Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en hovedanpartshaver, hvis selskab, [virksomhed2] ApS, har fratrukket en række udgifter i indkomstårene 2001 og 2002. Skatteankenævnet og Landsskatteretten har anset disse udgifter for at være enten yderligere løn til klageren eller maskeret udlodning, da de ikke blev anset for at være erhvervsmæssige eller tilstrækkeligt dokumenterede. Klageren er hovedanpartshaver i selskabet, som beskæftiger sig med reklame- og grafisk produktion samt forlagsvirksomhed.
Selskabet havde fratrukket udgifter på 11.437 kr. i 2001 og 93.847 kr. i 2002, som primært var dokumenteret ved interne bilag uden underskrift, dankortkvitteringer eller girokvitteringer. Skatteankenævnet fandt, at dette ikke var tilstrækkelig dokumentation for fradrag efter Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.
En række udgifter, herunder til tøj, madvarer og diverse husholdningsartikler, var afholdt af selskabet og anset for private udgifter. Disse beløb udgjorde 18.762 kr. i 2001 og 57.844 kr. i 2002. Selskabet havde ikke dokumenteret, at udgifterne havde erhvervsmæssig sammenhæng.
Selskabet havde fratrukket biludgifter på 15.547 kr. i 2001 og 58.144 kr. i 2002, selvom selskabet ikke ejede en bil i de pågældende indkomstår. Udgifterne vedrørte klagerens private bil. Der var manglende underbilag, og selskabet havde ikke ført kontrol med kørte kilometer eller formål med kørslen. Klageren modtog desuden skattefri kørselsgodtgørelse.
Udgifter til repræsentation på 456 kr. i 2001 og 7.678 kr. i 2002 var fratrukket, men bilagene manglede oplysninger om deltagere og anledning. Klageren kunne ikke redegøre for alle udgifterne, men anførte, at de typisk vedrørte møder med forfattere og samarbejdspartnere.
Selskabet havde fratrukket advokatudgifter på 4.375 kr. i 2001 og 7.568 kr. i 2002. Udgiften i 2001 var faktureret til et datterselskab, [virksomhed1] ApS, som klageren ejede 10% af. For udgiften i 2002 manglede der oplysninger og dokumentation.
Klagerens selskab havde fratrukket udgifter til klagerens private telefon, men værdien af fri telefon var ikke indberettet på klagerens oplysningsseddel for 2001 og 2002. Klageren accepterede beskatningen.
Klageren havde modtaget honorar på 2.300 kr. i både 2001 og 2002 fra selskabet, som ikke var medregnet i hans skattepligtige indkomst. Klageren anerkendte, at han skulle have selvangivet indtægten.
Selskabet havde afholdt udgifter til møbler og en cykel, som var leveret til klagerens bopæl. Beløbene udgjorde 1.568 kr. i 2001 og 8.936 kr. i 2002. Klageren anførte, at cyklen blev brugt erhvervsmæssigt.
Klageren havde modtaget 12.200 kr. i husleje i 2001 fra [virksomhed1], som var fratrukket hos [virksomhed2] ApS, men ikke selvangivet af klageren.
Selskabet havde i 2002 fratrukket 1.749 kr. til arbejdsløshedskontingent for klageren. Klageren accepterede, at det var en privat udgift.
Selskabet havde afholdt rejseudgifter på 10.856 kr. i 2002, herunder en rejse til Thailand for klagerens ægtefælle og overnatninger i Sverige og Frankrig. Klageren anførte erhvervsmæssige formål, men accepterede nogle som private.
Selskabet havde fratrukket overnatningsudgifter på 6.056 kr. i 2002, herunder i Thailand, Sverige, Italien og Østrig. Klageren accepterede nogle som private.
Selskabet havde udgiftsført advokatudgifter, men en indbetaling på 13.387 kr. fra et advokatfirma vedrørende en inkassosag var ikke indtægtsført i selskabet. Klageren bestred beskatningen.
