Lukning af privat fællesvej: Krav om politiets samtykke og partshøring

En tilladelse efter stk. 1 er en offentligretlig godkendelse. Eventuelle privatretlige uenigheder mellem f.eks. grundejere skal afgøres ved domstolene, jf. Privatvejslovens § 56, stk. 1.

Partshøring af berørte parter

Da privatvejsloven ikke har specifikke regler om partshøring, gælder de almindelige regler i Forvaltningslovens § 19 og § 21. Kommunen skal partshøre personer eller virksomheder, der er væsentligt og direkte berørt af en vejlukning.

• Vejarealets ejer vil typisk have partsstatus.
• En person med vejret (vejberettiget) er ikke automatisk part. Det kræver en konkret vurdering af, hvorvidt vedkommende er væsentligt og direkte berørt.

Politiets samtykke og beredskabets rolle

Et afgørende krav for enhver afspærring er, at kommunen indhenter politiets samtykke. Dette er en ufravigelig betingelse. Kommunen kan vælge at rådføre sig med det lokale beredskab, men det er ikke et lovkrav. Politiets samtykke fungerer som den primære sikring af, at færdselsmæssige og sikkerhedsmæssige hensyn er varetaget.

Vejdirektoratet udtaler, at en kommune kan træffe afgørelse om at afspærre en privat fællesvej i byområder enten efter ansøgning fra en grundejer eller på kommunens eget initiativ. En afgørende forudsætning i begge tilfælde er, at der indhentes samtykke fra politiet, jf. Privatvejslovens § 57. Kommunen skal desuden foretage partshøring af de parter, der bliver væsentligt og direkte berørt af afspærringen, i overensstemmelse med Forvaltningslovens § 19. Selvom kommunen kan inddrage beredskabet, er det ikke et lovkrav, da politiets samtykke varetager de trafikale og sikkerhedsmæssige hensyn.

• Formål: At kunne tilsidesætte f.eks. hastighedsgrænser, regler for kørekort eller vejens indretning, hvis det er nødvendigt for et væsentligt forsvars- eller beredskabsformål.
• Tidsbegrænsning: Disse beføjelser er midlertidige og ophæves automatisk den 31. december 2028.

Havne (Havneloven)

Lovforslaget giver transportministeren hjemmel til at påbyde ikke-statslige havne at prioritere specifikke havnearealer til militære eller civile beredskabsformål. Dette er en nødforanstaltning, der kun kan anvendes, hvis en frivillig aftale ikke kan opnås.

• Kompensation: Havne, der modtager et sådant påbud, vil modtage fuldstændig erstatning for eventuelle økonomiske tab.

Post (Postloven)

For at sikre myndighedskommunikation under kriser, hvor digitale løsninger som Digital Post er utilgængelige, styrkes beredskabet på postområdet.

• Nød-udbringning: Transportministeren kan udpege en eller flere postvirksomheder til at varetage udbringning af fysisk post for myndigheder mod kompensation.
• Planlægningspligt: Alle postvirksomheder med tilladelse skal udarbejde planer for, hvordan de kan håndtere udbringning af store mængder fysisk post med kort varsel.
• Brevkasser i landzonen: Reglerne lempes, så borgere i landzoner, der ikke ejer jorden frem til offentlig vej, kan placere deres brevkasse tættere på egen matrikel.

Luftfart (Luftfartsloven - Droner)

Den mest omfattende del af lovforslaget omhandler droner for at imødegå trusler mod kritisk infrastruktur.

• Definition: Begrebet "ikke-samarbejdsvillig drone" indføres i loven. Det dækker droner, der opereres ulovligt, har et ulovligt formål, eller som ikke kan identificeres eller ikke følger anvisninger fra myndighederne.
• Neutralisering: Visse offentlige myndigheder og infrastrukturforvaltere (f.eks. lufthavne) får efter aftale med transportministeren bemyndigelse til at neutralisere ikke-samarbejdsvillige droner i geografiske dronezoner.
• Anmeldelse af flyveplan: Der indføres et krav om, at droneoperatører skal anmelde flyveplan og kontaktoplysninger før operationer i visse områder, f.eks. nær kritisk infrastruktur. Legetøjsdroner og små droner uden sensorer undtages.
• Ansvar og erstatning: Der fastsættes regler for ansvarsfordeling og erstatning i forbindelse med neutralisering af droner. Hvis en lovlig drone uretmæssigt neutraliseres, vil ansvaret påhvile myndigheden/infrastrukturforvalteren.