Landsskatteretten om arbejdsudleje og indeholdelsespligt for polske montører

Subsidiære påstande

Selskabet gjorde subsidiært gældende, at hvis der forelå arbejdsudleje, skulle kun de faktisk betalte lønninger danne grundlag for skatteberegningen. Mere subsidiært påstod selskabet, at arbejdsudlejeskatten skulle kunne modregnes som en ekstra driftsomkostning eller fradrages som tab på debitorer, da inddrivelse i Polen ville være vanskelig.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse for både 2005 og 2006, idet selskabet blev anset for forpligtet til at indeholde A-skat. Afgørelsen var baseret på en samlet vurdering af sagens momenter, der pegede på arbejdsudleje frem for entreprise.

Retten lagde vægt på følgende forhold:

• Risikoforhold: Aftalen mellem selskabet og G1 indebar en risiko for selskabet, der oversteg det sædvanlige i et entrepriseforhold. Dette skyldtes især, at selskabet påtog sig ansvaret for varerne fra afhentningstidspunktet og betalte kost- og kørepenge til G1s montører. Disse beløb var væsentligt større end den løn, montørerne modtog fra G1, og det kunne ikke konstateres, om G1 efterfølgende refunderede beløbene.
• Instruktionsbeføjelse: Selskabet blev anset for at have haft en vis instruktionsbeføjelse over for G1s montører. Dette blev understøttet af, at montørerne i enkelte tilfælde udførte andet arbejde end ren montage, og at kun selskabet havde kendskab til, hvilke siloer der skulle opstilles og hvor.
• Moms og materiel: Fakturaerne fra G1 var ikke pålagt moms. Desuden havde selskabet i betydeligt omfang stillet værktøj, bil, campingvogne og andre faciliteter (f.eks. grill, termodragter og fjernsyn) til rådighed for montørerne.

Fradragsret for arbejdsudlejeskatten

Landsskatteretten afviste selskabets subsidiære påstande om fradragsret for den indeholdelsespligtige A-skat:

• Driftsomkostning: Beløbet kunne ikke anses for en driftsomkostning ud fra en betragtning om, at G1s priser ville have været højere, hvis de havde kendt til skattepligten i Danmark, da dette blev anset for spekulation.
• Tab på debitorer: Beløbet kunne ikke fradrages som tab på debitorer, da der ikke var konstateret et tab i de pågældende indkomstår (2005 og 2006).

Dobbeltbeskatningsoverenskomst

Vedrørende argumentet om, at Polen ikke anerkender arbejdsudlejebegrebet, bemærkede Landsskatteretten, at begrebet har været anerkendt i international skatteret i mange år og anvendes som hovedregel ved vurdering af arbejdsgiverforhold under dobbeltbeskatningsoverenskomster (typisk artikel 15). Polen har ikke taget forbehold over for begrebet, hverken i OECDs modeloverenskomst eller i den seneste overenskomst med Danmark fra 2001.

SKATs opgørelse af det indeholdelsespligtige grundlag blev fastholdt, da der ikke var grundlag for at tilsidesætte denne.

Selskabet påstod, at der forelå entrepriseaftaler, og at det ikke var indeholdelsespligtigt. Selskabet argumenterede, at G1 havde et dansk SE-nummer, hvorfor selskabet måtte antage, at G1 selv indeholdt A-skat. Desuden havde selskabet intet haft med de polske arbejdere at gøre og kunne ikke se de enkeltes lønninger ud fra fakturaerne.

Det blev dog ubestridt lagt til grund, at de polske håndværkere havde medbragt E-101 blanketter, hvilket dokumenterede, at de var socialt sikrede i hjemlandet, og der blev derfor ikke opkrævet arbejdsmarkedsbidrag.