Udbud af rammeaftale: Mindstekrav til leverandørens certificeringer kunne ikke opfyldes af underleverandør

Sagen omhandler Udenrigsministeriets udbud af en rammeaftale om kabling og adgangssikring. Klager, Atea A/S, anfægtede tildelingen af kontrakten til TPA Solutions ApS (TPA) med påstand om, at TPA ikke opfyldte et centralt mindstekrav.

Strid om fortolkning af mindstekrav

I udbudsmaterialets kravsspecifikation var der opstillet en række sikkerhedsmæssige mindstekrav til certificeringer. Kravene var formuleret i to særskilte led:

• Første led fastsatte, at "Leverandøren" under hele rammeaftalens løbetid skulle være certificeret el-installatør samt TVO- og AIA-installatørvirksomhed registreret hos F&P.
• Andet led fastsatte, at "Leverandøren, eller dennes underleverandør" senest 6 måneder fra kontraktstart skulle være certificeret ADK- og mekanisk installatørvirksomhed.

Den vindende tilbudsgiver, TPA, opfyldte ikke selv kravene i første led, men baserede sig på underleverandører til dette.

Ateas klagepunkter

Atea A/S klagede over Udenrigsministeriets beslutning og anførte, at:

• Ordlyden i kravsspecifikationen utvetydigt krævede, at leverandøren selv skulle besidde de nævnte certificeringer i første led.
• Ved at tildele kontrakten til TPA, som ikke opfyldte kravet, havde Udenrigsministeriet reelt frafaldet et grundlæggende element. Dette udgjorde en ulovlig ændring af kontrakten i strid med Udbudslovens § 178.
• Tildelingen var i strid med principperne om ligebehandling og gennemsigtighed i Udbudslovens § 2, stk. 1.
• Atea nedlagde påstand om, at rammeaftalen skulle erklæres for uden virkning.

Udenrigsministeriets forsvar

Udenrigsministeriet afviste klagen med den begrundelse, at rammeaftalen generelt tillod brug af underleverandører til alle ydelser. Ministeriet mente ikke, at formuleringen i kravsspecifikationen var ment som en begrænsning heraf, og at rammeaftalens generelle bestemmelser om underleverandører havde forrang.

Klagenævnet for Udbud gav Atea A/S medhold i, at Udenrigsministeriet havde handlet i strid med udbudsreglerne, men afviste påstanden om at erklære kontrakten for uden virkning.

Klagenævnets vurdering af mindstekravet

Klagenævnet fandt, at ordlyden i kravsspecifikationens punkt 3 var klar og utvetydig. Ved at skelne mellem krav, der påhvilede "Leverandøren", og krav, der påhvilede "Leverandøren, eller dennes underleverandør", havde Udenrigsministeriet fastsat et specifikt krav til leverandørens egne kvalifikationer. Dette krav kunne ikke opfyldes ved brug af underleverandører.