Uberettiget bortvisning af elev: Tvist om trusler, valg af overenskomst og godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis

Et flertal (3 mod 2) fastslog, at da uddannelsesaftalen var uklar med hensyn til den gældende overenskomst, skulle tvivlen komme eleven til gode. Derfor skulle funktionæroverenskomsten for Handel, Viden og Service, som gav eleven ret til pension, anvendes i henhold til Erhvervsuddannelsesloven § 55.

Erstatning og godtgørelser

Som følge af den uberettigede ophævelse blev eleven tilkendt:

• Erstatning for løn i opsigelsesperioden i henhold til Funktionærloven § 3.
• En godtgørelse på 15.000 kr. for usaglig afskedigelse efter Funktionærloven § 2b.
• Efterbetaling af manglende løn, pension og andre ydelser i henhold til den valgte overenskomst.

Et flertal afviste dog kravet om en særskilt godtgørelse for tab af uddannelsesgode, da de fandt, at dette tab i det væsentlige var kompenseret gennem erstatningen og godtgørelsen efter funktionærloven.

Godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis

Et flertal tilkendte eleven 10.000 kr. i godtgørelse, da den manglende angivelse af overenskomst i uddannelsesaftalen var en væsentlig mangel, der førte til tvist om et betydeligt beløb.

Samlet resultat

Virksomheden blev pålagt at betale i alt 107.902,85 kr. til eleven, hvoraf 21.084,26 kr. udgjorde pensionsindbetaling.

Tvistens kerne

Kernen i tvisten var, hvorvidt Elevoverenskomsten mellem HORESTA Arbejdsgiver og 3F Privat Service, Hotel og Restauration fandt anvendelse for A's ansættelsesforhold, eller om kun DIS-overenskomster var gældende. Parterne var enige om, at Overenskomst for tjenere mellem B og 3F Privat Service, Hotel og Restauration ikke indeholder bestemmelser om tjenerelever og derfor ikke fandt anvendelse. Desuden var Dansk Metal og Rederiforeningen ikke uddannelsesansvarlige organisationer i det faglige udvalg for tjeneruddannelsen.

Retsgrundlag og parternes anbringender

Sagen blev vurderet i lyset af Erhvervsuddannelseslovens § 55, som fastsætter regler for elevers løn, herunder at den mindst skal udgøre den løn, der er fastsat ved kollektiv overenskomst inden for uddannelsesområdet. Desuden var Ansættelsesbevislovens § 1 relevant i forhold til kravet om godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis, idet loven ikke gælder for personer omfattet af sømandsloven. Centralt stod også Lov om international skibsregistrering § 10, der fastslår, at kollektive overenskomster for ansatte på DIS-registrerede skibe udtrykkeligt skal angive, at de kun gælder for sådan beskæftigelse. Forarbejderne til denne lov understreger formålet med at bevare handelsflåden under dansk flag ved at tillade lavere driftsomkostninger, herunder gennem specifikke DIS-overenskomster.

A's anbringender: A gjorde gældende, at den gældende overenskomst var Elevoverenskomsten mellem HORESTA Arbejdsgiver og 3F Privat Service, Hotel og Restauration, da Dansk Metal Maritim ikke organiserer tjenere eller er part i det faglige tjenerudvalg. A fastholdt, at DIS-registreringen ikke udelukker aflønning efter denne elevoverenskomst, dog uden skattefrihed. A krævede desuden betaling for tiden mellem morgenvagtens afslutning og aftenvagtens påbegyndelse i henhold til elevoverenskomstens § 5, stk. 5. Vedrørende ansættelsesbevisloven gjorde A gældende, at uddannelsesaftalen var mangelfuld, da den henviste til en ikke-gældende overenskomst, hvilket udgjorde en skærpende omstændighed.

B's anbringender: B anførte, at kun DIS-overenskomster finder anvendelse for tjenesteforhold om bord på DIS-registrerede skibe, og at den påberåbte elevoverenskomst derfor ikke kunne anvendes. B forklarede, at de havde forsøgt at indgå en DIS-overenskomst for tjenerelever med 3F, men da dette ikke lykkedes, blev der midlertidigt anvendt DIS-overenskomsten for kokkelærlinge efter aftale med Metal Maritime. B fastholdt, at A var aflønnet højere end foreskrevet i denne overenskomst. Vedrørende ansættelsesbevisloven gjorde B gældende, at A som søfarende ikke var omfattet af Ansættelsesbevislovens § 1, stk. 1, og subsidiært at uddannelsesaftalen indeholdt korrekte oplysninger. B bestred desuden A's kravopgørelse som værende behæftet med fejl.