Search for a command to run...
Status
VedtagetKort Titel
2025/1 SF.L L 67
Dato
6. november 2025
Vedtaget
20. december 2025
Ikraft
30. december 2025
Lovudkast
Åbn LinkMinisterie
Social- og Boligministeriet
Lovforslaget har til formål at ændre lov om Den Sociale Investeringsfond (DSI) for at skabe et mere fleksibelt grundlag for fondens drift, finansiering og governance. De primære ændringer vedrører muligheden for at modtage formålsspecifikke kapitalindskud, styrkelse af fondens finansiering gennem honorarer, tydeliggørelse af vidensformidlingspligten samt justeringer i bestyrelsens sammensætning og ministerens tilsyn.
Lovforslaget etablerer hjemmel til, at DSI kan modtage formålsspecifikke kapitalindskud fra staten, hvilket er nødvendigt for at udmønte politiske aftaler som f.eks. Aftale om Ungeløftet. Disse indskud skal opfylde følgende betingelser:
Der indføres en differentieret regel for forvaltningen af disse midler:
Fondens første disposition over midler, der er givet som formålsspecifikke kapitalindskud, skal ske i overensstemmelse med formålet med kapitalindskuddet. Efterfølgende dispositioner over midler fra afkast, vederlag og tilbagebetalinger m.v. af sådanne formålsspecifikke kapitalindskud behøver alene ske i overensstemmelse med fondens formål efter § 1, stk. 2.
Det betyder, at eventuelle afkast og tilbagebetalinger fra investeringer foretaget med de øremærkede midler overgår til fondens grundkapital og dermed indgår i fondens øvrige, generelle investeringer.
Der etableres hjemmel til, at DSI kan opkræve et forvaltningshonorar af private indskudte midler i investerings- og udviklingsprojekter. Dette skal bidrage til en mere bæredygtig finansieringsmodel for fonden og skabe balance mellem offentlige og private aktørers finansiering af DSI’s sekretariat. Størrelsen på honoraret fastsættes af bestyrelsen og skal dække omkostningerne forbundet med forvaltningen, uden at fonden indtager en markedsførende position.
Lovforslaget tydeliggør DSI's forpligtelse til at formidle viden. Fonden skal aktivt formidle sin viden om resultaterne af fondens arbejde til kommuner, regioner, relevante statslige myndigheder og organisationer. Formålet er at synliggøre, hvad der virker, og understøtte opskalering af succesfulde indsatser.
Bestyrelsens struktur ændres for at øge fleksibiliteten og mindske sårbarheden i forbindelse med tegningsretten:
| Rolle | Nuværende antal | Foreslået antal | Udpeges af | Tegningsret |
|---|---|---|---|---|
| Formand | 1 | 1 | Social- og boligministeren | Ja |
| Næstformand | 0 | 1 | Social- og boligministeren | Ja (i formandens fravær) |
| Øvrige ministerudpegede | 3 | 2 | Social- og boligministeren | Nej |
| KL-udpegede | 2 | 2 | KL | Nej |
| Danske Regioner-udpegede | 2 | 2 | Danske Regioner | Nej |
| Total | 8 | 8 | - | - |
Næstformanden får tegningsret i bestyrelsesformandens fravær (f.eks. ved sygdom, ferie eller fratrædelse).
Social- og boligministerens beføjelser justeres på to områder:
Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2026.
Den Sociale Investeringsfond skal med en millionindsprøjtning investere i indsatser, der kan bringe for eksempel udsatte unge og seniorer ind på arbejdsmarkedet.
Dette lovforslag har til formål at skabe klarere rammer for Den Sociale Investeringsfonds virke og styrke det administrative grundlag samt ministerens tilsyn. Forslaget adresserer en række uklarheder i den oprindelige lov fra 2018 og formaliserer flere aspekter af fondens drift, styring og finansiering.
Lovforslaget præciserer, at Den Sociale Investeringsfond er organiseret i to separate underfonde, som afspejler dens to hovedformål:
Minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik Dan Jørgensen har udpeget en ny bestyrelse for IFU, der skal stå i spidsen for en omfattende reform og øgede investeringer frem mod 2030.
Fondsudvalget foreslår en modernisering af fondsloven, herunder oprettelsen af et nyt fondsregister for at styrke kontrollen med ikke-erhvervsdrivende fonde og forebygge hvidvask.
Det fastslås, at de årlige temaer for fondens investeringer, som besluttes politisk i forbindelse med finanslovsforhandlingerne, kan være tværgående for begge underfonde. Desuden får fonden ret til årligt at indstille et supplerende tema, som skal godkendes af den politiske aftalekreds.
For at lette etableringen af partnerskaber med offentlige myndigheder, især kommuner, indføres en vigtig undtagelse fra kravet om ansøgningsrunder.
Social- og ældreministeren får desuden bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler for fremgangsmåden ved tildeling af tilskud, herunder ansøgningsform, frister, vilkår og kontrol.
Lovforslaget fjerner usikkerhed om private investorers rolle ved at præcisere følgende:
For at styrke styringen og tilsynet med fonden indføres flere nye bestemmelser:
| Område | Før Ændringen (Uklarhed) | Efter Ændringen (Præcisering) |
|---|---|---|
| Ministerens Tilsyn | Ingen specifik hjemmel til at fastsætte et administrationsgrundlag. | Ministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler for fondens organisering, drift, tilsyn m.v. |
| Vedtægter | Ikke et lovkrav. | Fondens forhold skal reguleres i en vedtægt, som bestyrelsen udarbejder, og ministeren godkender. |
| Revision | Uklart grundlag for revision. | Årsregnskabet skal revideres af en statsautoriseret revisor udpeget af bestyrelsen, hvilket undtager fonden fra revision ved Rigsrevisionen. |
| Årlig Redegørelse | Placeret i kapitel om fondens dispositioner. | Flyttes til kapitel om tilsyn for bedre logisk struktur, men indholdet er uændret. |
Det lovfæstes, at fondens bestyrelse inden udgangen af 2021 skal fremlægge:
Disse dokumenter skal danne grundlag for en politisk stillingtagen til fondens videre organisering blandt regeringen, KL, Danske Regioner og aftalekredsen.
Loven foreslås at træde i kraft den 1. april 2021.
Betænkningen fremlægger et forslag til en gennemgribende revision og modernisering af den gældende fondslov fra 1985. Fo...
Læs mereDette lovforslag etablerer **Danmarks Eksport- og Investeringsfond** som en ny, samlet statslig finansieringsinstitution...
Læs mereForøgelse af egenkapital anset for urimelig kapitaldannelse