Landsskatteretten: Skønsmæssig ansættelse af momstilsvar grundet manglende bogføring og tvivlsomme fakturaer

Købsfakturaer

Selskabet havde selvangivet købsmoms af følgende fakturaer fra en byggevirksomhed:

Udstederen af disse fakturaer oplyste til politiet, at han ikke kendte til to af fakturaerne, og der var ingen kvittering for kontant betaling, selvom byggevirksomhedens navn fremgik af kontoudtog, der reelt dækkede over kontante hævninger.

SKATs afgørelse

SKAT anså de udstedte fakturaer fra byggevirksomheden for fiktive og dækkende over sorte lønninger, hvorfor der ikke blev godkendt momsfradrag for disse. SKAT godkendte skønsmæssigt fradrag for købsmoms med i alt 165.731 kr. For salgsmomsen havde selskabet selvangivet 214.377 kr., men SKAT beregnede moms på 257.866 kr. ud fra de udstedte salgsfakturaer. SKAT henviste til Momsloven § 4, stk. 1 for momspligtig omsætning, Momsloven § 37, stk. 1 for fradrag, og Opkrævningsloven § 5, stk. 2, 1. pkt. for skønsmæssig ansættelse.

SKAT indstillede en nedsættelse af momsreguleringen med 8.843 kr., så det yderligere tilsvar blev 87.913 kr., idet moms skulle beregnes som 20% af beløbet inkl. moms. Dette resulterede i følgende regulering:

Klageren påstod, at momstilsvaret skulle ansættes til det selvangivne, idet de 5 omhandlede fakturaer var betalt, og ejeren af byggevirksomheden efterfølgende havde kvitteret for betalingen.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten bemærkede, at selskabet ikke havde foretaget bogføring siden stiftelsen, hvilket er en tilsidesættelse af Bogføringsloven § 5, stk. 2, 1. pkt. samt §§ 7 og 8 i bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006 (mindstekravsbekendtgørelsen). Dette gav SKAT hjemmel til at foretage en skønsmæssig ansættelse af momstilsvaret.

Vedrørende købsmomsen fastslog Landsskatteretten, at der under visse forudsætninger kan gives fradrag for købsmoms i henhold til Momsloven § 37, stk. 1. Dog kræver bestemmelsen, at der fremlægges en ægte faktura for købsmomsen, jf. bekendtgørelse nr. 663 af 16. juni 2006.

Landsskatteretten fandt det tilstrækkeligt sandsynliggjort, at de omhandlede fakturaer fra byggevirksomheden ikke havde realitet. Dette blev begrundet med:

• Virksomhedens oplysning til politiet den 12. marts 2008 (jf. straffelovens § 159, stk. 1) om, at den ikke havde udstedt mindst to af de pågældende fakturaer.
• At der alene var fremlagt en efterfølgende kvittering for betaling fra virksomheden.
• At de væsentlige beløb var betalt kontant, hvilket ikke anses for sædvanligt, og pengestrømmene ikke kunne efterprøves.

Bevisbyrden for, at der var tale om fradrag for fremmed arbejde, var dermed ikke løftet, og de selvangivne fradrag for købsmoms på i alt 86.413 kr. kunne derfor ikke godkendes.

For så vidt angår salgsmomsen, fandt Landsskatteretten det tilstrækkeligt sandsynliggjort, at den omhandlede momsbetaling ud fra salgsfakturaerne skulle reguleres med 1.500 kr.

Samlet set skulle selskabet svare yderligere moms med 87.913 kr. for perioden 1. september til 31. december 2008. SKATs afgørelse blev derfor stadfæstet, dog med en nedsættelse af det yderligere momstilsvar fra 96.756 kr. til 87.913 kr.

Retten fandt imidlertid, at der ikke var hjemmel til at give et skønsmæssigt fradrag for købsmoms. Under henvisning til EU-retlig praksis og en tidligere afgørelse (SKM2021.456.LSR), fastslog retten, at fradragsret for købsmoms i henhold til momslovens § 37 er betinget af, at der foreligger objektive beviser for, at der er leveret varer eller ydelser til selskabet. Da selskabet ingen dokumentation havde fremlagt, kunne der ikke indrømmes et skønsmæssigt fradrag.

Landsskatteretten nedsatte derfor det skønnede købsmomsfradrag til 0 kr. og forhøjede det samlede momstilsvar til 2.701.233 kr.