Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en mandlig ansøger født i 1929 i Indien, som er pakistansk statsborger. Han søgte om opholdstilladelse i Danmark med henvisning til familiesammenføring med sin datter, der er dansk statsborger og har været bosat i Danmark siden 1983. Datteren er gift og har 10 børn, som alle er født i Danmark.
Ansøgeren indrejste i Danmark i marts 2016. Forud for dette havde han været enkemand i 20 år og boet alene i Pakistan. Som grundlag for ansøgningen blev der fremført en række personlige og helbredsmæssige udfordringer:
Det centrale spørgsmål i sagen var, om der mellem ansøgeren og hans voksne datter forelå en sådan helt særlig tilknytning eller et kvalificeret afhængighedsforhold, at det kunne begrunde en opholdstilladelse uden for de normale regler om kernefamilier. Der skulle herunder tages stilling til, om internationale forpligtelser, herunder retten til familieliv, nødvendiggjorde en sammenføring i Danmark.
Udlændingenævnet stadfæstede Udlændingestyrelsens afslag på opholdstilladelse. Nævnet vurderede, at betingelserne i Udlændingeloven § 9 c, stk. 1 ikke var opfyldt.
Nævnet lagde vægt på følgende forhold i sin vurdering:
| Tema | Vurdering |
|---|---|
| Tilknytning | Ikke dokumenteret særlig afhængighed udover slægtskab |
| Plejemuligheder | Ikke sandsynliggjort, at pleje er umulig i Pakistan |
| EMRK Art. 8 | Afslaget findes ikke at være uproportionalt |
Nævnet konkluderede, at hverken ansøgerens helbred eller manglen på netværk i Pakistan var tilstrækkeligt til at skabe en forpligtelse for Danmark til at meddele opholdstilladelse.
FN’s Handikapkomité kritiserer Udlændingenævnet for et afslag på ægtefællesammenføring i en sag vedrørende en herboende ægtefælle med en hjerneskade.
Dette lovforslag fra Udlændinge- og Integrationsministeriet introducerer en række væsentlige ændringer i udlændingeloven, integrationsloven og danskuddannelsesloven. Forslaget har til formål at styrke beskyttelsen af voldsudsatte udlændinge, lette vilkårene for statsudsendte og deres familier, samt skabe klarhed over EU-retlig praksis.
Lovforslaget udmønter regeringens handlingsplan mod partnervold og partnerdrab ved at udvide den persongruppe, der kan bevare deres opholdstilladelse efter samlivsophør på grund af vold eller partnerens død.
Udlændingenævnet præciserer praksis, så der foretages en vurdering efter Chavez-Vilchez-dommen i alle relevante sager om opholdstilladelse til tredjelandsforældre til danske børn.
Udlændingenævnet har afgjort, at personer med midlertidig beskyttelsesstatus som udgangspunkt først kan opnå familiesammenføring efter ét år.
For at understøtte Danmarks diplomatiske interesser og gøre det lettere at udsende medarbejdere, foreslås en undtagelse fra de nuværende bortfaldsregler.
Lovforslaget har til formål at skabe større gennemsigtighed ved at indskrive EU-Domstolens praksis direkte i udlændingeloven.
Forslaget indeholder desuden en række tekniske og konsekvensændringer for at sikre sammenhæng i lovgivningen, herunder justeringer af gebyrregler i udlændingelovens § 9 h.
Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2025.
Dette lovforslag har til formål at ændre udlændingeloven, integrationsloven og danskuddannelsesloven for at styrke besky...
Læs mereDette lovforslag introducerer en række markante ændringer i udlændingeloven, primært fokuseret på at styrke indsatsen mo...
Læs mereLovforslag om skærpede udvisningsregler og ændringer i repatrieringsordningen

PFA Pension: Afslag på invalidesum grundet manglende dokumentation for varig erhvervsevnenedsættelse