Selskabet havde fratrukket renter af mellemregningskontoen med klageren på 34.876 kr. i 2002, som ikke var medregnet hos klageren. Klageren havde tidligere accepteret beskatningen af denne indtægt.
Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets afgørelse på alle punkter og fandt, at de omstridte udgifter skulle beskattes hos klageren som enten yderligere løn eller maskeret udlodning.
Ikke-dokumenterede udgifter: Landsskatteretten fandt, at udgifterne på 11.437 kr. i 2001 og 93.847 kr. i 2002 ikke var tilstrækkeligt dokumenteret som afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a og Bogføringsloven § 9. Beløbene blev anset for yderligere løn til klageren, jf. Ligningsloven § 16.
Private udgifter: Retten fastholdt, at udgifterne på 18.762 kr. i 2001 og 57.844 kr. i 2002 var af privat karakter og ikke erhvervsmæssige, hvorfor fradrag blev nægtet efter Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Beløbene blev anset for yderligere løn til klageren, jf. Ligningsloven § 16.
Biludgifter: Landsskatteretten afviste fradrag for biludgifter på 15.547 kr. i 2001 og 58.144 kr. i 2002, da klageren ikke havde dokumenteret erhvervsmæssig kørsel, jf. Ligningsloven § 9 B, stk. 1. Udgifterne blev anset for yderligere løn til klageren, jf. Ligningsloven § 16.
Repræsentationsudgifter: Fradrag for repræsentationsudgifter på 456 kr. i 2001 og 7.678 kr. i 2002 blev nægtet, da der manglede dokumentation for deltagere og anledning, hvilket er en betingelse for fradrag efter Ligningsloven § 8, stk. 4 og Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Beløbene blev anset for yderligere løn til klageren, jf. Ligningsloven § 16.
Advokatudgifter: Landsskatteretten nægtede fradrag for advokatudgifter på 4.375 kr. i 2001 og 7.568 kr. i 2002. Udgiften i 2001 vedrørte ikke det selskab, hvor den var fratrukket, og blev anset for yderligere løn. For udgiften i 2002 manglede dokumentation, og den blev anset for afholdt i klagerens egen interesse og dermed yderligere løn, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a og Ligningsloven § 16.
Fri telefon: Klageren blev beskattet af værdien af fri telefon med 3.000 kr. i både 2001 og 2002, hvilket klageren havde accepteret, jf. Ligningsloven § 16, stk. 3.
Honorar: Klageren blev beskattet af honorarindtægten på 2.300 kr. i både 2001 og 2002, da han havde anerkendt, at beløbet skulle have været selvangivet.
Møbler: Udgifter til møbler og en cykel på 1.568 kr. i 2001 og 8.936 kr. i 2002 blev anset for private udgifter og dermed maskeret udlodning til klageren, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a og Ligningsloven § 16 A.
Husleje fra [virksomhed1]: Klageren blev beskattet af 12.200 kr. i huslejeindtægt i 2001, da beløbet ikke var selvangivet, og det ikke var dokumenteret, at fejlen var rettet, jf. Statsskatteloven § 4.
Arbejdsløshedskontingent: Udgiften på 1.749 kr. i 2002 blev anset for en privat udgift, hvilket klageren havde accepteret, og beløbet blev beskattet som yderligere løn, jf. Ligningsloven § 16.
Rejseudgifter: Rejseudgifter på 10.856 kr. i 2002, herunder til Thailand, Sverige og Frankrig, blev anset for private udgifter og dermed yderligere løn til klageren, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a og Ligningsloven § 16.
Overnatningsudgifter: Overnatningsudgifter på 6.056 kr. i 2002 i forskellige lande blev anset for private udgifter og dermed yderligere løn til klageren, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a og Ligningsloven § 16.
Manglende bogføring af indbetaling fra advokat: En indbetaling på 13.387 kr. fra et advokatfirma, samt et for meget udgiftsført beløb, blev anset for maskeret udlodning til klageren, da indtægten ikke var godtgjort indtægtsført, jf. Ligningsloven § 16 A.
Renter af mellemregningskontoen: Klageren blev beskattet af 34.876 kr. i renter af mellemregningskontoen i 2002, da beløbet ikke var medregnet hos klageren, og han tidligere havde accepteret beskatningen.
To ægtefæller fik medhold ved Retten i Horsens i, at deres ridecenter og stutteri blev drevet erhvervsmæssigt, hvilket åbner for fradrag for underskud.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Skatteministeriet
Sagen drejede sig om en hovedaktionærs skattepligt af diverse ydelser fra sit selskab, [virksomhed1] ApS, i indkomstårene 2007 og 2008. Klageren, der var eneejer og direktør, havde ikke modtaget løn fra selskabet, hvis aktivitet primært var konsulentvirksomhed inden for annoncesalg. SKAT havde anset klageren for skattepligtig af lån som løn, af værdien af fri bil og af diverse afholdte private udgifter som maskeret udlodning.
Landsskatterettens afgørelse stadfæstede SKATs ansættelser som følger:
| Indkomståret | Post |
|---|
Vandsektortilsynet fører tilsyn med, at vandselskaber opfylder reglerne for deltagelse i tilknyttet virksomhed.
Satser i lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven)
| SKATs ansættelse (kr.) |
|---|
| Landsskatterettens afgørelse |
|---|
| 2007 | Personlig indkomst (løn) | 39.093 | Stadfæstet |
| 2007 | Fri bil | 40.000 | Stadfæstet |
| 2007 | Aktieindkomst (maskeret udbytte) | 27.702 | Stadfæstet |
| 2008 | Personlig indkomst (løn) | 20.074 | Stadfæstet |
| 2008 | Fri bil | 40.000 | Stadfæstet |
| 2008 | Aktieindkomst (maskeret udbytte) | 57.698 | Stadfæstet |
SKAT havde omkvalificeret lån fra selskabet til klageren som skattepligtig løn. Begrundelsen var, at selskabets omsætning hvilede på klagerens personlige arbejdsindsats, der ikke var udbetalt løn, og klagerens økonomiske situation (tidligere konkurs, stor SU-gæld) besværliggjorde tilbagebetaling af gælden. Klageren fastholdt, at der var tale om reelle lån, som fremgik af selskabets årsrapporter.
SKAT forhøjede klagerens indkomst med værdien af fri bil, da selskabet havde afholdt udgifter til bilens erhvervelse og drift samt afskrevet på den, selvom bilen var registreret i klagerens navn til privat kørsel. Der var ikke fremsendt kørselsregnskab for den omhandlede bil. Klageren påstod, at der var tale om en registreringsfejl hos revisionsselskabet, og anmodede om omgørelse af dispositionerne.
SKAT anså klageren for skattepligtig af en række udgifter afholdt af selskabet som maskeret udlodning. SKAT konstaterede, at regnskabsmaterialet var mangelfuldt, og at udgifterne dækkede klagerens private behov og interesser. Dette omfattede udgifter til faglitteratur (anset som studierelevant for klageren), medier, materialer og værktøj (anset som private og relateret til renovering af klagerens ejendom), repræsentationsudgifter (mangelfuld dokumentation og anset som private), rengøringsartikler og internt udstyr (malplaceret i forhold til selskabets aktivitet), tøj (uden logo og anset som privat beklædning), brænde (til opvarmning af privat værksted/lager), ombygning af lokaler (forbedringer af klagerens private ejendom) samt transport og overnatninger (herunder til en festival, anset som private). Klageren argumenterede for, at udgifterne var erhvervsmæssige og dokumenteret tilstrækkeligt.
Sagen omhandler klagerens skatteansættelse for indkomståret 2007, hvor Skatteankenævnet havde stadfæstet SKATs afgørelse...
Læs mereSagen omhandler en klager, bosat i Tyskland, der af Skatteankenævnet blev anset for begrænset skattepligtig til Danmark ...
Læs mere