det den nødvendige adskillelsesevne (særpræg), jf. Varemærkeloven § 13, stk. 1.