Nægtet fradrag for management fee, afskrivning og manglende selvangivelse af årsbonus

Afskrivning på bolig i Spanien

H1 ApS havde foretaget skattemæssige afskrivninger på 77.546 kr. i 2003 vedrørende indretning af lejede lokaler i Spanien. Ejendommen, hvor ombygningen fandt sted, tilhørte H4 S.L., og hovedanpartshaver B og dennes ægtefælle var registreret med bopæl på adressen. SKAT nægtede afskrivning, da de anså udgiften for et ikke-fradragsberettiget tilskud til H4 S.L. og fandt, at der ikke var grundlag for at antage, at lokalerne blev anvendt erhvervsmæssigt. Der var tale om indretning af køkken, badeværelse og soveværelse. SKAT henviste til, at der ikke kan afskrives på bygninger, der anvendes til kontor og bebølse, jf. Afskrivningsloven § 14, stk. 2, og at ombygning i lejede lokaler ikke kan afskrives, når lejemålet er indgået mellem nærtstående, jf. Afskrivningsloven § 39, stk. 2.

Årsbonus

Selskabet havde i balancen opført et tilgodehavende årsbonus på 620.436 kr. SKAT forhøjede selskabets indkomst med 496.349 kr. (bonusbeløb ekskl. moms), da selskabet ikke havde dokumenteret, at årsbonussen var indtægtsført i regnskabet, jf. Statsskatteloven § 4 og Skattekontrolloven § 6, stk. 6. SKAT anså desuden en udbetaling på 30.000 EUR til B's ægtefælle, BL, som maskeret udbytte til B, med henvisning til TfS 2003.743 H og TfS 2004.467 Ø. BL havde en udateret "Service Contract" med H1 ApS om rådgivning og repræsentation i Spanien og Europa.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse vedrørende fradrag for management fee, afskrivning på ombygning af bolig i Spanien og forhøjelse af selskabets indkomst med årsbonus.

Management fee

Landsskatteretten fandt, at den fremlagte serviceaftale af 28. december 2001 ikke gav mulighed for at kontrollere, hvorvidt der var indgået en aftale på armslængdevilkår i overensstemmelse med Ligningsloven § 2 og Skattekontrolloven § 3 B. Dette skyldtes, at der ikke var redegjort for en prisfastsættelsesmetode, og syn- og skønsmanden havde anført, at det ikke umiddelbart var muligt at identificere markedsprisen for de omfattede serviceydelser på det foreliggende grundlag. Det blev også anset for et usædvanligt vilkår, at betalingen var uafhængig af omkostningsniveau, omsætning eller lignende.

Det var heller ikke godtgjort ved fremlæggelse af bilag fra H4 S.L.'s bogføring, at de afholdte udgifter i H4 S.L. var knyttet til managementopgaver udført for selskabet. Der blev lagt særlig vægt på, at de samme opgaver tidligere var udført af selskabets direktør, som også havde modtaget løn i form af pensionsindbetalinger, og at selskabet ikke ifølge momsoplysninger havde haft samhandel med Spanien. Endvidere var der ikke redegjort for konkrete tilfælde, hvor H4 S.L. havde repræsenteret selskabet i 2003.

Efter en samlet vurdering havde H1 ApS ikke godtgjort, at den betalte management fee havde en sådan tilknytning til selskabets drift, herunder til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, at den kunne karakteriseres som en driftsomkostning, der kunne fradrages i selskabets indkomst, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Afskrivning på bolig i Spanien

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om ikke at godkende afskrivning på ombygning af bolig i Spanien. Der var ikke fremlagt dokumentation for en lejeaftale mellem H1 ApS og H4 S.L. om leje af kontorlokaler. Selvom servicekontrakten nævnte, at H4 S.L. stillede kontor til rådighed, var der ikke dokumentation for, at H4 S.L. havde afholdt udgifter til indretning af kontor som forudsat i kontrakten. Der blev lagt særlig vægt på arten af det indkøbte (køkken, badeværelse, alarm mv.) og manglende underbilag til fakturaen.

Endvidere medførte interessefællesskabet mellem lejer og udlejer, at der ikke kunne foretages afskrivning på indretning af lejede lokaler, jf. Afskrivningsloven § 39, stk. 2. Udgifter til ombygning, forbedring eller indretning af lejede lokaler, der anvendes til andet end bebølse, kan afskrives i medfør af Afskrivningsloven § 39, stk. 1, men dette var ikke tilfældet her, da der ikke var en reel risiko for opsigelse som følge af den ene parts bestemmende indflydelse på den anden parts handlemåde. Der kunne heller ikke afskrives på bygninger, der anvendes til kontor og bebølse, jf. Afskrivningsloven § 14, stk. 2.

Årsbonus

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse vedrørende årsbonus. Selskabet havde ikke dokumenteret, at årsbonus var indtægtsført, eller at der var tale om ikke skattepligtig indkomst, jf. Statsskatteloven § 4.

SKATs afgørelse var baseret på, at transaktionerne mellem [virksomhed1] ApS og de spanske parter var mellem interesseforbundne parter, jf. Ligningsloven § 2 og Skattekontrolloven § 3 B. SKAT mente, at selskabet ikke havde dokumenteret, at udgifterne var afholdt på almindelige forretningsmæssige vilkår, eller at de ydelser, der blev betalt for, faktisk var leveret. SKAT påpegede desuden, at [virksomhed4]s omsætning i 2004 var lavere end det management fee, der blev fratrukket i [virksomhed1] ApS. Forhøjelserne blev anset som et skattepligtigt, ikke-fradragsberettiget tilskud til det spanske søsterselskab.

Selskabets repræsentant nedlagde påstand om, at selskabet ikke var skattepligtigt til Danmark, da ledelsens sæde var i Spanien, og at dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Spanien skulle finde anvendelse. Subsidiært blev det påstået, at indkomsten skulle nedsættes med de fratrukne management fee-beløb, da udgifterne var reelle og erstattede tidligere personaleudgifter. For indkomståret 2004 blev det desuden gjort gældende, at ansættelsen var forældet, da varsling først blev fremsendt den 1. maj 2009.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse på alle punkter. Retten fandt, at selskabet var fuldt skattepligtigt til Danmark, da det var indregistreret her, og der ikke var fremlagt dokumentation for fuld skattepligt til Spanien. Forældelsesfristen for 2004 var ikke overskredet, da den forlængede frist for kontrollerede transaktioner, jf. Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5, fandt anvendelse. Vedrørende fradraget for management fee fandt Landsskatteretten, at selskabet ikke havde løftet den skærpede bevisbyrde for, at ydelserne faktisk var leveret af de interesseforbundne parter på armslængdevilkår. Dette gjaldt både for [virksomhed4] og for [person2] og [person1] personligt. Som en konsekvens af de forhøjede indkomster blev der heller ikke godkendt underskudsfremførsel fra 2006 til 2007.

De samlede management fee-udgifter, der blev nægtet fradrag for, var som følger: