Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Sagen omhandler en hovedanpartshavers skattepligt af fri bil, fri telefon og maskeret udlodning fra selskabet H1 ApS, samt spørgsmål om afskrivning på en havetraktor og bygningsafskrivninger på en erhvervsejendom.
Klageren, eneanpartshaver i H1 ApS, blev af Skattecentret anset for skattepligtig af værdi af fri bil med 40.000 kr. i henhold til Ligningsloven § 16, stk. 4. Selskabet betalte leje og driftsudgifter til en Land Rover Discovery, som var parkeret ved klagerens privatadresse efter arbejdstid. Der var ikke ført kørselsregnskab for bilen. Skattecentret argumenterede, at klageren ikke havde løftet bevisbyrden for, at bilen ikke var til rådighed for privat kørsel, især da der var tale om interesseforbundne parter, og der manglede kørebog.
Klageren påstod, at bilen udelukkende blev anvendt erhvervsmæssigt og ikke havde stået til rådighed for privat kørsel. Han henviste til en skriftlig konsulentaftale med selskabet, der eksplicit forbød privat brug. Klageren fremhævede, at selskabets adresse i indkomståret 2006 ikke var sammenfaldende med hans privatadresse, og at bilen altid blev parkeret ved selskabets kontoradresse efter arbejdstid. Han argumenterede desuden, at et kørselsregnskab ikke var et definitivt krav for at undgå beskatning, og at hans private kørselsbehov blev dækket af ægtefællens private bil. Klageren henviste til praksis, der understøttede, at en samlet vurdering af forholdene var afgørende, ikke kun fraværet af en kørebog.
Landsskatteretten bemærkede, at klageren som hovedanpartshaver havde bevisbyrden for at afkræfte formodningen om privat rådighed. Da klageren ikke havde ført kørebog, fandt Landsskatteretten, at han ikke havde løftet bevisbyrden for, at bilen ikke havde været til rådighed for privat kørsel. Skattecentrets afgørelse blev derfor stadfæstet.
Skattecentret havde anset klageren for skattepligtig af værdi af fri telefon med 3.000 kr. i henhold til Ligningsloven § 16, stk. 1, da selskabet betalte udgifter til to telefoner, hvoraf den ene var klagerens private fastnettelefonnummer.
Klageren påstod, at værdien skulle nedsættes til 2.158 kr., da husstanden havde andre private telefoner til rådighed, og han kunne dokumentere private telefonudgifter på 843 kr. til modregning.
Landsskatteretten tiltrådte, at værdien af fri telefon blev ansat til 2.158 kr., og ændrede Skattecentrets afgørelse i overensstemmelse hermed.
Skattecentret havde anset klageren for skattepligtig af maskeret udlodning fra selskabet H1 ApS med 42.828 kr. i henhold til . Dette skyldtes selskabets afholdelse af udgifter til diverse formuegoder, som Skattecentret anså for private og ikke driftsomkostninger i henhold til . De omhandlede udgifter var:
| Post | Beløb (kr.) |
|---|---|
| Køb af vin hos G4 | 2.006 |
| Køb af 32" Samsung LCD TV | 11.119 |
| Køb af persisk tæppe | 11.999 |
| Køb af bærbar pc | 9.138 |
| Udlodning i alt (ekskl. moms) | 34.263 |
| Moms (25%) | 8.565 |
| I alt | 42.828 |
Klageren bestred beskatningen af maskeret udlodning og fastholdt, at alle indkøb var til udelukkende erhvervsmæssig brug. Han forklarede, at tv'et blev brugt til fremvisning af promoveringsvideoer og som monitor for kolleger, vinen var gaver til opdragsgivere, tæppet dækkede en fejl på kontorgulvet og den bærbare pc blev brugt til arbejde i Letland og var blevet stjålet. Klageren fremlagde dokumentation for vinens anvendelse og tyveriet af pc'en.
Landsskatteretten fandt, at de omhandlede udgifter ikke kunne anses for begrundet i selskabets forhold, men måtte anses for private udgifter. Udgifterne blev derfor anset for skattepligtig udlodning til klageren. Skattecentrets afgørelse blev stadfæstet på dette punkt.
Skattecentret havde ikke godkendt fradrag for afskrivning på en havetraktor med 8.600 kr. i henhold til Afskrivningsloven § 5 og tilbageført fratrukket indgående moms på 8.600 kr. i henhold til Momsloven § 37. Skattecentret mente, at havetraktoren ikke indgik i virksomhedens drift, da lejekontrakten for ejendommen Y1-vej ikke pålagde selskabet vedligeholdelse af udendørs arealer, og den blev anset for rent privat anvendt.
Klageren påstod, at han var berettiget til afskrivning og momsfradrag, da havetraktoren var anskaffet til vedligeholdelse af omgivelserne omkring hans erhvervsejendomme på Y1-vej og Y2-vej for at give et pænt indtryk til kunder. Subsidiært påstod han afskrivning efter reglerne om blandet benyttede driftsmidler i Afskrivningsloven § 11.
Landsskatteretten fandt, at havetraktoren ikke kunne anses for at indgå i klagerens personlige virksomhed i henhold til Afskrivningsloven § 5, da lejekontrakten ikke indeholdt bestemmelser om vedligeholdelse af udendørs arealer. Den erhvervsmæssige anvendelse på ejendommen Y2-vej blev anset for at være af så underordnet karakter, at den ikke berettigede afskrivning efter Afskrivningsloven § 11. Momsfradraget blev ligeledes nægtet i henhold til Momsloven § 37. Skattecentrets afgørelse blev stadfæstet på dette punkt.
Skattecentret havde kun godkendt fradrag for afskrivning på ejendommen Y1-vej, Y1-by, med 9.228 kr. ud af selvangivne 78.067 kr. i henhold til Afskrivningsloven § 14, stk. 1 og Afskrivningsloven § 19, stk. 1. Dette skyldtes, at Skattecentret kun anså det for bevist, at 250 m2 af ejendommen var udlejet til selskabet, og den øvrige lejeindtægt ikke var tilstrækkeligt dokumenteret.
Klageren påstod, at han var berettiget til fuldt fradrag for bygningsafskrivninger med 78.067 kr. Han argumenterede, at hele ejendommen var erhvervsmæssigt anvendt, da udover lejemålet med H1 ApS, var den resterende del af bygningen udlejet til G1 A/S i tre måneder i indkomståret 2006, hvilket var dokumenteret med fakturaer. Klageren henviste til Afskrivningsloven § 16 og Afskrivningsloven § 20, stk. 2, der tillader fuld afskrivning for et indkomstår, hvis erhvervsmæssig anvendelse har fundet sted i blot en del af året.
Landsskatteretten fandt, at klageren yderligere var berettiget til fradrag for afskrivning på ejendommen Y1-vej, Y1-by, for så vidt angår det areal, der indgik i lejemål med G1 A/S. Den talmæssige opgørelse skulle foretages af skattecentret.
Landsskatteretten traf følgende afgørelser i sagen:

