Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen omhandler en projekterende virksomheds ansvar i forbindelse med opførelsen af rækkehuse, hvor rækkefølgen af arbejdsopgaverne skabte udfordringer for det udførende murerarbejde. Centralt i sagen står spørgsmålet om, hvorvidt projektets angivelser i tilstrækkelig grad sikrede, at arbejdet kunne udføres uden unødig fysisk belastning.
I projektet for byggeriet, der omfattede 15 boligblokke, var det beskrevet, at tømrerarbejdet – herunder etablering af tagudhæng – skulle udføres før facademuren blev muret op. Dette medførte, at murerne var nødsaget til at færdiggøre den øverste del af murværket under det allerede monterede udhæng. Arbejdstilsynet observerede under et besøg, at dette valg af rækkefølge påvirkede murerens arbejdsstillinger direkte.
Under tilsynet blev det konstateret, at murerne udførte præcisionsarbejde med armene i belastende positioner:
Den projekterende virksomhed anførte, at Arbejdstilsynet tidligere havde accepteret lignende fremgangsmåder, og at beregninger viste, at arbejdet over skulderhøjde ikke var så omfattende som påstået. De satte desuden spørgsmålstegn ved gyldigheden af tilsynets fotodokumentation og den anvendte beregningsmodel for boligens størrelse.
Arbejdsmiljøklagenævnet valgte at fastholde Arbejdstilsynets afgørelse med påbud om, at den projekterende straks skal sikre, at projektets angivelser muliggør en sikkerhedsmæssig forsvarlig udførelse af murerarbejdet.
Nævnet vurderede, at den valgte løsning i projektet, hvor tømrerarbejdet udføres før facademuren, var den direkte årsag til de konstaterede uhensigtsmæssige arbejdsstillinger. Ved at projektere på denne måde havde virksomheden ikke overholdt sin pligt til at sikre, at arbejdsmiljølovgivningen kunne efterleves under projektets udførelse.
Retlige vurderinger inkluderer:
Nævnet afviste klagers argumenter om tidligere accept og fotodokumentationens korrekthed. Det blev understreget, at Arbejdstilsynet som myndighed er underlagt officialprincippet og har pligt til at tale sandt om deres observationer. Selvom Arbejdstilsynet i den oprindelige afgørelse manglede en formel henvisning til Arbejdsmiljøloven § 38, stk. 1, fandt nævnet ikke, at dette gjorde afgørelsen ugyldig, da fejlen ikke havde haft betydning for forståelsen af påbuddet.

Både murere og betonarbejdere gør brug af flere forskellige måder til at udføre samme arbejdsopgave. Det kan være positivt for forebyggelsen, viser ny forskning.



Sagen omhandler arbejdsmiljøforholdene i en virksomheds støberi, hvor ansatte foretager manuel håndtering af spande i forbindelse med produktionsprocessen. Arbejdstilsynet gennemførte et tilsyn og vurderede, at de fysiske belastninger ved løft og bæring af spandene udgjorde en sundhedsmæssig risiko, hvilket førte til krav om udbedring og ekstern bistand.
Under produktionen, som finder sted hver anden dag i intervaller af to timer, håndterer to ansatte spande med forskellige vægtbelastninger. Arbejdsprocessen involverer:
Exoskeletter – et teknisk hjælpemiddel, som bæres uden på kroppen – letter de fysiske krav i arbejdet og har potentiale til at reducere smerter i muskler og led hos tømrere. Sådan lyder konklusionen fra NFA-forskere efter at have afprøvet teknologien på en række byggepladser.
Når en patient skal flyttes fra seng til stol, er det særligt belastende for plejepersonale, viser ny forskning fra NFA. Forskerne har også har undersøgt, hvorfor personalet ikke altid bruger tekniske hjælpemidler til at lette arbejdet.
Under tilsynet blev der konstateret flere faktorer, som potentielt forværrer den fysiske belastning for de ansatte:
Virksomheden har i sin klage anført, at de faktiske løft foregår tættere på kroppen eller i underarmsafstand end først vurderet. De har desuden henvist til, at de har indkøbt en platformvogn til transport for at afhjælpe belastningen og er i dialog om yderligere tekniske tiltag som f.eks. hævbare arbejdsborde.
Det juridiske kernepunkt er, om den manuelle håndtering lever op til kravet om, at arbejdet skal planlægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt i henhold til Arbejdsmiljøloven § 38, stk. 1. Herunder skal det vurderes, om belastningerne er af en sådan karakter, at de udløser et krav om brug af autoriseret rådgivning.

Sagen omhandler et strakspåbud udstedt af Arbejdstilsynet til en virksomhed, der udførte byggearbejde i umiddelbar nærhe...
Læs mere
Sagen omhandler et påbud fra Arbejdstilsynet vedrørende manuel håndtering af tunge væsker i en industrivirksomhed. Spørg...
Læs mere