EU-retten er til hinder for spansk statslig finansiering af kompensation for privatkopiering (EGEDA)

Sagen omhandlede præjudicielle spørgsmål fra den spanske Højesteret (Tribunal Supremo) vedrørende fortolkningen af artikel 5, stk. 2, litra b), i direktiv 2001/29/EF (InfoSoc-direktivet) om ophavsret i informationssamfundet. Konflikten opstod i kølvandet på Domstolens dom i sagen Padawan (C-467/08), som underkendte Spaniens daværende system med en blank-tape afgift (gebyr på kopieringsudstyr).

Efter Padawan-dommen ændrede Spanien sin lovgivning, så den rimelige kompensation til rettighedshavere for privatkopiering i stedet skulle finansieres direkte af statens almindelige budget. Dette betød, at kompensationen blev betalt af alle skatteydere i Spanien, uanset om de foretog privatkopiering eller ej.

Rettighedsforvaltningsorganisationer, herunder Entidad de Gestión de Derechos de los Productores Audiovisuales (EGEDA), anfægtede denne nye ordning. De gjorde gældende, at finansiering via statsbudgettet ikke opfyldte kravene om, at kompensationen skulle være reel og baseret på den skade, der lides, samt at den skulle betales af de faktiske brugere af privatkopieringen.

Centrale spørgsmål til Domstolen

De præjudicielle spørgsmål vedrørte især:

• Skal direktiv 2001/29/EF fortolkes således, at den rimelige kompensation nødvendigvis skal betales af brugerne af privatkopieringen, eller kan den betales via finansiering fra statens almindelige budget?
• Kan en ordning, der dækker kompensationen via skattepenge, garantere, at kompensationen er tilstrækkelig og rimelig i overensstemmelse med EU-retten?

Domstolen afgjorde sagen ved kendelse (Order), da det retlige spørgsmål i det væsentlige allerede var afklaret i tidligere retspraksis, navnlig i Padawan-dommen og den efterfølgende dom i VG Wort (C-457/11).

Domstolens konklusion

Domstolen fastslog, at artikel 5, stk. 2, litra b), i direktiv 2001/29/EF skal fortolkes således, at den er til hinder for en national lovgivning, der fastsætter, at den rimelige kompensation til rettighedshaverne for privatkopiering finansieres af statens almindelige budget.

Begrundelsen var baseret på følgende hovedpunkter:

• Afbrydelse af kausalitetsprincippet: Finansiering via statsbudgettet afbryder den krævede direkte forbindelse mellem den skade, der påføres rettighedshaverne ved privatkopiering, og de personer, der skal afholde udgiften til kompensationen. Kompensationen skal afholdes af de brugere, der drager fordel af undtagelsen for privatkopiering.
• Universalitet af byrden: Ved at lade alle skatteydere betale, pålægges byrden også borgere, som hverken har foretaget privatkopiering eller anskaffet udstyr med henblik herpå. Dette strider mod princippet om, at kompensationen skal bæres af brugerne.