Landsskatteretten om opgørelse af afskrivningsgrundlag og fradragskonto i kommanditselskab

Klagerens argumenter

Klageren gjorde gældende, at projektomkostninger og udbyderhonorar skulle indgå i afskrivningsgrundlaget, da de var sædvanlige handelsomkostninger. Repræsentanten henviste til Højesterets dom i SKM 2008.967 HR, men argumenterede, at denne dom vedrørte en formidlingssituation, mens nærværende sag omhandlede "brugte anparter". Klageren henviste til SKATs meddelelse i SKM 2008.390, som ifølge klageren støttede synspunktet om, at købere af brugte anparter kan afskrive på hele anskaffelsessummen, da etableringsomkostningerne allerede var betalt af den oprindelige investor. Der blev også henvist til Landsskatterettens kendelse i SKM 2008.984 LSR.

Desuden anfægtede klageren, at ikke-fradragsberettigede udgifter skulle reducere fradragskontoen, idet de ikke havde belastet kommanditisternes kapitalkonto. Her henviste klageren til TfS 2005.885V.

Landsskatterettens vurdering

Landsskatteretten fastholdt, at udbyderhonorarer og projektomkostninger var etableringsomkostninger, der ikke kunne tillægges afskrivningsgrundlaget, og henviste til en række domme, herunder SKM 2008.967 HR. Retten afviste argumentet om "brugte anparter" og fastslog, at afskrivningsgrundlaget skulle opgøres efter reglerne for nytegning af anparter, da formålet med projektet var at udbyde det til private investorer. Dette blev understøttet af SKM 2008.16 VLR (stadfæstet af Højesteret). Udgifter til investorrejser blev ikke godkendt som driftsomkostninger. Landsskatteretten stadfæstede endvidere SKATs ændringer i fradragskontoen som en konsekvens af de foretagne indkomstændringer.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets afgørelse vedrørende opgørelsen af afskrivningsgrundlaget for K/S H1 for indkomstårene 2004 og 2005. Retten lagde vægt på, at afskrivningsgrundlaget for en ejendom skal opgøres i henhold til Afskrivningsloven § 45, stk. 1, hvor kun omkostninger, der direkte kan henføres til erhvervelsen af aktivet, indgår.

Landsskatteretten godkendte følgende omkostninger tillagt afskrivningsgrundlaget:

• Udgifter til mægler (938.433 kr.)
• Udgifter til byggesagkyndig (70.000 kr.)
• Udgifter til ejendomsvurdering (70.326 kr.)
• Udgifter til udenlandsk advokat (368.224 kr.)

Behandling af specifikke omkostninger

• Udbyderhonorar og projektomkostninger: Disse omkostninger blev anset for etableringsomkostninger og dermed hverken afskrivningsberettigede eller fradragsberettigede. Landsskatteretten henviste til fast praksis, herunder SKM 2008.967 HR, som karakteriserer udbyderhonorar som vederlag for investeringsprojektets udvikling og udbud, ikke som en del af ejendommens anskaffelsessum.

• Dansk revisor- og advokatudgifter: Udgifterne på henholdsvis 28.700 kr. og 75.000 kr. blev anset for fradragsberettigede ved indkomstopgørelsen i henhold til Ligningsloven § 8 j, stk. 1, da de ikke havde tilstrækkelig tilknytning til selve erhvervelsen af ejendommen, jf. Ligningsloven § 8 j, stk. 3.

• Udgifter til investorrejser: Udgiften på 17.440 kr. blev ikke anset for en driftsomkostning efter Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a og forhøjede derfor kommanditselskabets indkomst. Landsskatteretten bemærkede, at rejsen ikke var foretaget i forbindelse med erhvervelsen af ejendommen, som allerede var købt, og at investorerne havde foretaget en passiv investering.

Argument om "brugte anparter"

Landsskatteretten afviste klagerens påstand om, at der var tale om køb af "brugte anparter", hvilket ville have medført en anden opgørelse af afskrivningsgrundlaget. Retten lagde vægt på, at formålet med projektet hele tiden havde været at udbyde et ejendomsprojekt til tegning af private investorer. Det faktum, at kommanditselskabet var etableret og ejendommen anskaffet forud for klagerens tegning af anparterne, ændrede ikke ved, at afskrivningsgrundlaget skulle opgøres efter praksis for nytegning af anparter. Der blev henvist til SKM 2008.16 VLR, som blev stadfæstet af Højesteret den 8. september 2009, hvor det blev fastslået, at det var uden betydning, om kommanditselskabets køb af ejendommen var sket før eller efter investorernes anpartstegning.

Fradragskonto

Landsskatteretten stadfæstede SKATs ændringer i fradragskontoen som en konsekvens af de ændrede indkomstansættelser og afskrivningsgrundlag. Retten bemærkede, at forhøjelsen af klagerens andel af udgifter til besigtigelsestur ville indgå på fradragskontoen som en anpart i kommanditselskabets realiserede formuetab, i overensstemmelse med det nu ophævede TS cirkulære 1990 nr. 1, pkt. 1 (k) og ligningsvejledningens afsnit E.F.2.2.1.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet stadfæstede SKATs opgørelse, der reducerede afskrivningsgrundlaget. De argumenterede for, at projektomkostninger og udbyderhonorarer var etableringsudgifter, der hverken kunne medregnes i afskrivningsgrundlaget efter Afskrivningsloven § 45 eller fradrages efter Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. De henviste til domspraksis, der fastslår, at udbyderhonorarer er etableringsomkostninger. Dog godkendte de fradrag for danske revisor- og advokatudgifter efter Ligningsloven § 8 J, stk. 1 og investorrejser efter Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Fradragskontoen blev justeret som en konsekvens af de ændrede indkomstansættelser.

Klagerens argumenter

Klageren fastholdt, at projektomkostninger og udbyderhonorarer skulle indgå i afskrivningsgrundlaget, da de var sædvanlige handelsomkostninger. Klageren henviste til Højesterets dom i SKM 2008.967.HR, men argumenterede for, at nærværende sag adskilte sig, da der var tale om erhvervelse af "brugte anparter". Klageren støttede dette synspunkt med henvisning til SKATs egen meddelelse i SKM 2008.390 og Landsskatterettens kendelse i SKM 2008.984.LSR, som ifølge klageren indikerer, at senere erhververe af anparter kan afskrive på hele anskaffelsessummen. Endvidere argumenterede klageren for, at ikke-fradragsberettigede udgifter ikke skulle fragå fradragskontoen, med henvisning til TS-cirkulære nr. 1, af 11. januar 1990, pkt. 1 (k) og Vestre Landsrets dom i TfS 2005.885.V, da udgifterne ikke havde belastet kommanditisternes kapitalkonto.