Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Sagen omhandler en selvstændig erhvervsdrivende, der driver rengøringsvirksomhed og import af tøj fra Thailand. Klagen vedrører fradrag for en række diverse udgifter i indkomstårene 2000-2004, herunder rejse- og fortæringsudgifter, varekøb, reklame, forsikring, telefon, computerudstyr, gebyrer, reparation af bil, alarm- og overvågningsudgifter samt advokat- og parkeringsudgifter. Desuden blev der rejst en formalitetsindsigelse vedrørende gyldigheden af skatteansættelsen for 2004.
Landsskatteretten behandlede hver udgiftspost individuelt og anvendte principperne om fradrag for driftsomkostninger, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, og ikke-fradragsberettigede private udgifter, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 2. Særligt fokus var på kravet om dokumentation for udgifternes erhvervsmæssige karakter og tilknytning til indkomsterhvervelsen. Retten vurderede, at mange af de fratrukne udgifter indeholdt en betydelig privat andel eller manglede tilstrækkelig dokumentation. Der blev også taget stilling til, hvorvidt visse udgifter, såsom rykkergebyrer og bøder, overhovedet var fradragsberettigede efter deres art.
Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets afgørelse på de fleste punkter, men nedsatte forhøjelsen for G7-udgifter i 2002.
Landsskatteretten fandt, at SKATs ansættelse for indkomståret 2004 var gyldig. Dette skyldtes, at det oprindelige forslag til ændring af skatteansættelsen blev afsendt inden fristen den 1. maj 2008, og den endelige afgørelse, som var en nedsættelse i forhold til det første forslag, blev truffet inden den 1. august 2008. Et senere forslag, der lød på en større forhøjelse og var afsendt efter fristen, var bortfaldet, jf. Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1.
Landsskatteretten afviste at behandle klagen over sagsbehandlingstiden i skatteankenævnet, da dette ikke henhører under Landsskatterettens kompetence, jf. Skatteforvaltningsloven § 11.
Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets skøn over den erhvervsmæssige andel af rejse- og fortæringsudgifter. Retten fandt, at rejserne til Thailand ikke udelukkende var erhvervsmæssige, men også indeholdt en betydelig privat andel, især på grund af klagerens familie i Thailand. For markedsdagene i Danmark blev det ikke anset for umuligt at overnatte på bopælen, selvom det var besværligt. Fradragsretten forudsætter påviselige merudgifter direkte knyttet til indkomsterhvervelsen, jf. og .
Landsskatteretten godkendte fradrag for dokumenterede varekøb og skønsmæssige told- og afgiftsudgifter. Et ekstraordinært beløb på 116.471 kr. vedrørende øl-, vin- og emballageafgift blev ikke anset for fradragsberettiget, da der ikke var påvist en direkte tilknytning til klagerens indkomsterhvervelse, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a og Statsskatteloven § 6, stk. 2.
Fradrag for reklameudgifter relateret til forsøg på at etablere en ny virksomhed (H3) blev ikke godkendt. Landsskatteretten fastslog, at der ikke er fradrag for forgæves afholdte udgifter, og klageren havde ikke dokumenteret en sammenhæng mellem udgiften og den eksisterende virksomhed, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a og Ligningsloven § 8, stk. 1.
Landsskatteretten stadfæstede afgørelsen om forsikringsudgifter. Fradrag blev ikke godkendt for udgifter, der ikke var tilstrækkeligt dokumenteret, vedrørte et efterfølgende indkomstår, eller var rykkergebyrer, da disse ikke anses for driftsomkostninger. Dog blev 50 % af rejseforsikringen anset for erhvervsmæssig, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a og Statsskatteloven § 6, stk. 2.
Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets skøn over den erhvervsmæssige andel af telefonudgifterne. Abonnementsudgifter blev ikke anset for fradragsberettigede, da telefonerne blev anset for placeret uden for arbejdsstedet og delvist anvendt privat. Køb af mobiltelefoner, trådløs telefon og bredbånd blev heller ikke godkendt som erhvervsmæssige udgifter. Retten bemærkede, at den private brug af telefonen var berettiget til at overstige cirkulærets mindsteværdi, især pga. kommunikation med familie i Thailand, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a og Statsskatteloven § 6, stk. 2.
Fradrag for udgifter til computerudstyr blev ikke godkendt for udokumenterede beløb. For de dokumenterede udgifter stadfæstede Landsskatteretten skønnet over den erhvervsmæssige andel til 25 %, da udstyret ikke udelukkende blev anvendt erhvervsmæssigt, og bogføringen primært var manuel.
Landsskatteretten stadfæstede, at rykkergebyrer og inkassoomkostninger ikke er fradragsberettigede som driftsomkostninger, da de ikke karakteriseres som en normal driftsrisiko, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a og Statsskatteloven § 6, stk. 2.
Fradrag for en udgift til bilreparation på 2.090 kr. blev ikke godkendt, da udgiften ikke var dokumenteret med et grundbilag, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a og Bogføringsloven § 9.
