Klage over manglende bemærkning om fyrrum til pillefyr i tilstandsrapport

Skønsmanden vurderede, at etableringen af fyrrummet ville udgøre en 100% forbedring af ejendommen.

Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige fandt ikke, at den bygningssagkyndige havde handlet ansvarspådragende.

Nævnets begrundelse

Nævnet lagde vægt på skønsmandens konklusion. Selvom installationen af pillefyret var i strid med gældende vejledninger, blev den nødvendige viden herom anset for at være af specialiseret karakter. Da den relevante vejledning ikke var en del af det obligatoriske pensum for bygningssagkyndige, kunne det ikke forventes, at den sagkyndige kendte til de specifikke krav. Derfor var undladelsen af at bemærke forholdet i tilstandsrapporten ikke en fejl eller forsømmelse, der medførte et ansvar for den bygningssagkyndige.

Miljørådgivningsrapporter bekræftede tilstedeværelsen af PAH (tjærestoffer) i bygningsdelene, med niveauer der overskred grænseværdierne for farligt affald. Rapporterne vurderede, at der var risiko for personskade ved direkte kontakt og helbredsrisiko ved indånding af tjæredampe. Tilstandsrapporten fra oktober 2020, udarbejdet før købet, nævnte intet om tjæreholdige telefonpæle.

Klagers påstande og argumenter

Klagerne anmeldte skaden den 3. november 2021 og krævede, at sommerhuset blev erklæret totalskadet, med dækning for nedrivning, bortskaffelse af byggeaffald og genopførelse af et nyt hus, anslået til ca. 710.000 kr. Klagerne anførte, at forsikringsselskabets rekvirerede indeluftundersøgelse fra marts 2023 var mangelfuld og forkert. De argumenterede for, at rapporten undlod at forholde sig til jordforurening og kontaktrisiko, anvendte en uklar målemetode (kun partikulært stof, ikke B-værdier), og at tjærelugten blev dæmpet under målingen ved udluftning og slukning af varmeanlæg.

Klagerne fastholdt, at huset var værdiløst og ubrugeligt på grund af tjæreforureningen, og at dette opfyldte skadesbegrebet i ejerskifteforsikringen. Klagerne havde desuden anlagt sag mod den byggesagkyndige for mangelfuld tilstandsrapport og indledt en retssag mod sælger af ejendommen.

Forsikringsselskabets påstande og argumenter

Gjensidige Forsikring afviste dækning med henvisning til, at sommerhusets brugbarhed ikke var nævneværdigt nedsat i forhold til tilsvarende huse fra opførelsestidspunktet i 1971. Selskabet anførte, at anvendelsen af tjærebehandlede telefonpæle var sædvanlig og godkendt af byggemyndighederne på opførelsestidspunktet. De påviste PAH-niveauer i indeluften var under Arbejdstilsynets grænseværdi og den korrigerede vejledende grænseværdi for boliger, og udgjorde derfor ikke en dækningsberettiget skade. Selskabet henviste til, at Arbejdsmiljøloven er en rammelov, der har til hensigt at beskytte ansatte, og at dens grænseværdier var anvendt som udgangspunkt, selvom der ikke er specifik lovgivning for private boliger.

Selskabet fremhævede, at klagerne havde foretaget bygningsmæssige ændringer efter overtagelsen, hvilket havde betydning for luftflowet og lugtforholdene, og at vurderingen af skadesbegrebet skulle ske ud fra husets stand ved overtagelsen. Selskabet mente, at klagerne burde have været bekendt med forholdet om telefonpælene, da det fremgik af sælgeroplysninger i tilstandsrapporten og byggesagsdokumenter. Selskabet afviste desuden, at der var grundlag for at antage jordforurening i et dækningsberettigende omfang.