Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandlede SKATs opkrævning af et momstilsvar på 214.534 kr. fra et selskab, der ikke var momsregistreret. SKAT opdagede gældsposten i selskabets regnskab for 2007 og anmodede om en redegørelse. Selskabet oplyste, at beløbet stammede fra regnskabsåret 2004/05 og burde have været modregnet i et mellemværende med et andet selskab, [virksomhed1] ApS, da momsberegningen var medtaget i begge selskaber. Det fremgik af selskabets regnskab for 2004/05, at der var en gældspost for "Merværdiafgift" på 214.534 kr., opgjort som udgående afgift på 247.929 kr. og indgående afgift på ÷33.395 kr.
SKAT konstaterede, at selskabet aldrig havde været momsregistreret og at [virksomhed1] ApS heller ikke havde været momsregistreret, og derfor ikke kunne have angivet eller afregnet momsen. SKAT opkrævede herefter momsen med henvisning til Momsloven § 52, stk. 6 og Momsloven § 52, stk. 7, da selskabet havde anført afgiftsbeløb på fakturaer uden at være registreret. SKATs afgørelse var baseret på en ekstraordinær genoptagelse i henhold til Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 3, da SKAT mente, at selskabets manglende momsregistrering og afregning var sket forsætligt eller groft uagtsomt.
Selskabet nedlagde principal påstand om nedsættelse af momsbeløbet til 0 kr., idet det anførte, at der ikke var grundlag for ekstraordinær genoptagelse. Selskabet argumenterede for, at det havde benyttet et professionelt revisionsselskab, [virksomhed3], til at håndtere momsregistrering og angivelser, og at selskabet havde den opfattelse, at der var aftalt en momsprocent på 75 % med SKAT. Derfor mente selskabet ikke at have handlet forsætligt eller groft uagtsomt.
Subsidiært påstod selskabet, at opkrævningen var for sen, da SKATs forslag til afgørelse var afsendt mere end seks måneder efter, at SKAT var kommet til kundskab om forholdet, jf. Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 2. Selskabet henviste til, at SKAT havde haft adgang til regnskaberne for 2006 og 2007, som også indeholdt opgørelser af momstilsvar, siden henholdsvis 5. september 2007 og 30. juni 2008.
Mere subsidiært påstod selskabet, at momstilsvaret skulle fastsættes til 0 kr. efter et konkret skøn. Dette blev begrundet med, at en af medejerne havde begået bedrageri mod selskabet ved at fakturere ydelser fra sit eget holdingselskab, [virksomhed1] ApS, hvilket havde flyttet indkomst fra selskabet. Selskabets revisor havde medtaget de fulde beløb i regnskaberne, som rettelig burde være tilgået selskabet, hvilket ifølge selskabet medførte, at de opgjorte momstilsvar var væsentligt større end den reelle omsætning berettigede til. Selskabet mente derfor, at det reelt havde haft meget små indtægter og formentlig et negativt momstilsvar for perioden.
Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om opkrævning af moms fra selskabet. Retten henviste til Skatteforvaltningsloven § 31, stk. 1 vedrørende den ordinære frist på 3 år for ændring af afgiftstilsvar, og Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 3 vedrørende ekstraordinær genoptagelse.
Retten fandt, at selskabet eller nogen på dets vegne havde handlet mindst groft uagtsomt ved den manglende momsregistrering og den manglende angivelse og afregning af momsbeløbet. Dette begrundede SKATs ret til at foretage ekstraordinær genoptagelse af selskabets afgiftstilsvar for den omhandlede periode i henhold til Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 3.
Vedrørende den subsidiære påstand om overskridelse af 6-månedersfristen i Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 2, fastslog retten, at kundskabstidspunktet for SKAT indtrådte, da resultatet af SKATs undersøgelse af, hvorvidt [virksomhed1] ApS havde angivet og afregnet salgsmomsbeløbet, forelå. Da denne undersøgelse først startede efter den 28. januar 2009, og SKATs forslag til afgørelse blev afsendt den 25. juni 2009, fandt retten, at fristen ikke var overskredet. Der kunne derfor foretages en ændring af selskabets afgiftstilsvar i henhold til Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 2, jf. Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 3.
Med hensyn til den mere subsidiære påstand om skønsmæssig fastsættelse til 0 kr., bemærkede retten, at selskabet ikke var momsregistreret, og at selskabet selv havde oplyst, at salgsmomsen var afledt af udstedte fakturaer. Retten fandt det derfor berettiget, at SKAT havde opkrævet salgsmomsen i henhold til Momsloven § 52, stk. 6 og Momsloven § 52, stk. 7.
Den påklagede afgørelse blev derfor stadfæstet.

