Skattepligt af lån, fri bil og maskeret udlodning – Hovedanpartshaver

Sagen drejede sig om en hovedaktionærs skattepligt af diverse ydelser fra sit selskab, [virksomhed1] ApS, i indkomstårene 2007 og 2008. Klageren, der var eneejer og direktør, havde ikke modtaget løn fra selskabet, hvis aktivitet primært var konsulentvirksomhed inden for annoncesalg. SKAT havde anset klageren for skattepligtig af lån som løn, af værdien af fri bil og af diverse afholdte private udgifter som maskeret udlodning.

Landsskatterettens afgørelse stadfæstede SKATs ansættelser som følger:

Omkvalificering af lån til løn

SKAT havde omkvalificeret lån fra selskabet til klageren som skattepligtig løn. Begrundelsen var, at selskabets omsætning hvilede på klagerens personlige arbejdsindsats, der ikke var udbetalt løn, og klagerens økonomiske situation (tidligere konkurs, stor SU-gæld) besværliggjorde tilbagebetaling af gælden. Klageren fastholdt, at der var tale om reelle lån, som fremgik af selskabets årsrapporter.

Beskatning af rådighed over fri bil

SKAT forhøjede klagerens indkomst med værdien af fri bil, da selskabet havde afholdt udgifter til bilens erhvervelse og drift samt afskrevet på den, selvom bilen var registreret i klagerens navn til privat kørsel. Der var ikke fremsendt kørselsregnskab for den omhandlede bil. Klageren påstod, at der var tale om en registreringsfejl hos revisionsselskabet, og anmodede om omgørelse af dispositionerne.

Betaling af private udgifter (maskeret udlodning)

SKAT anså klageren for skattepligtig af en række udgifter afholdt af selskabet som maskeret udlodning. SKAT konstaterede, at regnskabsmaterialet var mangelfuldt, og at udgifterne dækkede klagerens private behov og interesser. Dette omfattede udgifter til faglitteratur (anset som studierelevant for klageren), medier, materialer og værktøj (anset som private og relateret til renovering af klagerens ejendom), repræsentationsudgifter (mangelfuld dokumentation og anset som private), rengøringsartikler og internt udstyr (malplaceret i forhold til selskabets aktivitet), tøj (uden logo og anset som privat beklædning), brænde (til opvarmning af privat værksted/lager), ombygning af lokaler (forbedringer af klagerens private ejendom) samt transport og overnatninger (herunder til en festival, anset som private). Klageren argumenterede for, at udgifterne var erhvervsmæssige og dokumenteret tilstrækkeligt.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse på alle punkter.

Omkvalificering af lån til løn

Landsskatteretten fandt, at det ikke var godtgjort, at klagerens økonomiske situation muliggjorde en tilbagebetaling af de hævede beløb. Derfor blev hævningerne med rette anset som løn, som klageren var skattepligtig af, jf. Statsskatteloven § 4, litra c.

Beskatning af rådighed over fri bil

Det blev lagt til grund, at Selskabet var ejer af bilen, uanset at den var registreret i klagerens navn, da Selskabet havde afholdt udgifter til erhvervelse og drift samt foretaget skattemæssige afskrivninger. Da udgifterne til bilen var bogført i Selskabet, og den var anvendt til privat kørsel, blev bilen anset for at have været til rådighed for klageren. Klageren var derfor med rette skattepligtig af værdien af fri bil, jf. Ligningsloven § 16, stk. 4.

Betaling af private udgifter (maskeret udlodning)

Landsskatteretten tilsluttede sig SKATs afgørelse om, at de af Selskabet afholdte udgifter var afholdt i klagerens personlige interesse og derfor skulle beskattes som maskeret udlodning, jf. Ligningsloven § 16 A, stk. 1.

• Faglitteratur: Det blev ikke dokumenteret, at udgifterne var erhvervsmæssige for Selskabet, da Selskabet ikke havde ydet rådgivning til andre i de pågældende år. Bøgerne blev anset for studierelevante for klageren, som var studerende.
• Tøj: Udgifter til beklædning anses almindeligvis for private, medmindre der er tale om tøj med firmalogo eller lignende. Dette var ikke dokumenteret.
• Repræsentationsudgifter: Udgifterne opfyldte ikke formkravene til behørig dokumentation, da deltagere og anledning ikke altid fremgik af bilagene, eller der manglede eksterne bilag. Mange udgifter blev anset for private. Gaver, der var "tak for hjælpen", skulle lønangives. Kravene til dokumentation er beskrevet i Bekendtgørelse om skattemæssige krav til regnskabsgrundlaget og årsregnskabet § 10.
• Øvrige udgifter (medier, materialer, småværktøjer, rengøringsartikler, internt udstyr, brænde, ombygning, transport): Disse blev vurderet som køb foretaget i klagerens personlige interesse, anvendt til privat brug i forbindelse med husførelse og ombygning af ejendommen. Det blev ikke dokumenteret, at Selskabet havde behov for at benytte lokaler hjemme hos klageren til erhvervsmæssige aktiviteter.

Anmodning om omgørelse

Landsskatteretten bemærkede, at en anmodning om omgørelse i henhold til Skatteforvaltningsloven § 29 skal ansøges hos SKAT, da Landsskatteretten alene kan tage stilling til afgørelser truffet af SKAT.