Forbrugerkreditaftaler: Nationale regler om venteperiode før udbetaling falder uden for direktiv 2008/48/EF's harmoniserede anvendelsesområde

Sagen omhandler fortolkningen af forbrugerkreditdirektivet (direktiv 2008/48/EF), især dets artikel 14, stk. 7, vedrørende en national regel om en obligatorisk venteperiode, før en kreditaftale kan opfyldes. Tvisten udsprang af en sag i Frankrig mellem långiveren Sogefinancement SAS og låntagerne RW og UV, efter Sogefinancement havde anlagt sag for at få betalt det skyldige restbeløb af et personligt lån.

En lavere fransk retsinstans havde i første omgang annulleret aftalen ex officio (af egen drift) – altså uden låntagernes anmodning – fordi långiveren havde stillet midlerne til rådighed for låntagerne mindre end syv dage efter deres accept, hvilket stred mod den nationale forbrugerlovs artikel L. 311-14 (den såkaldte karenstid). Långiveren Sogefinancement appellerede afgørelsen og gjorde gældende, at retten ikke kunne annullere aftalen ex officio, især ikke efter udløbet af den femårige forældelsesfrist, som forbrugeren selv ville være underlagt.

Præjudicielle spørgsmål

Appeldomstolen i Paris forelagde EU-Domstolen spørgsmål om, hvorvidt effektivitetsprincippet i direktivets artikel 23 kræver, at nationale retter skal kunne:

• Efterprøve og sanktionere tilsidesættelsen af den nationale regel (venteperioden) ex officio, uanset national forældelsesfrist.
• Annullere kreditaftalen ex officio, uanset om forbrugeren har anmodet om eller samtykket i annullationen (respekterende det nationale dispositionsprincip).

Det afgørende spørgsmål var, om de nationale processuelle regler for sanktionering af en national venteperiode (der er tilladt i henhold til direktivet) var omfattet af EU-rettens harmoniserede regler.

Domstolen fastslog, at de nationale processuelle regler, der regulerer den nationale rets ex officio efterprøvelse og sanktionering af långiverens tilsidesættelse af en national bestemmelse om en venteperiode, ikke er omfattet af direktiv 2008/48/EF's anvendelsesområde.

Begrundelse for direktivets anvendelsesområde

• Direktiv 2008/48/EF foretager en fuldstændig harmonisering på de områder, det dækker. Imidlertid indeholder artikel 14, stk. 7, en udtrykkelig undtagelse for nationale regler om, at opfyldelsen af en aftale først kan påbegyndes efter et nærmere angivet tidsrum (karenstiden).
• Ved at anvende udtrykket »berører ikke« præciserer direktivet, at de nærmere regler for, hvornår kreditaftalens opfyldelse kan påbegyndes, forbliver uden for rammerne af direktivets harmonisering.
• Dette betyder, at den nationale regel om venteperioden ikke kan kvalificeres som en bestemmelse, der er »vedtaget i medfør af« direktivet (som krævet i artikel 23).