Skattestyrelsen lancerer en kampagne for at hjælpe 470.000 virksomheder med at indberette korrekt moms og undgå typiske fradragsfejl.



Sagen omhandlede en virksomhedsindehaver, der ikke var momsregistreret i 2015 og 2016, men som havde betydelige bankindsætninger, som Skattestyrelsen anså for at være omsætning i en uregistreret virksomhed. Da der ikke forelå et regnskab, foretog Skattestyrelsen en skønsmæssig ansættelse af momstilsvaret.
Skattestyrelsen opgjorde en bruttoomsætning på 728.896 kr. for 2015 og 366.638 kr. for 2016 baseret på indsætninger på indehaverens bankkonti. Ud fra dette beregnede styrelsen en salgsmoms. Samtidig godkendte Skattestyrelsen et skønsmæssigt fradrag for købsmoms baseret på udgifter, der fremgik af kontoudtogene.
Oversigt over gældende afgiftssatser, registreringsgrænser og kredittider i forbindelse med momsloven for årene 2025 og 2026.
Kirkeministeriet sender et nyt notat med 11 konkrete ændringsforslag i høring hos landets anerkendte trossamfund.
| Afgiftsperiode | Bruttoomsætning (Skattestyrelsen) | Salgsmoms (beregnet) | Købsmoms (skønnet) | Momstilsvar (afgørelse) |
|---|
| 2015 | 728.896 kr. | 145.779 kr. | 10.379 kr. | 135.400 kr. |
| 2016 | 366.638 kr. | 73.328 kr. | 8.068 kr. | 65.260 kr. |
Virksomhedsindehaveren gjorde gældende, at indsætningerne stammede fra bl.a. salg af private køretøjer, forsikringsmidler og private midler, men fremlagde ikke tilstrækkelig dokumentation herfor.
Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens vurdering af, at bankindsætningerne udgjorde momspligtig omsætning. Retten fandt, at indehaveren ikke havde løftet bevisbyrden for, at pengene stammede fra kilder, der var sagen uvedkommende.
I modsætning til Skattestyrelsen underkendte Landsskatteretten dog det skønsmæssige fradrag for købsmoms. Retten henviste til, at der i henhold til momslovens § 37 og EU-retlig praksis (SKM2021.456.LSR) kræves objektiv dokumentation for afholdte udgifter for at opnå fradrag for købsmoms. Bankkontoudtog alene var ikke tilstrækkelig dokumentation. Da der ikke var fremlagt fakturaer eller lignende, blev fradraget for købsmoms nedsat til 0 kr. for begge år.
Dette medførte, at det samlede momstilsvar blev forhøjet til 145.779 kr. for 2015 og 73.328 kr. for 2016.
Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsen var berettiget til at foretage en ekstraordinær genoptagelse for de ældste afgiftsperioder i 2015, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, da indehaveren havde handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at lade sig momsregistrere. Fristerne for varsling og afgørelse var overholdt.

Sagen omhandler en virksomhedsindehaver, der drev en uregistreret virksomhed, [virksomhed2] Ltd, fra sin privatadresse i...
Læs mere
Sagen omhandlede et selskab, der drev et loppemarkedskoncept ved at udleje stande til private og sælge deres varer mod e...
Læs mere