Command Palette

Search for a command to run...

Landsskatteretten om begrænset skattepligt og maskeret udlodning fra selskaber

Dato

30. september 2009

Hoved Emner

Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning

Eksterne links

Læs hele sagen

Under Emner

Begrænset skattepligt, Fast driftssted, Maskeret udlodning, Dobbeltbeskatningsoverenskomst, Sagsbehandling, Kompetence, Officialprincip

Sagen omhandler en klager, bosat i Tyskland, der af Skatteankenævnet blev anset for begrænset skattepligtig til Danmark af indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed, samt for at have modtaget maskeret udlodning fra selskabet G3 ApS. Klageren, der oprindeligt udvandrede fra Danmark i 1987, havde i de omhandlede indkomstår 2001 og 2002 modtaget honorarer fra de tysk-ejede selskaber G1 ApS og G2 ApS, som han ydede konsulentbistand til. Klageren stiftede i 1994 selskabet G3 ApS, der ejede en gård i Y4-by, hvor stuehuset var udlejet til klageren selv. En tilbygning til stuehuset, indeholdende kontorer, blev anset for erhvervsmæssigt benyttet.

Skatteankenævnet baserede sin afgørelse på, at klageren udøvede virksomhed med fast driftssted i Danmark, primært fra adressen Y1-vej, Y4-by. Dette blev understøttet af, at en stor del af selskabernes bilagsmateriale var adresseret til denne adresse, selskabernes brevpapir angav samme adresse, klageren udskrev huslejeregninger, selskaberne købte danske frimærker, og klageren havde fuldmagt til selskabernes konti og varetog administrative opgaver som kasserer og bogholder. Desuden havde klageren en fri bil til rådighed i Danmark fra G2 ApS, og der var afholdt møder på Y1-vej.

Klagerens repræsentant påstod, at skatteansættelserne skulle tilbageføres til det selvangivne. Der blev fremsat en række formelle indsigelser, herunder manglende udsendelse af kendelse, tilsidesættelse af begrundelseskrav i Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24, samt brud på officialprincippet. Det blev også anført, at det ikke var den kompetente myndighed, der de facto havde forestået ligningen, idet Skattecenteret havde udarbejdet sagsfremstillingen, selvom Y2-by Kommune var den formelle slutligningskommune på tidspunktet for agterskrivelsens udsendelse.

Materielt bestred klagerens repræsentant, at der var et fast driftssted i Danmark i henhold til Kildeskatteloven § 2, stk. 1, litra d og OECD's modeloverenskomst artikel 5. Det blev fremført, at klagerens arbejde primært foregik i Tyskland, og at aktiviteterne i Danmark (møder på skiftende steder, udskrivning af huslejeopkrævninger) var af bagatelagtig, hjælpende eller forberedende karakter og ikke udgjorde et fast forretningssted. Klageren havde ikke adgang til kundernes lokaler, og en længerevarende kontrakt var ikke tilstrækkelig til at statuere fast driftssted. Det blev også anført, at alle honorarer var selvangivet og beskattet i Tyskland. Vedrørende den maskerede udlodning blev det bestridt, at udgifterne var selskabet uvedkommende, idet de blev anset for erhvervsmæssige udgifter til inventar og reparationer, samt et sponsorat der var en annonce for selskabet.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede skatteankenævnets afgørelse om, at klageren var begrænset skattepligtig til Danmark af indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed, samt at visse udgifter fratrukket fra G3 ApS udgjorde maskeret udlodning til klageren.

Formelle problemstillinger

Landsskatteretten fandt, at proceduren for ændring af slutligningskommune og samarbejdet mellem Y2-by Kommune og Skattecenteret var i overensstemmelse med Skattestyrelsesloven § 2 og Skatteforvaltningsloven § 1, stk. 3. Det blev anset for korrekt, at Y2-by Kommune udsendte agterskrivelsen, selvom Skattecenteret udarbejdede sagsfremstillingen. Begrundelseskravet efter Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24 blev anset for opfyldt, da skattemyndigheden henviste til den interne danske hjemmel i Kildeskatteloven § 2, stk. 1, litra d. Landsskatteretten fandt desuden, at myndighederne ikke havde overtrådt officialprincippet, idet klageren ikke havde efterkommet anmodninger om at indsende tyske selvangivelser eller regnskaber.

Materielle problemstillinger

Honorarudbetalinger

Landsskatteretten vurderede, at klageren havde udøvet erhverv med fast forretningssted på adressen Y1-vej, Y4-by, og dermed var begrænset skattepligtig til Danmark i henhold til Kildeskatteloven § 2, stk. 1, litra d. Dette blev begrundet med følgende forhold:

  • En stor del af selskabernes bilag var adresseret til Y1-vej, Y4-by.
  • Selskaberne havde ifølge deres brevpapir adresse på Y1-vej, Y4-by.
  • Klageren udskrev hver måned huslejeregninger til lejere.
  • Selskaberne købte danske frimærker, hvilket indikerer postering i Danmark.
  • Klagerens samarbejdsaftale med selskaberne havde Y1-vej, Y4-by, anført i brevhovedet.
  • Der var anført både fastnettelefonnummer og faxnummer på adressen Y1-vej.
  • Klageren havde fået stillet en fri bil til rådighed i Danmark af G2 ApS, som havde kørt 45.718 km mellem erhvervelsen den 8. juni 2001 og 22. oktober 2003.
  • Klageren havde varetaget hvervet som kasserer og bogholder i selskaberne.
  • Der var afholdt møder på Y1-vej i forbindelse med X projektet.

Retten fandt, at administrationen af G1 ApS og G2 ApS samt møderne vedrørende selskaberne helt eller delvist var udøvet på Y1-vej, Y4-by, og at der ikke var tale om bagatelagtigt arbejde. Danmark havde derfor beskatningsretten til honorarbetalingerne efter dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 7 mellem Danmark og Tyskland.

Maskeret udlodning

Landsskatteretten stadfæstede skatteankenævnets afgørelse om maskeret udlodning i henhold til Ligningsloven § 16 A og Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

For indkomståret 2001 blev udgifter på 9.779 kr. til pung og mappe/taske, Y5-by Glarmesterværksted og G8 anset for ikke at vedrøre indkomståret 2001 og dermed for maskeret udlodning.

For indkomståret 2002 blev udgifter på 13.356 kr. anset for maskeret udlodning. Dette omfattede:

  • Udgifter til slibning og lakering af gulve i det lejede stuehus (9.222 kr.), som Landsskatteretten fandt påhvilede lejeren.
  • Sponsorat på 500 kr. til klagerens svigerdatters volleyballklub, anset som en privat udgift.
  • Køb på Y8-by Marked for 1.932 kr., som ikke kunne godkendes grundet manglende dokumentation for sælger og købsdato.
  • Udgift til reparation af vaskemaskine på 389 kr., som var fratrukket to gange.
  • Udgift til reparation af varevogn på 1.313 kr., som allerede var fratrukket i 2001.

Lignende afgørelser