Landsskatteretten stadfæstede afgørelsen for indkomståret 2003 og skønnede et tilsvarende fradrag for 2002. Retten anerkendte, at en del af udgifterne til alarm i privatboligen (hvor varelager opbevares) og abonnement for erhvervsmæssigt benyttede biler var erhvervsmæssigt begrundede. For 2002 nedsatte Landsskatteretten den påklagede forhøjelse med 1.231 kr., svarende til abonnementsudgift for en bil, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a og Statsskatteloven § 6, stk. 2.
Fradrag for advokatudgifter blev ikke godkendt på grund af manglende dokumentation i form af fakturaer, der kunne vise, hvad udgifterne dækkede. Desuden manglede der tilknytning til virksomhedens drift for en del af udgifterne, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a og Bogføringsloven § 9.
Fradrag for en parkeringsafgift blev ikke godkendt. Landsskatteretten fastslog, at bøder og afgifter for overtrædelser af færdselslovgivningen, herunder parkeringsafgifter, ikke er fradragsberettigede, selvom de måtte være pådraget under erhvervsmæssig kørsel, da de efter deres art er udelukket fra fradrag, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a og Statsskatteloven § 6, stk. 2.
SkatteministerietInformation om satser i lov om indkomst- og formueskat til staten samt værdiansættelse for erhvervsdrivende.
Skatteministeriet
Skattestyrelsen
Klageren, der i 2003 drev virksomheden H1 fra lejede lokaler og valgte beskatning efter virksomhedsordningen, fik forhøjet sin personlige indkomst af Skatteankenævnet. Forhøjelserne vedrørte diverse driftsudgifter, herunder markedsføringsudgifter, forsikringer, kontingenter, tidsskrifter, kursusudgifter og lokaleomkostninger til et hjemmekontor. Sagen omhandlede primært spørgsmålet om fradragsret for disse udgifter i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1 og Statsskatteloven § 6, stk. 2, samt Ligningsloven § 8, stk. 4 for repræsentationsudgifter og Pensionsbeskatningsloven § 53a for forsikringer.
SKAT havde anset en del af de bogførte markedsføringsudgifter på 66.530 kr. som repræsentationsudgifter med begrænset fradragsret (33.459 kr.) og resten (33.071 kr.) som private udgifter. Klageren påstod fuld fradragsret for dele af udgifterne til laks (6.800 kr. af 20.888 kr.) og frisk fisk (10.200 kr. af 26.160 kr.), samt at den resterende del af frisk fisk (15.960 kr.) og DR-koncerter (2.496 kr.) skulle anses som repræsentationsudgifter. Klageren argumenterede for, at laksen var givet til udenlandske forretningsforbindelser.
Oversigt over de gældende satser og beløbsgrænser for 2025 og 2026 i ligningsloven.
Skattestyrelsen lancerer en kampagne for at hjælpe 470.000 virksomheder med at indberette korrekt moms og undgå typiske fradragsfejl.
Virksomheden havde fratrukket 115.588 kr. til diverse personforsikringer. SKAT nægtede fradrag for 38.507,98 kr. af disse, da de enten allerede var fratrukket i den personlige indkomst, var private udgifter, eller manglede dokumentation. Klageren påstod en nedsættelse af forhøjelsen med 24.108 kr., herunder for erhvervsdriftsforsikring, erhvervsforsikring, ansvarsforsikring, gruppeliv, livsforsikring på klageren og udvidet operationsdækning. Klageren anførte, at gruppelivsforsikringen alene vedrørte en medarbejder, og at livsforsikringen på medarbejderen skyldtes et bankkrav.
SKAT nægtede fradrag for 11.959,96 kr. af udgifter til kontingenter og tidsskrifter, herunder for bøger som "Krop og Sind" og abonnement til Politiken tegnet af ægtefællen. Klageren anerkendte denne forhøjelse, men påstod yderligere fradrag på 12.840 kr. for ikke-fratrukne udgifter til et medlemskab. SKAT nægtede også fradrag for 26.800 kr. af kursusudgifter, da klageren ikke kunne fremlægge dokumentation. Klageren accepterede denne forhøjelse.
SKAT nægtede fradrag for 78.343,90 kr. af lokaleomkostninger, herunder udgifter til el og varme, leje af et modelkrigsskib til hjemmekontoret, og udokumenterede vedligeholdelsesudgifter samt private indkøb. Klageren påstod en nedsættelse af forhøjelsen til 35.685 kr. og ønskede fradrag for leje af modelkrigsskibet (10.400 kr.), hjemmekontor (16.915 kr.), alarm (5.344 kr.) og forhøjet elforbrug (10.000 kr.). Klageren oplyste, at hjemmekontoret udgjorde 35 kvm af 206 kvm og blev anvendt dagligt i mere end 50 % af arbejdstiden.
Sagen omhandler Landsskatterettens afgørelse vedrørende skønsmæssige forhøjelser af en restaurantsejers indkomst for ind...
Læs mereSagen omhandler en klage over SKATs forhøjelse af klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2009-2011. Klageren drev ...
Læs mere