Oversigt over de gældende satser og beløbsgrænser for 2025 og 2026 i ligningsloven.


Sagen omhandler en klagers skattepligtige indkomst for indkomstårene 2009, 2010 og 2011, hvor SKAT havde forhøjet indkomsten med beløb relateret til maskeret udlodning og beskatning af fri bil og fri telefon. Klageren, der var eneejer og direktør i et anpartsselskab, bestred SKATs afgørelse og gjorde gældende, at de afholdte udgifter var driftsudgifter for selskabet og ikke afholdt i hendes personlige interesse.
Selskabet, der oprindeligt drev detailsalg af streetwear, skiftede navn og klageren overtog eneejerskabet. Klageren oplyste, at hun videreførte sin personligt drevne konsulentvirksomhed via selskabet, da det var hendes "drøm og passion" at udbyde kurser og coaching. De omstridte udgifter omfattede kurser, konferencer, transport, autodrift, parkeringsafgifter, sponsorbidrag, kontingenter, tryksager, reklame samt værdi af fri bil og telefon.
Oversigt over de gældende skattesatser og beløbsgrænser i selskabsskatteloven for 2025 og 2026.
Vismændene kritiserer ineffektive varmepumpetilskud og dokumenterer alvorlige helbredskonsekvenser ved PFAS-forurening i ny miljøøkonomisk rapport.
SKAT havde forhøjet klagerens indkomst med 189.312 kr. for 2009 og 40.000 kr. for både 2010 og 2011. SKAT anså de fleste udgifter som selskabets drift uvedkommende og alene afholdt i klagerens personlige interesse, hvilket førte til beskatning som maskeret udlodning i henhold til Ligningsloven § 16 A, stk. 1. Værdien af fri bil og telefon blev beskattet i henhold til Ligningsloven § 16, stk. 4 og Ligningsloven § 16, stk. 1.
Klageren fastholdt, at udgifterne var erhvervsmæssigt begrundede og nødvendige for selskabets aktivitetsændring. Hun argumenterede for, at selv hvis udgifterne ikke var fradragsberettigede for selskabet, var der ikke tale om maskeret udlodning, da de ikke var afholdt i hendes personlige interesse. Subsidiært gjorde hun gældende, at uddannelsesrelaterede omkostninger skulle anses som lønaccessorium og være skattefrie i henhold til Ligningsloven § 31.
Vedrørende fri bil anførte klageren, at der ikke var grundlag for beskatning, da hendes private kørselsbehov blev dækket af ægtefællens bil. Hun henviste til praksis, der viser, at formodningen om rådighed over fri bil kan afkræftes uden et kørselsregnskab, hvis det private kørselsbehov er dækket på anden vis, og selskabets anskaffelse af bilen er erhvervsmæssigt begrundet. Klageren oplyste desuden, at selskabets bil havde stået parkeret ved butikken, og nøglerne blev opbevaret der.

Sagen drejede sig om beskatning af en hovedaktionær for indkomstårene 2007 og 2008. Klageren blev anset for skattepligti...
Læs mere
Sagen omhandlede klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2009-2012, hvor SKAT havde forhøjet indkomsten med ...
Læs mereLov om grøn omlægning af bilafgifter