Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
Rosas
Generaladvokat
Saugmandsgaard Øe
Central Bank of Iran (CBI) appellerede Den Europæiske Unions Rets (Retten) dom af 25. marts 2015, som fastholdt Rådets afgørelse om at inkludere CBI på listen over enheder omfattet af restriktive foranstaltninger (sanktioner) mod Iran. Sanktionerne, fastsat i Rådets afgørelse 2010/413/FUSP og forordning nr. 267/2012, indebar indefrysning af midler.
CBI's listeføring blev suppleret med begrundelsen, at banken "yder finansiel støtte til den iranske regering", hvilket faldt ind under kriteriet for materiel, logistisk eller økonomisk støtte, der muliggør Irans nukleare spredningsaktiviteter. CBI anfægtede, at dens almindelige centralbankfunktioner, såsom regnskabsføring og valutatransaktioner for regeringen, ikke udgjorde den krævede kvalitative eller kvantitative "støtte" i sanktionsøjemed.
CBI fremsatte fire appelanbringender, der primært vedrørte Retten manglende anerkendelse af et åbenbart urigtigt skøn (misbrug af begrebet "finansiel støtte"), tilsidesættelse af begrundelsespligten, krænkelse af retten til forsvar (manglende fremlæggelse af beviser) og tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet og ejendomsretten.
Hovedspørgsmålet for Domstolen var, om CBI's lovbestemte opgaver som centralbank automatisk kunne kvalificeres som "finansiel støtte" til regeringen i en grad, der berettigede sanktioner, og om Rådet dermed havde opfyldt sine forpligtelser vedrørende begrundelse og retssikkerhed over for banken.
Domstolen (Anden Afdeling) forkastede appellen i sin helhed og stadfæstede dermed Rettens dom om, at Rådets listeføring af Central Bank of Iran var lovlig.
Domstolen fastslog, at Retten med rette havde konkluderet, at CBI's funktioner som Irans centralbank udgjorde tilstrækkelig støtte til at opfylde kriteriet for indefrysning af midler.
Domstolen afviste alle fire anbringender med følgende begrundelser:
| Appelpunkt | CBI's påstand | Domstolens afgørelse | Ræsonnement (Domstolens bemærkninger) |
|---|
| 1. Åbenbart urigtigt skøn (Finansiel støtte) | Almindelige centralbankydelser udgør ikke kvalificeret "støtte" til nuklear spredning. | Afvist | CBI's ydelser (regnskabsføring, finansielle transaktioner) yder materiel, logistisk og økonomisk støtte til regeringen, som kan fremme nuklear spredning ved at frigøre andre ressourcer (præmis 45). |
| 2. Begrundelsespligten | Den anførte begrundelse ("yder finansiel støtte") var for uklar. | Afvist | Begrundelsen var tilstrækkelig, idet CBI's rolle som centralbank og dens lovbestemte funktioner i henhold til Irans monetære lovgivning var offentligt kendte omstændigheder, som CBI var bekendt med (præmis 25-26). |
| 3. Retten til forsvar | CBI blev ikke meddelt dokumentation/beviser forud for beslutningen. | Afvist | Da begrundelsen vedrørte CBI's offentligt kendte og lovbestemte funktioner, var Rådet ikke forpligtet til at fremlægge yderligere dokumentation eller beviser for de specifikke ydelser (præmis 37-38). |
| 4. Proportionalitet | Sanktionerne var uforholdsmæssige i forhold til de forfulgte mål. | Afvist | De restriktive foranstaltninger forfølger det almene mål om international fred og sikkerhed. Byrden for CBI (som kun vedrørte en del af dens aktiver med mulighed for frigivelse) var ikke uforholdsmæssig i forhold til dette vigtige mål (præmis 53-54). |

EU-Rådet har officielt tilføjet Den Iranske Revolutionsgarde (IRGC) til unionens terrorliste under gældende sanktionsregler.



Denne dom omhandler Rådets appel af Rettens dom af 5. februar 2013, hvorved de restriktive foranstaltninger (indefrysning af midler) rettet mod den iranske Bank Saderat Iran blev annulleret. Foranstaltningerne blev vedtaget inden for rammerne af EU's Fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik (FUSP) med det formål at bekæmpe Irans nukleare spredningsaktiviteter (baseret på bl.a. FN's Sikkerhedsråds resolutioner).
Bank Saderat Iran, en delvist statsejet iransk bank, blev opført på sanktionslisterne i Rådets Afgørelse 2010/413/FUSP og tilhørende gennemførelsesretsakter. Banken anlagde annullationssøgsmål og påberåbte sig tilsidesættelse af sine grundlæggende rettigheder, især begrundelsespligten, retten til forsvar og retten til effektiv domstolsbeskyttelse.
Hovedspørgsmålet i appelsagen var, om Retten (General Court) begik retlige fejl, da den annullerede bankens opførelse på sanktionslisterne. Rådet anførte, at Retten havde fejlfortolket kravet til begrundelse, proceduralle pligter og bevisbyrden vedrørende bankens aktiviteter. Sagen involverede Rådet (Appellant), Bank Saderat Iran (Sagsøger i første instans/Respondent), samt Det Forenede Kongerige og Kommissionen (Intervenienter).
Den Europæiske Revisionsret indleder en revision for at vurdere, om EU's omfattende handelssanktioner implementeres effektivt og overvåges tilstrækkeligt.
Generaladvokat Biondi fastslår, at sanktioner mod russiske enheder har status som fundamentale retsprincipper i EU.
Retten i første instans havde blandt andet fastslået, at Rådets begrundelse for sanktionerne var for vag på væsentlige punkter, og at Rådet ikke havde fremlagt tilstrækkeligt bevis for, at de leverede banktjenester (f.eks. håndtering af rembourser for sanktionerede enheder som Defence Industries Organisation – DIO) direkte bidrog til nuklear spredning, hvilket udgjorde et åbenbart urigtigt skøn.
Domstolen måtte indledningsvis behandle spørgsmålet om, hvorvidt en juridisk person, der potentielt er en statslig enhed (som Bank Saderat Iran), kan påberåbe sig grundlæggende rettigheder. Domstolen bekræftede, at retten til forsvar og retten til effektiv domstolsbeskyttelse kan påberåbes af enhver enhed, der anlægger sag ved Unionens retsinstanser, uanset deres status.

Domstolens dom omhandlede en appel fra Melli Bank plc mod Rådet for Den Europæiske Union vedrørende restriktive foransta...
Læs mere
Sagen omhandler appellen fra Rådet for Den Europæiske Union mod Rettens (General Courts) dom, hvori Retten annullerede R...
Læs mereLov for Grønland om gennemførelse af restriktive foranstaltninger over for Rusland og Belarus