Klage over evalueringsmodel for miljøkriterier og tekniske specifikationer i IT-udbud afvist

Påstand 2: Vildledende tekniske specifikationer

Klageren hævdede, at SKI's svar på spørgsmål om serverkapacitet (spørgsmål 51 og 72) var i strid med gennemsigtighedsprincippet. Ifølge klageren medførte SKI's definitioner, at tilbudsgivere skulle byde med en pris, der var næsten fire gange højere end nødvendigt, eller afgive et ukonditionelt tilbud, da kravene ikke var i overensstemmelse med gængs markedsteknologi.

Påstand 3: Annullering af udbuddet

Som konsekvens af de påståede overtrædelser krævede klageren, at udbudsforretningen blev annulleret.

Klagenævnet for Udbud fandt ikke grundlag for at give IBM Danmark ApS medhold i klagen.

Vedrørende evalueringsmodellen for miljø (Påstand 1)

Klagenævnet tiltrådte SKI's argumentation om, at de to spørgsmål under miljøkriteriet havde hvert sit formål. Det ene spørgsmål vedrørte leverandørens service om at opkøbe CO2-kvoter på kundens vegne, mens det andet omhandlede leverandørens egen anvendelse af vedvarende energi. Da spørgsmålene havde forskelligt sigte, var modellen ikke i strid med udbudsreglerne. Påstanden blev derfor ikke taget til følge.

Vedrørende de tekniske serverspecifikationer (Påstand 2)

Klagenævnet fandt ikke grundlag for at antage, at SKI havde opstillet uforenelige tekniske krav. Den omstændighed, at en ønsket løsning kunne være uforholdsmæssigt dyr at realisere med eksisterende teknologi, indebar ikke, at SKI havde tilsidesat det EU-retlige gennemsigtighedsprincip. Denne påstand blev derfor heller ikke taget til følge.

Konklusion

Da påstand 1 og 2 blev afvist, blev påstanden om annullering af udbuddet (påstand 3) ligeledes afvist. Klagenævnet bemærkede desuden, at nævnet ikke har kompetence til at pålægge en ordregiver at lade et udbud gå om. Klagen blev samlet set ikke taget til følge.

• At fastsætte tekniske specifikationer, der favoriserede bestemte mærker (MAX HAVELAAR og EKO).
• At anvende kriterier vedrørende bæredygtigt indkøb og virksomheders sociale ansvar på en måde, der ikke var i overensstemmelse med direktivet.
• At formulere tildelingskriterier, der henviste til de samme mærker.

Kongeriget Nederlandene argumenterede for, at de anvendte kriterier var gennemsigtige, objektive og ikke udtryk for forskelsbehandling, og at de havde forbindelse til kontraktens genstand.

Domstolen fandt, at Nederlandene havde tilsidesat sine forpligtelser på flere punkter, idet provinsen havde fastsat tekniske specifikationer og tildelingskriterier, der var uforenelige med direktivet, og havde anvendt kriterier for bæredygtigt indkøb og socialt ansvar på en måde, der ikke var tilladt i henhold til direktivet.