Ophævelse af vilkår om rådighedsstillelse af kraftværksplads i elproduktionsbevilling

Energiklagenævnet ophævede det vilkår, som Energistyrelsen havde varslet i elproduktionsbevillingerne.

Nævnets retlige vurdering

Energiklagenævnet fastslog, at fastsættelse af nye vilkår i en bevilling efter Elforsyningslovens § 52 forudsætter, at vilkårene har en klar hjemmel i loven. Nævnet fandt, at en sådan hjemmel ikke var til stede i den konkrete sag.

Nævnets begrundelse var baseret på følgende:

• Bestemmelserne i Elforsyningslovens § 10 og § 12 indeholder ikke hjemmel til at stille vilkår om, at en kraftværksplads skal stilles til rådighed for tredjemand.
• Anvendelse af Elforsyningslovens § 50, stk. 2, som tillader særlige vilkår, kræver en indgående og konkret vurdering af den enkelte virksomheds forhold. En sådan konkret vurdering var ikke foretaget, og vilkåret kunne derfor ikke pålægges ud fra generelle betragtninger om markedet.
• Henvisningen til EU's konkurrenceregler, herunder Essential Facilities Doktrinen, var heller ikke tilstrækkelig, da anvendelsen heraf ligeledes forudsætter en konkret analyse af selskabets markedsposition og konkurrenceforhold, hvilket manglede i sagen.

Nævnet bemærkede desuden, at det var uhensigtsmæssigt at knytte vilkår af informativ karakter til en bevilling på en måde, så det fremstod som en forudsætning for tilladelsen. Endelig påpegede nævnet, at afgørelsen burde have været ledsaget af en klagevejledning i henhold til Forvaltningslovens § 25.

Princippet om 'energieffektivitet først' indebærer, at man i videst muligt omfang skal overveje alternative omkostningseffektive energieffektivitetsforanstaltninger ved planlægning og investeringer. Energistyrelsen vurderer, at princippet i praksis allerede anvendes af aktørerne, og at de nye krav derfor primært vil udgøre en begrænset administrativ opgave med minimale økonomiske konsekvenser.

Ændringer i Elproduktionsbekendtgørelsen

For at implementere direktivets artikel 26, stk. 7, litra a, ændres grænseværdien for, hvornår termiske kraftværker skal gennemføre en cost-benefit-analyse. Grænsen sænkes fra en samlet indfyret termisk effekt på 20 MW til 10 MW. Dette gælder for anlæg, der ikke planlægges som højeffektive kraft-varme-anlæg.

Cost-benefit-analysen skal vurdere omkostninger og fordele ved at udnytte overskudsvarme fra elproduktionen, så anlægget indrettes til højeffektiv kraft-varme-produktion og kobles til et fjernvarmenet. Ændringen skal således fremme en mere effektiv energiudnyttelse i mindre, brændselsbaserede elproduktionsanlæg.

Begge bekendtgørelser forventes at træde i kraft den 11. oktober 2025.