Kravet om etablering af jobcentre afskaffes, og kommunerne får frihed til at organisere beskæftigelsesindsatsen lokalt.
Ressourceforløb og revalidering, samt tilhørende ydelser, afskaffes for nye borgere fra lovens ikrafttrædelse.
Kravet om rehabiliteringsteam fjernes og erstattes af en samlet beskrivelse af borgerens forudsætninger og obligatorisk sundhedsfaglig rådgivning fra sundhedskoordinator.
Fleksibiliteten i kontaktforløb øges ved at reducere antallet af obligatoriske jobsamtaler og indføre et 75% mål for samtaler og tilbud til ledige tæt på arbejdsmarkedet.
Sygemeldte i ansættelse, der forventes raskmeldt inden 26 uger, fritages som udgangspunkt for kommunal opfølgning og samtaler.
Kommuner og a-kasser får mulighed for at anvende egne digitale løsninger til CV-registrering og joblog, forudsat synkronisering med det fælles datagrundlag.
Ordningerne for jobrotation, puljen til uddannelsesløft og det statslige skærpede tilsyn afskaffes.
Lovforslaget udmønter centrale dele af Aftalen om reform af beskæftigelsesindsatsen fra april 2025. Hovedformålet er at skabe en mere værdig, fleksibel og mindre regelstyret indsats ved at give kommunerne større frihed i organiseringen og tilrettelæggelsen af indsatsen, samtidig med at komplekse ordninger som ressourceforløb og revalidering afskaffes. Reformen medfører omfattende ændringer i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. og flere andre love.
Frihed i Kommunal Organisering og Afskaffelse af Jobcentre
Kravet om, at kommunernes beskæftigelsesindsats skal varetages i et særskilt jobcenter, ophæves. Dette giver kommunalbestyrelsen frihed til selv at bestemme, hvordan beskæftigelsesindsatsen skal organiseres internt. Som konsekvens erstattes henvisninger til "jobcenteret" overalt i lovgivningen med "kommunen".
Virksomhedsindgang: Der indføres et krav om, at kommunerne skal etablere én virksomhedsindgang til den kommunale beskæftigelsesindsats for at lette virksomhedernes adgang til service.
Politisk Forankring: Kommunalbestyrelsen skal frem til den 31. december 2029 placere den umiddelbare forvaltning af beskæftigelsesindsatsen samlet i (eller ét magistratsmedlem i magistratsstyrede kommuner).
ét stående udvalg
Afskaffelse af Ressourceforløb og Revalidering
Ordningerne for ressourceforløb (Kapitel 19 i LAB) og revalidering (Kapitel 21 i LAB) samt de tilhørende ydelser (ressourceforløbsydelse og revalideringsydelse) afskaffes for nye borgere fra den 1. februar 2026.
Særlig Støtte: Som konsekvens af afskaffelsen af ressourceforløb og revalidering, ophæves også reglerne om særlig støtte (§ 87 i lov om aktiv socialpolitik) fra den 1. juli 2026. Personer, der modtager særlig støtte pr. 30. juni 2026, kan dog fortsætte med at modtage støtten i en udfasningsperiode frem til den 30. juni 2029.
Overgangsordning: Personer, der har fået bevilget ressourceforløb eller revalidering senest den 31. januar 2026, kan fortsætte deres forløb efter de hidtil gældende regler.
Ændringer i den Tværfaglige Indsats
Kravet om, at kommunerne skal oprette et rehabiliteringsteam (§§ 9-12 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.), ophæves fra den 1. juli 2026.
Beslutningsgrundlag: I sager om fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension skal kommunen fremover udarbejde en samlet beskrivelse af personens forudsætninger for at arbejde (erstatter rehabiliteringsplanens forberedende del).
Sundhedsfaglig Rådgivning: Kommunen skal fortsat indhente sundhedsfaglig rådgivning fra en sundhedskoordinator (klinisk funktion i regionen), før der træffes afgørelse i sager om fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension. Rådgivningen skal ydes efter inddragelse af personen.
Mere Fleksible Kontaktforløb og Tilbud
Der indføres øget fleksibilitet i kontaktforløbet og tilbudskravene for ledige tæt på arbejdsmarkedet (dagpengemodtagere, job- og uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere samt ledighedsydelsesmodtagere) fra den 1. juli 2026.
Jobsamtaler: Kravet til antallet af jobsamtaler reduceres. Kommuner og a-kasser skal holde individuelle jobsamtaler med mindst 75 pct. af personerne inden for de første 6 måneder.
