Landsskatteretten om beskatning af fri firmabil fra tysk selskab

Sagen omhandler spørgsmålet, om en hovedaktionær og direktør skal beskattes af kørsel i en firmabil, der er stillet til rådighed af et tysk selskab, som klageren også ejer. Skatteankenævnet havde stadfæstet SKATs afgørelse om, at spørgsmålet skulle besvares med ja, hvilket Landsskatteretten ligeledes gjorde.

Sagens baggrund

Klageren er hovedaktionær og direktør i et dansk selskab (H1 A/S) og ejer desuden et tysk selskab (H2 GmbH). Det danske selskab ejer allerede en firmabil, som klageren beskattes af. Det tyske selskab har anskaffet en Mercedes Benz personvogn, der er indregistreret i Danmark med afgiftsfritagelse i henhold til Registreringsafgiftsloven § 1, stk. 4, da den anvendes til erhvervsmæssig kørsel i udlandet. Bilen er stillet til rådighed for klageren, der anvender den til kundebesøg og rejser i Europa, med en årlig kørsel på ca. 50.000 km. Når bilen ikke er i brug, parkeres den ved klagerens bopæl i Danmark. Klageren har desuden fire private biler, herunder en nyere Peugeot til hustruen og tre ældre hobbybiler.

Skatteankenævnets og klagerens argumenter

Skatteankenævnet fastholdt, at der skulle ske beskatning af fri bil ud fra en generel rådighedsbetragtning. Nævnet anførte, at Registreringsafgiftsloven § 1, stk. 4 alene omhandler afgiftsfritagelse og ikke skattepligt for privat anvendelse, som reguleres af Ligningsloven § 16, stk. 4. Det blev fremhævet, at kørsel mellem hjem og arbejde anses for privat anvendelse, og at der er en formodning om privat benyttelse, når bilen parkeres ved bopælen udenfor arbejdstiden. En skriftlig aftale om, at bilen ikke må anvendes privat, blev anset for en absolut betingelse for at undgå beskatning, og en sådan aftale forelå ikke. Desuden var der ikke ført en løbende kørebog.

Klageren gjorde gældende, at en rådighedsfraskrivelseserklæring i dette tilfælde var et formalistisk krav uden reelt formål, da den ville indgås mellem samme person. Han argumenterede for, at førelse af kørebog er et vigtigt, men ikke det eneste moment til at afkræfte formodningen om privat kørsel. Klageren henviste til husstandens øvrige biler og fremlagde et rekonstrueret kørselsregnskab, understøttet af benzinkvitteringer, hotelophold og aftalekalender, som dokumentation for den erhvervsmæssige kørsel. Han henviste til retspraksis (TfS 2006.380 VL og TfS 2008.183 ØL) om, at der kan støttes ret på et rekonstrueret kørselsregnskab.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets afgørelse og besvarede spørgsmålet om beskatning af kørsel i firmabil fra et tysk firma med et ja.