Landsskatteretten om lønsumsafgift og udeholdt omsætning i akupunkturvirksomhed

SKATs analyse af bankindsætninger viste, at indsætningerne oversteg den selvangivne omsætning i 2004 og 2005:

Privatforbruget var ifølge SKAT:

SKAT indrømmede et nedslag på 50.000 kr. for hvert år for skønnede gratis behandlinger m.v.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren påstod, at forhøjelserne og lønsumsafgiften skulle bortfalde. Han anførte formalitetsmangler ved politiets og SKATs brug af de konfiskerede patientjournaler, idet akupunktører frem til 2007 var underlagt supervision af læger, og lægers patientjournaler ikke kan konfiskeres af hensyn til fortrolighed. Klageren mente, at SKATs henvendelse til patienter baseret på journalerne var skadelig for hans forretning og gjorde afgørelsen ugyldig.

Realitetsmæssigt argumenterede klageren for, at hans ægtefælle havde modtaget betydelige pengegaver fra sin familie i Kina, herunder 555.870 DKK i forbindelse med sin 24-års fødselsdag i 2002, hvilket forklarede de store bankindsætninger. Klageren bestred det høje privatforbrug, som SKATs forhøjelser ville medføre, og henviste til sin beskedne levestandard (socialt boligbyggeri, manglende råd til tandbehandling). Han forklarede, at 'gratis og åben konsultation' var en kinesisk tradition, og at den 'store' kalender blev brugt til planlægning og fiktive navne for at signalere travlhed, ikke til registrering af faktiske patientbesøg. Den 'lille' kalender var den reelle omsætningskilde.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten ændrede delvist SKAT's afgørelse. Som konsekvens af Landsskatterettens kendelse af 27. august 2009, hvor klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2003, 2004 og 2005 blev nedsat med 50.000 kr. for hvert år, blev forhøjelsen af lønsumsafgiften tilsvarende nedsat.

Landsskatteretten henviste til:

• Lønsumsafgiftsloven § 1, stk. 1, som fastslår, at der betales afgift af virksomheder, der mod vederlag leverer ydelser fritaget for afgift efter Merværdiafgiftsloven § 13, stk. 1, nr. 1, nr. 3, nr. 5 og 6, nr. 8, nr. 10-12, nr. 15-17 og nr. 20.
• Lønsumsafgiftsloven § 4, stk. 1, der definerer afgiftsgrundlaget som virksomhedens lønsum med tillæg af overskud eller fradrag af underskud af selvstændig erhvervsvirksomhed.
• Opkrævningsloven § 5, stk. 2, som giver told- og skatteforvaltningen mulighed for at ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt, hvis det ikke kan opgøres på grundlag af regnskaberne.

Afgiften på 3,08 % af afgiftsgrundlaget blev nedsat med 1.540 kr. i hvert af årene, hvilket resulterede i følgende lønsumsafgifter:

• 2003: 15.400 kr.
• 2004: 14.845 kr.
• 2005: 18.282 kr.

SKATs undersøgelser for 2004 og 2005 viste, at der var oprettet patientjournaler, som ikke var registreret i de "store" aftalekalendere, hvilket indikerede yderligere udeholdte indtægter. SKATs analyse af bankindsætninger for 2004 og 2005 viste desuden større indsætninger end den selvangivne omsætning, hvilket yderligere understøttede påstanden om udeholdte indtægter. SKATs opgørelse af udeholdt omsætning for tidligere år var som følger:

Klagerens Påstand og Argumenter

Klagerens repræsentant påstod, at forhøjelserne skulle bortfalde. Der blev påberåbt formalitetsmangler ved politiets og SKATs brug af de konfiskerede patientjournaler, idet det blev anført, at akupunktører var underlagt tavshedspligt, og at henvendelser til patienter var skadelige for virksomheden. Klageren mente, at afgørelsen var ugyldig.

Realitetsmæssigt argumenterede klageren for, at hans ægtefælle havde løbende indtægt og modtog betydelige pengegaver fra sin familie i Kina, herunder 600.000 RMB (ca. 555.870 DKK) i forbindelse med hendes 24-års fødselsdag. Klagerens fader, en pensioneret læge, havde også medbragt pengegaver. Klageren bestred SKATs forhøjelse på 305 %, som ville give et privatforbrug på 617.768 kr., og henviste til sin beskedne levestandard (bopæl i socialt boligbyggeri og manglende råd til tandbehandling) som bevis på, at indkomsten ikke var så høj.

Klageren forklarede, at han tilbød "gratis og åben konsultation" som en kinesisk tradition, hvor første konsultation ofte var gratis. Han hævdede, at den "store" aftalekalender indeholdt fiktive navne og notater til planlægning og forberedelse af behandlinger, og at den blev brugt til at indikere travlhed over for kunderne. Han fastholdt, at den "lille" aftalekalender var udtryk for den reelle omsætning i klinikken.