Tilbudspligt: Kommunen skal give mindst ét tilbud (virksomhedspraktik, løntilskud, vejledning/opkvalificering) til mindst 75 pct. af dagpengemodtagere og job-/uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere inden for de første 6 måneders ledighed. Kravet om kontinuerlige tilbud til unge kontanthjælpsmodtagere afskaffes.
Ungeindsats: Pligten til at deltage i læse-, skrive- og regnetest for unge kontanthjælpsmodtagere under 30 år uden uddannelse ophæves, ligesom retten til mentorstøtte ved overgang til uddannelse afskaffes (dog bevares muligheden for mentorstøtte efter de almindelige regler).
Sygedagpengeområdet
Reglerne for opfølgning på sygedagpengeområdet forenkles, og visitationskategorierne (kategori 1 og 2) afskaffes fra den 1. juli 2026.
Fritagelse for opfølgning: Sygemeldte i et ansættelsesforhold, der forventes raskmeldt senest inden udgangen af 26. uge fra første fraværsdag, skal som udgangspunkt ikke længere deltage i opfølgning i kommunen, medmindre den sygemeldte eller arbejdsgiver ønsker det.
Opfølgningssamtaler: Kravet til antallet af opfølgningssamtaler for sygemeldte, der ikke er omfattet af fritagelsen, reduceres til mindst én samtale inden for det første halve år.
Afskaffelse af Andre Ordninger og Tilsyn
Jobrotation og Uddannelsesløft: Ordningen for jobrotation (Kapitel 22 i LAB) og Puljen til uddannelsesløft (§ 96 i LAB) afskaffes fra den 1. februar 2026.
Skærpet Tilsyn: Ordningen med skærpet tilsyn med kommunernes beskæftigelsesindsats afskaffes.
VEU-koordination: Den statslige koordination af voksen-, efter- og videreuddannelsesområdet ophæves.
Digitalisering og Data
Valgfrihed i Selvbetjening: Kommuner og arbejdsløshedskasser får mulighed for at anvende egne digitale selvbetjeningsløsninger til obligatorisk registrering af CV-oplysninger og joblog, forudsat at oplysningerne synkroniseres med det fælles it-baserede datagrundlag (DFDG).
Kunstig Intelligens (AI): Der indføres hjemmel til, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og kommunerne kan anvende kunstig intelligens eller lignende digitale løsninger til understøttelse af sagsbehandling og opgavevaretagelse.
Dette lovforslag udmønter dele af den politiske aftale om en reform af beskæftigelsesindsatsen, indgået den 9. april 2025. Reformen sigter mod at skabe en mere værdig, fri og forenklet beskæftigelsesindsats, der fokuserer på den enkelte borger og sagsbehandlerens faglighed, samtidig med at udgifterne reduceres med 2,6-2,7 mia. kr. varigt fra 2030.
Hovedpunkter i reformen
Organisering og styring:
Kravet om jobcentre afskaffes, hvilket giver kommunerne frihed til at organisere beskæftigelsesindsatsen efter lokale forhold. Dog skal der etableres én virksomhedsindgang til den kommunale beskæftigelsesindsats for at lette virksomhedernes rekruttering. Kommunalbestyrelsen skal midlertidigt (til udgangen af 2029) samle beskæftigelsesindsatsen i ét udvalg for at sikre politisk fokus i overgangsperioden.
Uendeligt bureaukrati i beskæftigelsessystemet bliver nu fjernet
For nogle borgere er samtaler i kommunen og a-kassen en vigtig støtte, for andre er det ikke. Og det bliver udgangspunktet for den nye og mere forenklede beskæftigelsesindsats, der gradvist træder i kraft i 2026.
Bredt flertal afsætter 90 millioner kroner til investeringer i at få flere ind på arbejdsmarkedet
Den Sociale Investeringsfond skal med en millionindsprøjtning investere i indsatser, der kan bringe for eksempel udsatte unge og seniorer ind på arbejdsmarkedet.
Det skærpede statslige tilsyn med kommunernes beskæftigelsesindsats afskaffes, og den statslige VEU-koordinering (Voksen-, Efter- og Videreuddannelse) bortfalder for at forenkle den statslige rolle.
Kontaktforløb og tilbud:
Reglerne for jobsamtaler og tilbud gøres mere fleksible. For dagpengemodtagere og job- og uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere skal der holdes individuelle jobsamtaler med mindst 75% af personerne inden for de første seks måneder. Antallet af samtaler reduceres, og kommunen får større frihed til at tilrettelægge forløbet individuelt. Den første jobsamtale skal dog fortsat holdes med alle.
Unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse i kontanthjælpssystemet omfattes af de samme regler som andre kontanthjælpsmodtagere, og kravet om gentagen aktivering afskaffes.
Tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering kan igen medregnes som ret- og pligttilbud.
Afskaffelse af ordninger og ydelser:
Ressourceforløb og revalidering: Disse ordninger og de tilhørende ydelser (ressourceforløbsydelse og revalideringsydelse) afskaffes. Personer, der allerede er bevilget et forløb inden lovens ikrafttræden (1. februar 2026), kan dog færdiggøre deres forløb efter de hidtil gældende regler. Dette indebærer, at kommunerne ikke længere kan bevilge nye ressourceforløb eller revalideringsforløb.
Særlig støtte: Støtte til personer med høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde afskaffes med virkning fra 1. juli 2026. Eksisterende modtagere kan dog fortsat modtage støtten i en treårig udfasningsperiode frem til 30. juni 2029, medmindre de ophører med at modtage den ydelse, der berettigede dem til støtten.
Jobrotation og puljen til uddannelsesløft: Disse ordninger afskaffes for at forenkle beskæftigelsessystemet og reducere administrationen. Eksisterende forløb udfases.
Obligatorisk læse-, skrive- og regnetest: Kravet om obligatorisk læse-, skrive- og regnetest for kontanthjælpsmodtagere under 30 år uden uddannelse og dagpengemodtagere under 25 år uden uddannelse afskaffes. Kommunen kan dog fortsat tilbyde test efter behov.
Ret til mentor ved overgang til uddannelse: Retten til mentorstøtte ved overgang til uddannelse for uddannelsesparate og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere under 30 år uden uddannelse afskaffes, men almindelig mentorstøtte er fortsat mulig.
Tværfaglig indsats og sundhedsfaglig rådgivning:
Kravet om rehabiliteringsteams afskaffes, hvilket giver kommunerne større frihed til at tilrettelægge den tværfaglige indsats. Kommunen skal dog fortsat udarbejde en samlet beskrivelse af personens forudsætninger for at arbejde ved vurdering af fleksjob eller førtidspension.
Ensartet sundhedsfaglig rådgivning fra en sundhedskoordinator fra klinisk funktion skal fortsat indhentes, inden kommunen træffer afgørelse om fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende eller førtidspension.
Sygemeldte:
Sygemeldte i ansættelse, der forventes raskmeldt inden udgangen af 26. uge, skal som udgangspunkt ikke til samtaler og opfølgning i kommunen, medmindre den sygemeldte eller arbejdsgiveren ønsker det. Kommunen kan dog beslutte at iværksætte opfølgning efter en konkret vurdering.
For øvrige sygemeldte reduceres kravet til antallet af samtaler til mindst én inden for de første seks måneder, og der gives bedre mulighed for digitale eller telefoniske samtaler. Visitationskategorierne for sygemeldte afskaffes.
Digitalisering og data:
Der skabes bedre sammenhæng mellem private og offentlige selvbetjeningsløsninger, så borgere kan registrere CV-oplysninger og jobsøgningsaktiviteter i kommunernes eller a-kassernes digitale løsninger, forudsat at oplysningerne synkroniseres med det fælles IT-baserede datagrundlag (DFDG).
Der etableres et IT-baseret datagrundlag, som virksomheder kan få adgang til og anvende til bæredygtighedsrapportering og HR-formål. Samtidig etableres et supplerende datagrundlag til kommunernes virksomhedsrettede indsats.
Der indføres hjemmel til brug af kunstig intelligens og lignende digitale løsninger i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og kommunerne til at understøtte opgaveløsningen, herunder forbedring af digitalt match mellem borgere og virksomheder på Jobnet.
Økonomiske og administrative konsekvenser
Lovforslaget forventes at medføre offentlige mindreudgifter på i alt 2,7 mia. kr. varigt fra 2030. Dette skyldes primært mindreudgifter til indsats og drift af beskæftigelsesindsatsen. Reformen forventes dog at have en negativ beskæftigelseseffekt på omkring 550 fuldtidspersoner, hvilket medfører merudgifter til forsørgelse. For borgerne forventes administrative lettelser i form af færre obligatoriske samtaler og mere fleksible digitale registreringsmuligheder.
Ikrafttrædelse
De fleste initiativer træder i kraft den 1. februar 2026, mens andre, herunder afskaffelse af særlig støtte og rehabiliteringsteams, træder i kraft den 1. juli 2026.
Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. (Fleksibel brug og sammensætning af rehabiliteringsteams, forenkling af visitationskategorier, færre krav til sygemeldte fra beskæftigelse m.v.)
Dette lovforslag har til formål at forenkle og målrette sygedagpengesystemet til gavn for den enkelte borger. Det udmønt...
Beskæftigelsesministeriet
Social- og Boligministeriet
