Anerkendelse af afgørelser efter Bruxelles I – Domsstatens processuelle regler om koncentration af krav er ikke bindende i den modtagende medlemsstat

Denne præjudicielle forelæggelse omhandler fortolkningen af Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 (Bruxelles I-forordningen) vedrørende anerkendelsen af en retsafgørelse fra en medlemsstat i en efterfølgende civil- eller handelsretlig sag i en anden medlemsstat. Sagen vedrører en ansættelsestvist mellem BNP Paribas SA (banken) og TR (en tidligere ansat), hvor ansættelsen og afskedigelsen var genstand for tvister i både Det Forenede Kongerige (UK) og Frankrig.

BNP Paribas afskedigede TR, som først anlagde sag ved en engelsk arbejdsret (Employment Tribunal) og opnåede en dom for 'unfair dismissal' (uberettiget afskedigelse) samt tilkending af erstatning i henhold til britisk lovgivning. Efterfølgende anlagde TR sag ved de franske arbejdsdomstole for at opnå yderligere erstatningskrav i henhold til fransk lov (bl.a. erstatning for afskedigelse uden reelt og seriøst grundlag, samt godtgørelse for manglende opsigelsesvarsel).

Konflikten om Res Judicata

BNP Paribas gjorde indsigelse i Frankrig med henvisning til den britiske doms res judicata-virkning. BNP argumenterede specifikt for, at anerkendelsen af den britiske afgørelse i henhold til artikel 33 og 36 i forordning nr. 44/2001 indebar, at den britiske processuelle regel om 'koncentration af krav' (kendt som abuse of process eller Henderson v. Henderson-princippet) skulle føre til afvisning af de nye krav i Frankrig, da de kunne og burde have været fremsat under den oprindelige sag i UK. Den forelæggende franske domstol, Cour de cassation, rejste spørgsmålet om, hvorvidt denne processuelle regel fra domsstaten var en del af de virkninger, der automatisk skal anerkendes i den modtagende stat.

Bemærkelsesværdigt finder forordning nr. 44/2001 anvendelse på sagen i kraft af overgangsbestemmelserne i Udtrædelsesaftalen mellem EU og UK, da den oprindelige sag blev anlagt før overgangsperiodens udløb.

Domstolens Fortolkning af Anerkendelsens Omfang

Domstolen fastslog, at de virkninger af en udenlandsk afgørelse, der skal anerkendes i andre medlemsstater i henhold til artikel 33 og 36 i forordning nr. 44/2001, udelukkende vedrører afgørelsens retskraft (res judicata) og ikke omfatter domsstatens processuelle regler om koncentration af krav.

Domstolen besvarede det første præjudicielle spørgsmål som følger:

Artikel 33 i forordning nr. 44/2001, sammenholdt med artikel 36 i denne forordning, skal fortolkes således, at:

• Den er til hinder for, at anerkendelse i den medlemsstat, som anmodningen rettes til, af en retsafgørelse truffet i domsstaten, medfører, at krav, der fremsættes efterfølgende ved en ret i den modtagende stat, skal afvises alene med den begrundelse, at lovgivningen i domsstaten fastsætter en processuel regel om koncentration af alle krav, som vedrører det samme retsforhold.