Moms af online bilsalg - Uregistreret virksomhed - Skønsmæssig ansættelse - Partshøring - Selvinkriminering

Landsskatteretten bemærkede, at momsregistrerede virksomheder skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af afgiften, jf. Momsloven § 55. Da indehaveren ikke havde foretaget bogføring eller anden form for registrering og ikke kunne dokumentere effektive, daglige afstemninger af kasse- eller bankbeholdninger, var regnskabskravene ikke opfyldt. Dette berettigede SKAT til at tilsidesætte regnskabet og fastsætte indkomst- og afgiftsgrundlaget skønsmæssigt, jf. Opkrævningsloven § 5, stk. 2.

Landsskatteretten var enig i SKATs korrektioner vedrørende fiktive handler og handler foretaget i andre indkomstår. Dog godkendte retten ikke, at 8 af i alt 9 handler i 2006 var gennemført i indehaverens selskab, da der ikke var fremlagt dokumentation for bogføring i selskabet, og selskabet ikke havde aflagt regnskab for det pågældende indkomstår.

Retten fandt ikke grundlag for at ændre SKATs skøn over avancen på 15% eller det skønsmæssige tillæg på 200.000 kr. ekskl. moms for indkomståret 2007, da det ikke var dokumenteret, at avancen var urimelig.

På baggrund af ovenstående opgjorde Landsskatteretten overskud af virksomhed og moms som følger:

Indehaverens privatforbrug blev herefter beregnet til:

Landsskatteretten nedsatte momstilsvaret for afgiftsperioderne 2005 til 2007 til henholdsvis 24.466 kr., 106.833 kr. og 54.665 kr.

Klagerens repræsentant nedlagde påstand om hjemvisning af sagen til SKAT til fornyet behandling. Klageren anførte, at SKATs afgørelse var baseret på et udokumenteret grundlag og medførte et åbenbart forkert resultat. Hovedargumenterne var:

• Manglende dokumentation for salg: Blot fordi en bil var annonceret, betød det ikke, at den var solgt. SKAT havde ikke dokumenteret, at bilerne rent faktisk var solgt, eller at det var klageren, der havde solgt dem.
• Manglende dokumentation for ejerskab/tyveri: SKAT antog, at bilerne måtte være stjålet, da der ikke var anerkendt købsfradrag. Klageren fremhævede, at biler med stelnumre og indregistreringsnumre er sporbare, og at det var SKATs pligt at dokumentere en påstand om tyveri.
• Officialprincippet: SKAT er som offentlig myndighed underlagt officialprincippet og forpligtet til at undersøge og dokumentere grundlaget for sine afgørelser, herunder at de annoncerede biler var solgt, og at klageren var ejeren eller sælgeren.
• Udlån af profil: Klageren havde haft en profil på den online platform, men havde ikke selv solgt de omhandlede biler. Klageren anførte, at det ikke var klagerens forpligtelse at dokumentere, hvem profilen var udlånt til, men SKATs forpligtelse at dokumentere grundlaget for forhøjelsen.
• Realistisk fortjeneste: Selv hvis det blev lagt til grund, at bilerne var solgt af klageren, skulle der opgøres en realistisk fortjeneste, hvilket SKAT ikke havde gjort. Det var absurd at antage, at omsætning var lig fortjeneste, især ved handel med biler, hvor omregistrering ville kunne spores.
• Forkert henvisning til retspraksis: Klageren kritiserede SKATs henvisning til SKM2012.742.BR, idet denne sag omhandlede handel med skrot (en generisk vare uden sporbarhed) og var afgjort anderledes i Landsretten. Klageren argumenterede for, at biler er specialvarer, der nemt kan identificeres via offentlige registre, og derfor ikke lige så sandsynligt kunne være anskaffet ved tyveri.

Klageren mente, at SKATs skøn hvilede på et helt forkert grundlag, og at en realitetsbehandling af sagen i Landsskatteretten ville svare til en førsteinstansbehandling, hvilket ikke var rimeligt. Klageren henviste til Momsloven § 48, stk. 1 og Momsloven § 47, stk. 1 vedrørende momspligt og registrering, samt Momsloven § 55 og Opkrævningsloven § 5, stk. 2 vedrørende regnskabspligt og skønsmæssig ansættelse.