Momstilsvar fastsat skønsmæssigt på grund af udeholdt omsætning og mangelfuld bogføring

Efter fradrag for allerede indbetalt moms på 183.250 kr. blev momstilsvaret forhøjet med 234.126 kr. Virksomhedsejeren bestred, at der havde været yderligere omsætning, men kunne ikke fremlægge et fyldestgørende regnskab, der opfyldte kravene i Bogføringsloven og Momsloven § 55.

Landsskatteretten fastslog, at virksomheder i henhold til Momsloven § 55 skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for en korrekt opgørelse og kontrol af momsen. Retten fandt det bevist, at der var udstedt fakturaer og foretaget bankindsætninger, som ikke var medtaget i virksomhedens regnskab eller selvangivet. Dette dokumenterede, at regnskabet var mangelfuldt.

Da regnskabsgrundlaget var utilstrækkeligt, var SKAT berettiget til at tilsidesætte det og foretage en skønsmæssig ansættelse af momstilsvaret, jf. Opkrævningsloven § 5, stk. 2. Landsskatteretten stadfæstede derfor SKATs afgørelse og den skønsmæssige forhøjelse af momstilsvaret.

SKATs afgørelse og begrundelse

SKAT forhøjede momstilsvaret skønsmæssigt, da der ikke forelå dokumentation for et afstemt kasseregnskab, og den bogførte kassebeholdning var urealistisk høj. Kassekreditten var ikke løbende afstemt, hvilket ville have afsløret den manglende bogføring af kreditsalg. SKAT fremhævede, at der i perioden 1. januar 2009 – 30. september 2011 ikke var registreret kassedifferencer, og hverken kredit- eller kontantsalg via [virksomhed2] fremgik af bogføringen. Desuden viste en sammenligning af revisionsstrimler og Dankort-transaktionslister for 2012, at flere Dankort-betalinger ikke var registreret som salg på kasseapparatet. SKAT opgjorde momstilsvaret som følger:

SKAT fastholdt afgørelsen, da der ikke var fremkommet nye oplysninger, og virksomheden havde undladt at opbevare revisionsstrimlerne fra kasseapparatet.

Virksomhedens opfattelse

Virksomhedens repræsentant påstod principalt, at momsen ikke skulle forhøjes, subsidiært med et mindre beløb. Det blev anført, at kreditsalget via [virksomhed2] var indtægtsført løbende og registreret på kasseapparatet som varesalg. Det blev forklaret, at klageren fra september 2011 havde ændret praksis til at indtægtsføre kreditsalget hver 14. dag efter anvisning fra [virksomhed2].

Det blev bestridt, at SKATs forhøjelse af omsætningen var realistisk henset til virksomhedens vareforbrug. Virksomhedens bruttoavance for de forudgående år lå mellem 59 pct. og 67 pct., med et gennemsnit på 62,66 pct. Dette blev sammenlignet med landsretsdomme, der accepterede bruttoavancer på ca. 56,5 pct. for lignende virksomheder (SKM2007.951ØLR, SKM2002.92VLR, SKM2002.200ØLR). Virksomhedens bruttoavance efter SKATs forhøjelse blev anset for urealistisk høj. Det blev også bemærket, at SKATs kontrolbesøg af varelageret ikke havde givet anledning til bemærkninger.

Det blev endvidere anført, at SKATs afgørelse var baseret på et ufuldstændigt grundlag, da der ikke var undersøgt for ændringer i privatforbrug eller usædvanlige transaktioner på klagerens konti. Det blev konkluderet, at SKATs skøn var urealistisk højt og bygget på et uoplyst grundlag.