Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler klagerens andel af afskrivninger og fradrag i kommanditselskabet K/S H1 for indkomstårene 2004 og 2005. Hovedspørgsmålet var opgørelsen af afskrivningsgrundlaget for en erhvervet ejendom i England, herunder hvorvidt projektomkostninger og udbyderhonorar til G1 A/S kunne indgå i dette grundlag. Derudover blev fradragsretten for selskabsadministrationsomkostninger, revisorudgifter, advokatudgifter og udgifter til investorrejser behandlet.
K/S H1 blev stiftet i 2004 og erhvervede en ejendom i England. Klageren ejede 50 ud af 600 andele. Skatteregnskabet opgjorde afskrivningsgrundlaget til 140.476.762 kr., mens SKAT reducerede dette til 128.171.103 kr. SKATs reduktion skyldtes primært, at projektomkostninger og udbyderhonorar blev anset for etableringsudgifter, der ikke kunne indgå i afskrivningsgrundlaget eller fradrages efter Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.
SKAT godkendte dog visse købsomkostninger som afskrivningsberettigede, herunder udgifter til eksterne mæglere, byggesagkyndig, ejendomsvurdering og udenlandsk advokat. Fradrag for selskabsadministrationsomkostninger blev ikke godkendt, mens udgifter til dansk revisor og advokat blev godkendt som fradragsberettigede efter Ligningsloven § 8 J, stk. 1, da de ikke var direkte knyttet til erhvervelsen af aktivet. Udgifter til investorrejser blev anset som driftsudgifter efter Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.
Klagerens repræsentant argumenterede for, at projektomkostninger og udbyderhonorar skulle indgå i afskrivningsgrundlaget, da de var sædvanlige handelsomkostninger. Repræsentanten henviste til Højesterets dom SKM2008.967.HR, men fremhævede, at denne dom vedrørte en formidlingssituation, hvorimod nærværende sag omhandlede "brugte anparter". Det blev anført, at SKATs egen meddelelse SKM2008.390.SKAT støttede synspunktet om, at købere af brugte anparter kan afskrive på hele den aftalte anskaffelsessum, da etableringsomkostningerne allerede var betalt af den oprindelige investor. Der blev også henvist til Landsskatterettens kendelse SKM2008.984.LSR.
Vedrørende fradragskontoen gjorde repræsentanten gældende, at ikke-fradragsberettigede udgifter ikke skulle fragå fradragskontoen, da de ikke havde belastet kommanditisternes kapitalkonto, men var aktiveret regnskabsmæssigt. Dette blev støttet af Vestre Landsrets dom TfS2005.885.V.
Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets afgørelse vedrørende opgørelsen af afskrivningsgrundlaget og fradrag for selskabsadministrationsomkostninger, revisorudgifter og advokatudgifter. Landsskatteretten forhøjede dog indkomsten med udgifter til investorrejser.
Landsskatteretten fastslog, at afskrivningsgrundlaget for ejendommen skal opgøres i henhold til Afskrivningsloven § 45, stk. 1. Kun omkostninger, der direkte kan henføres til erhvervelsen af et bestemt aktiv, indgår i anskaffelsessummen.
Landsskatteretten afviste klagerens påstand om "brugte anparter". Retten lagde vægt på, at anskaffelsen formelt set skete ved tegning af anparter, og at formålet med projektet hele tiden havde været at udbyde det til private investorer. Det faktum, at kommanditselskabet og ejendommen var etableret før klagerens tegning, ændrede ikke ved, at afskrivningsgrundlaget skulle opgøres efter praksis for nytegning af anparter. Der blev henvist til Vestre Landsrets dom SKM2008.16.VLR, stadfæstet af Højesteret den 8. september 2009.
Vedrørende fradragskontoen stadfæstede Landsskatteretten SKATs konsekvensændring i overensstemmelse med ligningsvejledningens afsnit E.F.2.2.1 og det nu ophævede TS cirkulære 1990 nr. 1, pkt. 1 (k), hvorefter realiserede formuetab (ikke fradragsberettigede omkostninger) skal fragå fradragskontoen, i det omfang de belaster kommanditistens kapitalkonto.
SkatteministerietSatser og beløbsgrænser i lov om skattemæssige afskrivninger (afskrivningsloven)
Skatteministeriet
Skatteministeriet
Sagen vedrører opgørelsen af afskrivningsgrundlaget for K/S H1 for indkomstårene 2004 og 2005. Den centrale tvist omhandlede, hvorvidt projektomkostninger og udbyderhonorar til G1 A/S kunne medregnes i afskrivningsgrundlaget for kommanditselskabets ejendom. Klageren argumenterede for, at disse omkostninger skulle indgå i afskrivningsgrundlaget, idet de ansås for sædvanlige handelsomkostninger. Klageren henviste desuden til princippet om "brugte anparter" og SKATs egen meddelelse i SKM 2008.390, der ifølge klageren støttede synspunktet om, at afskrivningsgrundlaget ikke skulle reduceres, da anparterne var erhvervet i en allerede etableret virksomhed. Klageren påpegede også, at Landsskatteretten i SKM 2008.984 LSR havde godkendt skatteyders synspunkt om brugte anparter.
SKAT og Skatteankenævnet fastholdt, at de omstridte omkostninger var etableringsudgifter, der ikke kunne tillægges afskrivningsgrundlaget eller fradrages i indkomsten, jf. og . De henviste til en række domme fra Vestre Landsret og Højesteret, der fastslog, at udbyderhonorarer er etableringsomkostninger. SKAT godkendte dog fradrag for danske revisor- og advokatudgifter i henhold til , men afviste fradrag for udgifter til investorrejser.
Oversigt over de regulerede beløbsgrænser, indskudskrav og afgifter for iværksættere i de kommende to indkomstår.
Oversigt over de gældende satser og beløbsgrænser for 2025 og 2026 i ligningsloven.
En yderligere tvist omhandlede opgørelsen af klagerens fradragskonto. Klageren gjorde gældende, at ikke-fradragsberettigede etableringsomkostninger ikke skulle fragå fradragskontoen, med henvisning til TfS 2005.885V, da de ikke havde belastet kommanditisternes kapitalkonto. SKAT havde foretaget en konsekvensændring af fradragskontoen som følge af det ændrede afskrivningsgrundlag og de ikke-fradragsberettigede omkostninger.
Sagen omhandler opgørelsen af afskrivningsgrundlaget og fradragskontoen i K/S [virksomhed1], hvori klageren deltog som k...
Læs mereSagen omhandlede en kommanditist, der havde investeret i to kommanditselskaber, K/S H1 og K/S H2, som begge havde erhver...
Læs mere