Landsskatteretten fastholder skønsmæssig forhøjelse efter regnskabstilsidesættelse

Landsskatteretten bemærkede, at det ikke var dokumenteret, at den del af kravene, der vedrørte 2003, ikke allerede var medtaget i regnskabets anslåede gæld eller øvrig gæld til kreditorer. Der var heller ikke tilstrækkelig dokumentation for andre gældsposter, herunder et lån fra HC og banklån.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fastholdt sin tidligere afgørelse og nedsatte skatteankenævnets skønsmæssige forhøjelse af indkomsten for indkomståret 2003 fra 475.000 kr. til 375.000 kr. Klagerens selvangivne underskud af virksomhed på -309.346 kr. blev herefter ansat til 65.654 kr.

Afgørelsen blev truffet på baggrund af følgende:

• Tilsidesættelse af regnskab: Landsskatteretten fandt, at klagerens regnskabsmateriale for restaurantvirksomheden H1 ikke opfyldte kravene til en nøjagtig indkomstopgørelse. Dette skyldtes mangelfuld bogføring, herunder negative kassebeholdninger og kun delvis fremskaffelse af kassekladder. Derfor var skattemyndigheden berettiget til at ansætte indkomsten skønsmæssigt, jf. dagældende Skattekontrollov § 5, stk. 3, jf. Skattekontrollov § 3, stk. 4.
• Privatforbrugsberegning: Den skønsmæssige forhøjelse var underbygget af en privatforbrugsberegning, der efter forhøjelsen bragte klagerens privatforbrug op på niveau med tidligere år.
• Gældsdokumentation: Klageren havde ikke tilstrækkeligt dokumenteret yderligere gældsposter ud over de allerede anerkendte 75.000 kr. i anslået gæld og 319.000 kr. i øvrig gæld. De fremlagte erklæringer om lån fra HC og banklån var ikke underbygget af lånedokumenter, gældsbreve eller bankindsætninger. Selvom klageren fremlagde en opgørelse over krav på ca. 488.000 kr., kunne det ikke dokumenteres, at disse krav ikke allerede var medtaget i regnskabet for 2003, eller at de vedrørte 2003.
• Fikseret lejeindtægt: Landsskatteretten fastholdt beskatningen af en fikseret lejeindtægt ved udlejning af klagerens ejerlejlighed til hans søn. Dette var i overensstemmelse med Statsskattelov § 4, stk. 1, litra b, som giver hjemmel til at fiksere en lejeindtægt, selvom der ikke er betalt husleje. Klageren havde ikke godtgjort, at sønnen ikke alene havde beboet ejendommen, og de indberettede oplysninger om klagerens 50 % ejerskab af ejerlejligheden blev lagt til grund.
• Genoptagelse: Sagen var genoptaget i henhold til Skatteforvaltningslov § 46, stk. 1 på klagerens anmodning.

Klageren påstod, at der ikke skulle ske skønsmæssig forhøjelse. Klageren argumenterede for, at penge medbragt fra Norge, som ved en fejl ikke var registreret ved indførelseserklæring, burde indgå i privatforbrugsberegningen, da disse midler var brugt til etablering af virksomheden. Klageren anførte også, at gaver modtaget fra forældre og svigerforældre i Libanon, som var vekslet til danske kroner i Libanon, burde medregnes. Endelig mente klageren, at en forsikringserstatning på 81.905 kr. for en totalskadet bil, som var højere end bilens anskaffelsespris på 60.000 kr., også burde indgå i privatforbrugsberegningen.