Landsskatteretten om lønsumsafgift af udeholdt omsætning fra akupunkturvirksomhed

Sagen omhandlede en klage over SKAT's afgørelse om lønsumsafgiftspligt af udeholdt omsætning fra en akupunkturvirksomhed. Klageren, der drev H1 i Y1-by, modtog udelukkende kontant betaling og førte kassebog uden fysisk afstemning. Virksomheden havde ikke kasseapparat.

SKAT's Afgørelse

I 2006 assisterede SKAT politiet ved en ransagning hos klageren i forbindelse med en anmeldelse om groft skattesvig. Her blev to sæt aftalekalendere ("store" og "små") og en kontantbeholdning på 174.000 kr. i en bankboks beslaglagt. SKAT fandt, at klagerens regnskabsgrundlag ikke var egnet til en korrekt indkomstopgørelse, da der manglede effektive kasseafstemninger og egentlige indtægtsbilag. Det blev konstateret, at betalinger direkte til bankkontoen ikke blev registreret på kassestrimlerne.

SKAT baserede sin forhøjelse på den "store" aftalekalender, som de mente afspejlede den reelle omsætning. For 2006 beregnede SKAT en samlet omsætning på 732.550 kr. for perioden 1. januar til 4. august. Efter en beregning af den årlige omsætning, med fradrag for ferie, udgjorde omsætningen 1.229.638 kr. SKAT indrømmede et skønsmæssigt nedslag for gratis konsultationer og telefonnotater, og den beregnede omsætning på 1.179.638 kr. blev skønsmæssigt nedrundet til 1.100.000 kr., under hensyntagen til ransagningens negative virkning.

SKATs undersøgelser for 2004 og 2005 viste, at der var oprettet patientjournaler, som ikke var registreret i de "store" aftalekalendere, hvilket indikerede yderligere udeholdte indtægter. SKATs analyse af bankindsætninger for 2004 og 2005 viste desuden større indsætninger end den selvangivne omsætning, hvilket yderligere understøttede påstanden om udeholdte indtægter. SKATs opgørelse af udeholdt omsætning for tidligere år var som følger:

Klagerens Påstand og Argumenter

Klagerens repræsentant påstod, at forhøjelserne skulle bortfalde. Der blev påberåbt formalitetsmangler ved politiets og SKATs brug af de konfiskerede patientjournaler, idet det blev anført, at akupunktører var underlagt tavshedspligt, og at henvendelser til patienter var skadelige for virksomheden. Klageren mente, at afgørelsen var ugyldig.

Realitetsmæssigt argumenterede klageren for, at hans ægtefælle havde løbende indtægt og modtog betydelige pengegaver fra sin familie i Kina, herunder 600.000 RMB (ca. 555.870 DKK) i forbindelse med hendes 24-års fødselsdag. Klagerens fader, en pensioneret læge, havde også medbragt pengegaver. Klageren bestred SKATs forhøjelse på 305 %, som ville give et privatforbrug på 617.768 kr., og henviste til sin beskedne levestandard (bopæl i socialt boligbyggeri og manglende råd til tandbehandling) som bevis på, at indkomsten ikke var så høj.

Klageren forklarede, at han tilbød "gratis og åben konsultation" som en kinesisk tradition, hvor første konsultation ofte var gratis. Han hævdede, at den "store" aftalekalender indeholdt fiktive navne og notater til planlægning og forberedelse af behandlinger, og at den blev brugt til at indikere travlhed over for kunderne. Han fastholdt, at den "lille" aftalekalender var udtryk for den reelle omsætning i klinikken.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten ændrede delvist SKAT's afgørelse. Som konsekvens af Landsskatterettens kendelse af 27. august 2009 blev forhøjelsen af klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2006 nedsat med 50.000 kr. fra 637.400 kr. til 587.400 kr.

Som følge heraf blev forhøjelsen af lønsumsafgiften nedsat med 1.540 kr. til 18.092 kr.

Landsskatteretten henviste til:

• Lønsumsafgiftsloven § 1, stk. 1, der fastslår afgiftspligt for virksomheder, der leverer ydelser fritaget for afgift efter Merværdiafgiftsloven § 13, stk. 1.
• Lønsumsafgiftsloven § 4, stk. 1 vedrørende afgiftsgrundlaget, som er virksomhedens lønsum med tillæg eller fradrag af overskud/underskud af selvstændig erhvervsvirksomhed.
• Lønsumsafgiftsloven § 5, stk. 1, der fastsætter afgiften til 3,08 % af afgiftsgrundlaget.
• Opkrævningsloven § 5, stk. 2, der giver told- og skatteforvaltningen hjemmel til at ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt, hvis regnskaberne ikke kan danne grundlag for opgørelsen.

Vedrørende udgifter til sagkyndig bistand udtalte Landsskatteretten i henhold til Skatteforvaltningsloven § 56, jf. Skatteforvaltningsloven § 52, at resultatet af sagen ikke kunne anses for "medhold i overvejende grad", da der kun var givet medhold i en mindre del af de påklagede forhold. Dette betyder, at der ikke kunne gives fuld omkostningsgodtgørelse.